Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/307

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


“ oo5 Om dette og flere andre Forhold indſendte den nye Lehnsherre allerede inden Udgangen af 1556 en nærmere Beretning til Kongen, ſom derefter fandt Stillingen ſaa betænkelig, at han befalede ham at opgive en paatænkt Rejſe til Vardøhus, uagtet Forholdene ogſaa der vare af den Beſkaffenhed, at de vel kunde paakalde Lehnsherrens Nærværelſe.!) Kriftofer Valkendorf blev ſaaledes i Bergen for der at føre Tilſyn med Tydſkernes Færd. Umiddelbart efter ſin førſte Ankomſt havde han allerede foretaget et Skridt, der maatte viſe disſe, hvordan han var’tilſinds at optræde, idet han havde ladet nedbryde flere af de i .t!ontorets Naboſkab, ved Øvregaden liggende berygtede .5uſe, ſom tillige vare rene Morderhuler. Beboerinderne fik ſig i det Sted anviſt Plads ſøndenfor Sverresborg paa et Sted, ſom efter dette Brug fik Navn af Hekkelfjeld,2) og hvor alle Slagsmaal kunde kontrolleres fra Slottet af. For end mere at indſkrænke Uſædelig- heden, lod Kriftofer Valkendorf udgaa en Forordning om, at de Kvinder, ſom levede ſit uterlige Liv hos Garperne, ikke ſkulde kunne nyde de ſamme Hædersbevisninger ſom uberygtede Dannekvinder, ſidde i ſamme Stol i Kirken, nyde ſamme Forrang ved ſelſkabelige Sammenkomſter m. m. Heller ikke ſkulde det mere være tilladt for nogen Mand eller Kvinde at have ſaadanne berygtede Fruentimmer iſine Gaarde, naar de vidſte, hvilken Haandtering disſe dreve. Dette var allerede en aaben Trods mod Bryggekjøbmændenes Vælde, idet disſe og deres underordnede altid havde befordretUſædeligheden -— af de tidligere fremſtillede, ſæregne Grunde; at angribe dem paa denne Kant har derfor fra Lehnsherrens Side baade været vel over- vejet og gjort ſin ſtore Nytte.s) Efter de berygtede Fruentimmer kom Turen til Skomager-ne, j “) Norſke Rigsregiſtranter, I, S. 213 flg. I 1558 fik Kriſtofer Valk- endorf Befaling til at holde et eller to Skibe „at bruge med Kongens Gods og Vare i Nordlandene paa Kongens Gavn og Fordel.““. Smſtds. I, ts38. 2) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, I, 254 og 555. “) Om Kriftofer Valkendorfs Optræden imod de tydſke Kjøbmand og Haand- verkere haves udfprlige og viſtnok aldeles Ipaalidelige Oplysninger i „Bergens Fundats3“ og i nogle af ham ſelv nedſkrevne Optegnelſer, der nu med dette Skrift ere trykte i N. Nieolayſens Norſke Magaſin, I, 555–563 og 587–603. Hvor nedenfor ingen Kilde anfyres, er derfor dette i Regelen den eneſte Hjemmel.