Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/306

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


294 ’ Sammenhæng.1) Ogſaa ſenere førtes der Forhandlinger om Hanſe- ſtædernes Rettigheder, ſaaſom i 1552, da Hanſeſtæderne havde for- langt ſine Privilegier bekræftede, og Kongen i Anledning heraf havde ladet tilkalde Bergens Lagmænd og nogle af Byens Borgere. Det blev da tilladt Borgerne at drive ſin Handel paa Nordland, dog uden at tage fremmede med i ſit Kompagni. At det hed ſig, at dette kun ſkulde gjælde, „til de fange videre Beſked eller derpaa bliver dømt“, havde ingen ſynderlig Betydning, da ogſaa de øvrige Beſtemmelſer, ſom ved denne Lejlighed bleve givne, var lidet lovende for Tydſkerne, ſom derfor atter klagede i Haab om, at opnaa en Forandring Dette nyttede imidlertid ikke, da Bergens norſke Borgere i 1554 atter fik Bekræftelſe paa ſin Ret til at drive Handel ſaavel ſydover, ſom nordover med ſaa mange Skibe, ſom de lyſtede. Ogſaa paa Herredagen i Kjøbenhavn i 1555 var dette Spørgsmaal atter fremme, uden at det lykkedes de vendiſke Stæder at ſætte ſine Onſter igjennem.2) ’ Den Holdning, ſom Regjeringen nu indtog lige over for de tydſke Fordringer, maatte viſe Bergenſerne, at de i paakommende Tilfælde kunde gjøre Regning paa Under-ſtøttelſe fra allerhøjeſte Sted. Da de ſaaledes i 1556 klagede over, at Kontoret, ſom det hed ſig, i Henhold til en af de vendiſke Stæder given Beſtemmelſe, havde forbudt de Skippere, ſom kom til Bergen med Gods, ſom ikke var for-ſkrevet didhen, at ſælge det til andre end dem ſelv, lovede Kongen ſtrax at tage ſig af deres Sag, ligeſom han paalagde dem, at „derſom de paa Bryggen ville foretage nogen anden ny Sæd- vane, ſom er Bergens Borgere imod“, da ſkulde disſe ſtrax lade Kongen det vide.s) Denne Udſigt til at faa kraftig Under-ſtøttelſe fra Regjeringens Side maa have bidraget meget til at hæve det indfødte Borger- fkabs Tillid og give dets Medlemmer Samhold lige over for Tydſk- erne. Da kort efter Kriſtofer Valkendorf ſom Repræſentant for Regjeringens nye Politik kom til Bergen for at afløſe Kriſtofer Huitfeldt, var ogſaa Spændingen mellem de rivaliſerende Handels- ſamfund atter i Tiltagende og havde endog naaet en ſaadan Højde, at de Kontorſke havde ladet anbringe Skyts paa Mariakirkens Taarn, uagtet dette ikke ſkulde være ſaa ſtærkt, at det kunde taale ſaadant. -j-3 “) Krag og Stephanius, Kriſtian1II’s Hiſtorie, I, 277flg.og286ſlg. 2) Norſke Rigsregiſtranter, I, S. 154 flg., 158, 171, 175–177. “) Norſke Rigsregiftranter, I, S. 20().