“ oo5 Om dette og flere andre Forhold indsendte den nye Lehnsherre allerede inden Udgangen af 1556 en nærmere Beretning til Kongen, som derefter fandt Stillingen saa betænkelig, at han befalede ham at opgive en paatænkt Rejse til Vardøhus, uagtet Forholdene ogsaa der vare af den Beskaffenhed, at de vel kunde paakalde Lehnsherrens Nærværelse.!) Kriftofer Valkendorf blev saaledes i Bergen for der at føre Tilsyn med Tydskernes Færd. Umiddelbart efter sin første Ankomst havde han allerede foretaget et Skridt, der maatte vise disse, hvordan han var’tilsinds at optræde, idet han havde ladet nedbryde flere af de i .t!ontorets Naboskab, ved Øvregaden liggende berygtede .5use, som tillige vare rene Morderhuler. Beboerinderne fik sig i det Sted anvist Plads søndenfor Sverresborg paa et Sted, som efter dette Brug fik Navn af Hekkelfjeld,2) og hvor alle Slagsmaal kunde kontrolleres fra Slottet af. For end mere at indskrænke Usædelig- heden, lod Kriftofer Valkendorf udgaa en Forordning om, at de Kvinder, som levede sit uterlige Liv hos Garperne, ikke skulde kunne nyde de samme Hædersbevisninger som uberygtede Dannekvinder, sidde i samme Stol i Kirken, nyde samme Forrang ved selskabelige Sammenkomster m. m. Heller ikke skulde det mere være tilladt for nogen Mand eller Kvinde at have saadanne berygtede Fruentimmer isine Gaarde, naar de vidste, hvilken Haandtering disse dreve. Dette var allerede en aaben Trods mod Bryggekjøbmændenes Vælde, idet disse og deres underordnede altid havde befordretUsædeligheden -— af de tidligere fremstillede, særegne Grunde; at angribe dem paa denne Kant har derfor fra Lehnsherrens Side baade været vel over- vejet og gjort sin store Nytte.s) Efter de berygtede Fruentimmer kom Turen til Skomager-ne, j “) Norske Rigsregistranter, I, S. 213 flg. I 1558 fik Kristofer Valk- endorf Befaling til at holde et eller to Skibe „at bruge med Kongens Gods og Vare i Nordlandene paa Kongens Gavn og Fordel.““. Smstds. I, ts38. 2) N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 254 og 555. “) Om Kriftofer Valkendorfs Optræden imod de tydske Kjøbmand og Haand- verkere haves udfprlige og vistnok aldeles Ipaalidelige Oplysninger i „Bergens Fundats3“ og i nogle af ham selv nedskrevne Optegnelser, der nu med dette Skrift ere trykte i N. Nieolaysens Norske Magasin, I, 555–563 og 587–603. Hvor nedenfor ingen Kilde anfyres, er derfor dette i Regelen den eneste Hjemmel.
