2’?6 hvori Herman Fresze boede, og hvorfor der arresteredes tre Petsonet, som mistænkte; men saadant havde ingen Virkning til at hindre deres Prædikener, og Strømmen lod sig ikke stanse-1) Under dette blev der fortsat med Nedrivningen af de katholske Kirker, hvorved navnlig Ødelæggelsen af Apostelkirken og de to Kristkirker med de øvrige gejstlige Bygninger paa Holmen har er- hvervet Efke Bilde Navn af „Kirkebryder.“ En sindigere og mere fordomsfri Undersøgelse af de Forhold, hvorunder de nævnte Kirkers Nedrivelse fandt Sted, har imidlertid vist, at der derved har gjort sig Hensyn gjældende, som til enhver Tid maatte have megen Be- tydning. Eske Bildes væsentligste Bevæggrund var nemlig kun Hensynettilden Fare, hvorfor Bergenhus under et fremtidigt Angreb kunde blive udsat fra de store gejstlige Bygninger, der laaiSlottets umiddelbare Nærhed, og som han ikke troede at kunne fjerne paa en anden Maade end ved at lade dem aldeles nedrive. At et saadant Hensyn i mange Tilfælde vil være berettiget, kan ikke negtes, ligesaa vel som, at det ikke ved Bedømmelsen af Eske Bildes Færd i det sextende Aarhundrede gaar an at lægge det nittendes Opfatning af disse arkitektoniske Mindemærkers nationale Betydning til Grund- Men dermed er ikke dette hensynsløse Nedrivningsarbejde aldeles undskyldt, da for det Første Bergenhus selv efter Ryddiggjørelsen af dets Omgivelser altid maatte vedblive at være en daarlig Fæst- ning, der fra Nordneshøjden let kunde bestryges selv med Reforma- tionstidens Skyts. Ligeledes kunde Lehnsherren maaske have fundet en anden Udvej ved at trække de gejstlige Bygninger ind under Fæstningsverkerne og omgive dem med Mure. Dette vilde vel og- saa være skeet til enhver anden Tid end netop denne, da Agtelsen for den- gamle Tro var aldeles nedbrudt. Den hele Nedrivning maa i ethvert Fald altid gjøre et pinligt Indtryk paa Nordmænd, og vil, hvor meget man end kan se den i et humant Lys, altid blive et sørgeligt Punkt i vor Historie. En stor Del af Ansvaret derfor maa da ogsaa falde paa den Mand, der fremfor nogen anden skulde have taget sig af Bergens to fornemste Kirker, nemlig Biskop Olaf, som herved ikke gjorde noget for at afværge den Skjæbne, som truede disse, saasnart han opdagede, at dette ikke medførte nogen Forandring i hans egen Stilling eller nogen Formindskelse af –hans Indtægter
. ’
“) l)iI)1.– Norv. VI1I, No. 603. Norske Samlin-ger, Il, s12.
