298 med Kanoner og holdt streng Vagt. Fra Kontoretiagttog man dette uden at man der rigtig vidfte, hvad der laa bag, skjønt Tydskerne neppe kunde være i Tvivl, at det var mod dem, at disse Foranstaltninger bleve trufne. Paa den sjette Dag lod Kristofer Valkendorf endelig sende Bud efter de tydske „Embedsmcend“, som da ogsaa indfandt sig hos ham paa Slottet. Her tilkjendegav han dem Kongens Vilje, at de skulde faa Valget imellem at drage bort fra Landet eller svcerge til ham, men fik dog ikke strax noget Svar, da de erkloerede, at de først maatte raadføre sig med Kjøbmoendene, hvilket Valkendorf og- saa tillod dem. Da de nu havde meddelt de Kontorske, hvorledes Sagen ftod, opmuntrede disse dem imidlertid til at vare ved godt Mod og ikke belymre sig om Lehnsherren, da det, som de sagde, ikke skulde have nogen Nød. Kristofer Valkendorf var dog ikke den Mand, som gav sig saa let, og da han mcerkede, at Haandverkerne ikke strax vilde falde til- fode, greb han til virksommere Forholdsregler. Han begyndte med at tilspigre Lemmerne for Vinduerne ideres Boder, da de ikke atter indfandt sig hos ham paa Slottet, for saaledes at hindre deres Virksomhed, og rensede ikke derved den udfordtende Holdning, som baade Haandverkere og Kjøbmand forsøgte at indtage De lode sig nemlig forlyde med, at denne Sag skulde komme Kristofer Valken- dorf dytt at ftaa, og at der for dens Skyld skulde blive mangt et faderløst Barn i Bergen. Af de norske Borgere bleve mange meget betoenkelige ved at høre saadanne Trusler, og idet de endog be- gyndte at frygte for lignende Optrin, som de i 1455 og 1523, var der flere, som i al Hemmelighed ved Nattetid bragte sine Ejendele i Sikkerhed udenfor Byen. Men Valkendorfs .5oldning gav dem snart nyt Mod, da de saa, at han ikke lod sig forskroekke. Af flere Omftcendigheder havde han ogsaa troet at kunne slutte, at Tydskerne ikke selv vare saa tillidsfulde, som de vilde give det Udseende af, idet de bl. a. havde opskibet meget Gods i de Søboder, som de havde mellem Borgernes Huse paa Stranden, hvor de troede det mere i Sikkerhed, ligesom Haandverkerne heller ikke paa sin Side vovede at trodse ham ved at slaa sine Vindueslemmer fra. For at vise, at han ikke agtede at give sig, traf han ogsaa fortsatte For- beredelser til at forsvare Slottet mod et muligt Angreb, lod Vand og Stene bcere op paa Muren, stak sin Fane ud og lod en Del Borgere komme ind paa Slottet, som om han der i paakommende Tilfælde vilde skaffe dem et sikkert Tilflugtsfted, medens haniByen lod gjøre mange „Fyrpomper“ og „Fyrkrause.“ Disse Tilberedelser lode Folk tro, at det muligvis vilde gaa til Yderligheder, men at
