Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/305

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


293 Kontoret, var et Monopol, der udelukkede andre, og derfor ikke vilde afſtaa fra denne fordelagtige Handel. Paa en Sammenkomſt 9de Auguſt 1544 i Mariakirken, der ſynes ſtadig at have været brugt ved ſaadanne Anledninger,1) klagede ſaaledes de tydſke Kjøbmænd over den Handel, ſom Kriſtofer Huitfeldt, der paa den Tid endnu var Befalingsmand paa Bergenhus, og Byens Borgere dreve baade nord og ſyd i Landet, med Nordfarere og andre. De truede endog med, at de vilde forlade Kontoret, ſaafremt ikke detme Handel blev ſtanſet, men kunde dog ikke opnaa nogen anden Jndrømmelſe end, at Lehns- herren lovede dem at ophøre med ſin egen Fart, hvorimod han for Borgernes Vedkommende ikke vilde love noget.2) Denne Sag ſynes for Kong Kriſtian111 at være kommen temmelig ubelejlig, hvorfor han foreløbig fik mæglet et Forlig, indtil der ſenere hen kunde blive truffet en endelig Afgjørelſe Kriſtofer Huitfeldt fik da Befaling til at „huandhæve de Tydſke, ſaaat intet af deres Ret blev forkortet““, medens ogſaa Borgerne ſkulde faa, hvad dem tilkom. I 1545 blev denne Sag paa ny behandletiOdenſe, hvor der mødte Fuldmægtige for begge Parter, ſom fremlagde alle de Beviſer, hvoraf de vare i Beſiddelſe, for at ſtøtte ſin Sag. Det fremgik af disſe, at Bergens Borgere virkelig til alle Tider havde været berettigede til at drive Handel paa Nordland, medens Kontorets Privilegier egentlig ſkulde medføre, at dets Medlemmer i Bergen ſkulde tage ſine Varer af Nordfarerne og kun i Tilfælde af, at de havde faaet en ſærſkilt kongelig Tilladelſe, fare til disſe. Desuagtet blev den Afgj-relſe, ſom nu blev given, langt fra i den Grad til Bergenſernes Fordel, ſom man ſkulde have ventet, idet de kun fik Tilladelſe til at handle paa Nordland med ti Skibe, uden Ret til at drive nogen Handel „fønder paa“, medens Kontoret fik Ret til at beſøge de nord- landſke Fiſkeriet med ſaa mange Skibe, ſom de vilde.“) Efter gam- mel Vane vare dog heller ikke nu alle Hanſeſtæderne fornejede med disſe ellers ſaa fordelagtige Beſtemmelſer, og der blev bl. a. i den Anledning gjort Forſøg fra Køllns Borgere paa at paavirke Kejſer Karl V til at tale deres Sag hos Kriſtian I1l; men dette blev dog uden videre Følger, da Kejſeren blev underrettet om den virkelige -;jj-jjj7–- “) Paa ſamme Maade blev ogſaa Kriſtkirken anvendt ved Afſluttelſen af rent verdslige Overenskomſter, ſ. Ex. i 1468. 1)jp1. Nat-v. 1V, No. 953. 2) 1)jp1. Nor-v. II, No. 1143. s) Denne Slſgjyrelſe blev i 1548 end yderligere l)ektæftet; Norſke Rigs- regiſtranter, I, 101 flg.