Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/308

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


296 der paa egen Haand havde opført en Søbrygge udenfor ſit Stræde, „der, ſom Torvet nu ſtander“, ſamt forbudt dem, der boede paa .5ollænderſtrædet, at benytte denne med den derpaa ſtaaende Vippe. Da dette Forbud blev oplæſt i Korskirken, var Kriſtofer Valkendorf netop der tilſtede og blev meget forundret over, at de kunde tillade ſig at udſtede et Forbud af den Art, uden at være berettigede der- til. Han indgav derom en Beretning til Kongen og lod dem der- hos tredie Dagen efter beſkikke ved nogle af Raadet, ſor, ſom han ſagde, „at han ikke ſkulde indgive eller indvælde ſig i nogen Sag med dennem, ſom kunde være deres Privilegier imod“, da han und- ſkyldte ſig med, at han var „ubekjendt i denne Landsende.“ Sko- magerne, ſom endnu ikke rigtig ſynes at have forſtaaet, hvortil han ſigtede, lode ham ogſaa faa en bekræftet Afſkrift af de Privilegier, ſom de paaftode at have, efter før-ſt at have indhentet Kjøbmændenes Samtykke. Men da Kr.–iftofer Valkendorf havde gjennemgaaet disſe og deraf feet, at de ikke havde noget at ſtøtte ſig til i denne Sag, lod han dem for anden Gang ſtevne til at møde ham paa Raad- ſtuen, og nu forſtode de, hvad de fra ham havde at vente. Da de ikke ſelv vareiTvivl om, hvad der i dette Tilfælde var Ret, fandt de det ſikreſt at falde til Fode med det ſamme og anholdt kun om, at Lehnsherren vilde lade Naade gaa for Ret Han var da heller ikke paa ſin Side tilbøjelig til at drive Sagen til det yderſte og lod dem ſaaledes ſaa beholde ſine Brygge paa Betingelſe af, at den ogſaa ſkulde kunne benyttes af andre, mod at Borgerne deltoge i dens Vedligeholdelſe Efterat Skomagerne havde indgaaet paa disſe Vilkaar, blev derom udftedt en Overenskomft, der undertegnedes af Skomagernes tre Oldermænd. Dette var i Midten af Auguſt Maaned 1557. Om Høſten ſamme Aar ſlog Kriſtofer Valkendorf endnu et Slag imod Skomag- erne og var derved ligeſaa heldig ſom ved ſit førſte Forſøg paa at op- træde beſtemt imod dem. Anledningen til dette nye Sammenſtød mellem Lehnsherren og disſe indſlydelſesrigſte Medlemmer af de „ftf Amten“, var en Trætte, ſom var opſtaaet imellem dem ſelv, da en Skomager, ſom kaldes .5enning Prædis, var rømt fra Vaagsbunden og havde taget ſin Tilflugt til Strandſiden, hvor hans Laugsbrødre fandt noget af hans „Tingeſt“ i Huſet hos en Kvinde, ved Navn Karen Iakobsdatter, og ſtrax ſatte Laas for dette uden derom førſt at have fpurgt Byfogden. Da Kr.–iftofer Valkendorf blev vidende om denne egenmægtige Optræden, optog han ſtrax Sagen. Sko- magerne vovede heller ikke denne Gang at lade det komme altfor pidt, men faldt ogſaa nu ſtrax tilfode, da de merkede, at der var