Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/310

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


298 med Kanoner og holdt ſtreng Vagt. Fra Kontoretiagttog man dette uden at man der rigtig vidfte, hvad der laa bag, ſkjønt Tydſkerne neppe kunde være i Tvivl, at det var mod dem, at disſe Foranſtaltninger bleve trufne. Paa den ſjette Dag lod Kriſtofer Valkendorf endelig ſende Bud efter de tydſke „Embedsmcend“, ſom da ogſaa indfandt ſig hos ham paa Slottet. Her tilkjendegav han dem Kongens Vilje, at de ſkulde faa Valget imellem at drage bort fra Landet eller ſvcerge til ham, men fik dog ikke ſtrax noget Svar, da de erkloerede, at de førſt maatte raadføre ſig med Kjøbmoendene, hvilket Valkendorf og- ſaa tillod dem. Da de nu havde meddelt de Kontorſke, hvorledes Sagen ftod, opmuntrede disſe dem imidlertid til at vare ved godt Mod og ikke belymre ſig om Lehnsherren, da det, ſom de ſagde, ikke ſkulde have nogen Nød. Kriſtofer Valkendorf var dog ikke den Mand, ſom gav ſig ſaa let, og da han mcerkede, at Haandverkerne ikke ſtrax vilde falde til- fode, greb han til virkſommere Forholdsregler. Han begyndte med at tilſpigre Lemmerne for Vinduerne ideres Boder, da de ikke atter indfandt ſig hos ham paa Slottet, for ſaaledes at hindre deres Virkſomhed, og renſede ikke derved den udfordtende Holdning, ſom baade Haandverkere og Kjøbmand forſøgte at indtage De lode ſig nemlig forlyde med, at denne Sag ſkulde komme Kriſtofer Valken- dorf dytt at ftaa, og at der for dens Skyld ſkulde blive mangt et faderløſt Barn i Bergen. Af de norſke Borgere bleve mange meget betoenkelige ved at høre ſaadanne Trusler, og idet de endog be- gyndte at frygte for lignende Optrin, ſom de i 1455 og 1523, var der flere, ſom i al Hemmelighed ved Nattetid bragte ſine Ejendele i Sikkerhed udenfor Byen. Men Valkendorfs .5oldning gav dem ſnart nyt Mod, da de ſaa, at han ikke lod ſig forſkroekke. Af flere Omftcendigheder havde han ogſaa troet at kunne ſlutte, at Tydſkerne ikke ſelv vare ſaa tillidsfulde, ſom de vilde give det Udſeende af, idet de bl. a. havde opſkibet meget Gods i de Søboder, ſom de havde mellem Borgernes Huſe paa Stranden, hvor de troede det mere i Sikkerhed, ligeſom Haandverkerne heller ikke paa ſin Side vovede at trodſe ham ved at ſlaa ſine Vindueslemmer fra. For at viſe, at han ikke agtede at give ſig, traf han ogſaa fortſatte For- beredelſer til at forſvare Slottet mod et muligt Angreb, lod Vand og Stene bcere op paa Muren, ſtak ſin Fane ud og lod en Del Borgere komme ind paa Slottet, ſom om han der i paakommende Tilfælde vilde ſkaffe dem et ſikkert Tilflugtsfted, medens haniByen lod gjøre mange „Fyrpomper“ og „Fyrkrauſe.“ Disſe Tilberedelſer lode Folk tro, at det muligvis vilde gaa til Yderligheder, men at