Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/288

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


2’?6 hvori Herman Fresze boede, og hvorfor der arreſteredes tre Petſonet, ſom mistænkte; men ſaadant havde ingen Virkning til at hindre deres Prædikener, og Strømmen lod ſig ikke ſtanſe-1) Under dette blev der fortſat med Nedrivningen af de katholſke Kirker, hvorved navnlig Ødelæggelſen af Apoſtelkirken og de to Kriſtkirker med de øvrige gejſtlige Bygninger paa Holmen har er- hvervet Efke Bilde Navn af „Kirkebryder.“ En ſindigere og mere fordomsfri Underſøgelſe af de Forhold, hvorunder de nævnte Kirkers Nedrivelſe fandt Sted, har imidlertid viſt, at der derved har gjort ſig Henſyn gjældende, ſom til enhver Tid maatte have megen Be- tydning. Eſke Bildes væſentligſte Bevæggrund var nemlig kun Henſynettilden Fare, hvorfor Bergenhus under et fremtidigt Angreb kunde blive udſat fra de ſtore gejſtlige Bygninger, der laaiSlottets umiddelbare Nærhed, og ſom han ikke troede at kunne fjerne paa en anden Maade end ved at lade dem aldeles nedrive. At et ſaadant Henſyn i mange Tilfælde vil være berettiget, kan ikke negtes, ligeſaa vel ſom, at det ikke ved Bedømmelſen af Eſke Bildes Færd i det ſextende Aarhundrede gaar an at lægge det nittendes Opfatning af disſe arkitektoniſke Mindemærkers nationale Betydning til Grund- Men dermed er ikke dette henſynsløſe Nedrivningsarbejde aldeles undſkyldt, da for det Førſte Bergenhus ſelv efter Ryddiggjørelſen af dets Omgivelſer altid maatte vedblive at være en daarlig Fæſt- ning, der fra Nordneshøjden let kunde beſtryges ſelv med Reforma- tionstidens Skyts. Ligeledes kunde Lehnsherren maaſke have fundet en anden Udvej ved at trække de gejſtlige Bygninger ind under Fæſtningsverkerne og omgive dem med Mure. Dette vilde vel og- ſaa være ſkeet til enhver anden Tid end netop denne, da Agtelſen for den- gamle Tro var aldeles nedbrudt. Den hele Nedrivning maa i ethvert Fald altid gjøre et pinligt Indtryk paa Nordmænd, og vil, hvor meget man end kan ſe den i et humant Lys, altid blive et ſørgeligt Punkt i vor Hiſtorie. En ſtor Del af Anſvaret derfor maa da ogſaa falde paa den Mand, der fremfor nogen anden ſkulde have taget ſig af Bergens to fornemſte Kirker, nemlig Biſkop Olaf, ſom herved ikke gjorde noget for at afværge den Skjæbne, ſom truede disſe, ſaaſnart han opdagede, at dette ikke medførte nogen Forandring i hans egen Stilling eller nogen Formindſkelſe af –hans Indtægter

. ’

“) l)iI)1.– Norv. VI1I, No. 603. Norſke Samlin-ger, Il, s12.