293 Kontoret, var et Monopol, der udelukkede andre, og derfor ikke vilde afstaa fra denne fordelagtige Handel. Paa en Sammenkomst 9de August 1544 i Mariakirken, der synes stadig at have været brugt ved saadanne Anledninger,1) klagede saaledes de tydske Kjøbmænd over den Handel, som Kristofer Huitfeldt, der paa den Tid endnu var Befalingsmand paa Bergenhus, og Byens Borgere dreve baade nord og syd i Landet, med Nordfarere og andre. De truede endog med, at de vilde forlade Kontoret, saafremt ikke detme Handel blev stanset, men kunde dog ikke opnaa nogen anden Jndrømmelse end, at Lehns- herren lovede dem at ophøre med sin egen Fart, hvorimod han for Borgernes Vedkommende ikke vilde love noget.2) Denne Sag synes for Kong Kristian111 at være kommen temmelig ubelejlig, hvorfor han foreløbig fik mæglet et Forlig, indtil der senere hen kunde blive truffet en endelig Afgjørelse Kristofer Huitfeldt fik da Befaling til at „huandhæve de Tydske, saaat intet af deres Ret blev forkortet““, medens ogsaa Borgerne skulde faa, hvad dem tilkom. I 1545 blev denne Sag paa ny behandletiOdense, hvor der mødte Fuldmægtige for begge Parter, som fremlagde alle de Beviser, hvoraf de vare i Besiddelse, for at støtte sin Sag. Det fremgik af disse, at Bergens Borgere virkelig til alle Tider havde været berettigede til at drive Handel paa Nordland, medens Kontorets Privilegier egentlig skulde medføre, at dets Medlemmer i Bergen skulde tage sine Varer af Nordfarerne og kun i Tilfælde af, at de havde faaet en særskilt kongelig Tilladelse, fare til disse. Desuagtet blev den Afgj-relse, som nu blev given, langt fra i den Grad til Bergensernes Fordel, som man skulde have ventet, idet de kun fik Tilladelse til at handle paa Nordland med ti Skibe, uden Ret til at drive nogen Handel „fønder paa“, medens Kontoret fik Ret til at besøge de nord- landske Fiskeriet med saa mange Skibe, som de vilde.“) Efter gam- mel Vane vare dog heller ikke nu alle Hansestæderne fornejede med disse ellers saa fordelagtige Bestemmelser, og der blev bl. a. i den Anledning gjort Forsøg fra Køllns Borgere paa at paavirke Kejser Karl V til at tale deres Sag hos Kristian I1l; men dette blev dog uden videre Følger, da Kejseren blev underrettet om den virkelige -;jj-jjj7–- “) Paa samme Maade blev ogsaa Kristkirken anvendt ved Afsluttelsen af rent verdslige Overenskomster, s. Ex. i 1468. 1)jp1. Nat-v. 1V, No. 953. 2) 1)jp1. Nor-v. II, No. 1143. s) Denne Slsgjyrelse blev i 1548 end yderligere l)ektæftet; Norske Rigs- registranter, I, 101 flg.
