Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/296

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


LS4 Kontors Beſiddelſe; en Del af dens GrundeiBergens By er ſenere overdraget til Mariakirken. Hvor Halvardskirkens og den dermed forenede Mikaelskirkes Gods er blevet af, er ikke ganſke klart; dog har neppe heller dette været ſynderlig betydeligt. Olafsklofterets Gods maa ſandſynligvis ogſaa være bleven inddraget ſom Kron- gods, medens Nonneſeters allerede flere Aar før Reformationens Gjennemførelſe var bleven ſkjænket Vincentius Lunge til privat Ejendom Derimod ſikSt. Jørgens Hoſpital, ſom fremdeles vedblev at beſiaaiOverensſtemmelſe med ſit oprindelige Øjemed, men neppe tidligere har været ſynderlig rigt udftyret, en betydelig Tilvext i ſit Jordegods, idet alt det Gods, ſom tidligere havde ligget til Kloſteret paa Sælø, nu blev det overdraget. Hoſpitalet blev der- igjennem en forholdsvis rig Stiftelſe Katharinahoſpitalet blev og- ſaa beſtaaende og beholdt ialfald en Del af ſit Gods. En Del af dets Midler kom mange Aar ſenere ved dets Ophævelſe til Maria- kirken. Af de ſmaa Kirker’paa Nordnes, Agatekirken, Klementskirken og Margretekirken, har neppe nogen havt Gods af Betydenhed. De Kirker, ſom paa Grund af Religionsforandringen bleve for- ladte, bleve ikke ſtrax nedbrudte, idet man i Regelen overlod deres fuldſtændige Ødelæggelſe til Tilfældet eller til Tiden. Som en Følge deraf blev Bergen i Løbet af det ſextende Aarhundrede en Ruinby, omtrent paa ſamme Maade, ſom Visby den Dag idag er det. Men disſe Ruiner betragtedes ikke med nogen Pietet og maatte jævnlig afgive Stene til forſkjellige nye Bygverker. Ved Begyndelſen af det ſyttende Aarhundrede vare de ſaaledes for den ſtørſte Del forſvundne eller indbyggede i nyere Huſe, ſaaledes ſom det endnu er Tilfældet med enkelte af disſe Levninger af Bergens middelalderſke Pragtbygninger. De tilbageværende Kirker vare, med Undtagelſe af Martejns- og Halvardskirken, de ſamme, ſom endnu ſindes paa Vaagens øſtlige Side. Reformationen maa i Bergen have fremkaldt ftore Forandringer ved Kloſternes Ophævelſe og Formindſkelſen af Byens Gejftlighed. Alene de to Kapitlet paa Holmen med Kriſtkirkerne og Apoſtelkirken maa ſaaledes have ſamlet ikke faa Menneſker, ſom mindſt kunne anſlaaes til et Antal af hundrede eller hundrede og femti, iberegnet alle, ſom havde noget at gjøre ved Kirkerne eller paa anden Maade ſtodeiForbindelſe med Kapitlernes Medlemmer. Ligeledes kan man vel ſætte Antallet af dem, der levede i eller af Prædikebrødrenes Kloſter til mindſt femti, og dem, der boede i Kongsgaarden og Biſpegaarden til et Par hundrede, hvorved der for hele Holmen kommer ud et Antal af henimod 40o Menneſker Kontoret ſkal i