Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

O79 droge til Birgtttinerordenens Moderklofter i Badstena. Det var først tilbudt dem at benytte Allehelgenskirken, som Kloster, men dette Tilbud er neppe bleven benyttet. Den sidste af Munkelivs Nonner døde i 1568 og var da iHuset hos Biskop Gjeble Peder-ssøn.1) Med Munkelivs Ophør som Kloster var atter et vigtigt Skridt gjort til den fuldstændige Undergravning af den gamle Lære. Sam- me Aar indtraf der imidlertid betydningsfulde Begivenheder, som hvis de havde faaet et andet Udfald, endnu længe kunde have ud- sat Katholieismens Fald i Norge, maaske endog aldeles forhindret dette. Den katholske Reaktion støttede sig nu til Kriftian Il, som i dette samme Aar, 1531, forberedte sit Tog til Norge, hvor den fordrevne svenske Grkebiskop, Gustav Trolle, og hans tro Tjener, Jørgen Hanssøn havde gjennemstrejfet Landet og søgt at paavirke Stemningen. Men med den uheldige Udgang paa Kristian l1’s Foretagende var .kkatholieismens Skjæbne foreløbig afgjort Biskop Olaf, der overhovedet ikke personlig havde noget tilovers for den nye Lære, men dog af rent verdslige Hensyn havde undladt at op- træde virksomt imod den og foretrukket at holde sig tilbage, spillede heller ikke under de nærmest paafølgende Begivenheder nogen frem- trædende Rolle. Ligesom han allerede tidligere helst havde villet undgaa den Uro, som fulgte med Lutheranernes Indtrængen og af den Grund mest havde opholdt sig udenfor sin Stiftsstad, følte han sig i den senere Tid ikke en Gang aldeles sikker paa Ask og forlod derfor ogsaa tilsidst dette Sted og trak sig tilbage til Voss, hvor han levede til sin Død, der indtraf 23de Maj 1535. Sagnet be- varede her længe Mindet om denne Mand, der i Historien langtfra kan faa et hæderligt Eftermæle Efter ham valgte Kapitlet sin Et-kedegn, Helgelændingen Magister G j e b le P e d er ss ø n, til Biskop; men paa Grund af de usikre Forhold kunde han for det første ikke modtage nogen I–ndvielse til sin nye Værdighed Den nye Biskop var en af de mærkeligste Personligheder, som den nyere norske Kirkehistorie kan fremvise. Han var af Overbevis- ning den lutherske Lære varmt hengiven og forenede grundige Kund- fkaber, som han havde erhvervet paa sine Rejser, med en stor naturlig Begavelse. Det var saaledes en Begivenhed af megen Betydning, at han netop paa dette Tidspunkt blev Overhovedet for den Bergenske - –j- “) N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 285 og 336 flg. – Andenes Syssel eller Lehn havde i nogen Tid været henlagt til Munkeliv, og blev senere hen dels sorlehnet til Bergens Naadmænd, dels til Biskop Olaf.