Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/289

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


s 277 Apoſtelkirken var den afHolmens Bygninger, der faldt ſom det førſte Offer for Eſke Bildes Befceſtningsarbejder. Det er endog muligt, at Nedrivningen af denne Kirke allerede kan være begyndt i 1529 eller før1); men i ethvert Fald kjendes der ingen kongelig Befaling, ſom tillader dette, førend der under 30 Marts 1530 blev udſtedt en ſaadan til Eſke Bilde, at han „maa og ſkal lade nedbryde Apoſtelkirken udi Vor Stad Bergen, og ſkikke hid til Vort Slot Gottorp ſaa møget af den Sten, ſom Vi behøve til det nye Hus, Vi her nu bygge lade.“ Dette gjentoges endnu ved en ny Befaling af 5 April om, at Eſke Ville „paa Vore Vegne maa og ſkal, Os til Bedſte, ſælge hvis Sten, ſom overbliver aſApoſtelkirken, og han ikke hid til Vort Slot Gottorp ſkikkendes vorder, og desligeſte hvis Klokker, ſom ere udi forſkrevne Apoſtelkirke, og derfor kjøbe Bysſer, .lkrud og Lod til Vort Slot Bergenhus’s Behov.“2) En Del af Kirkens Stene fik dog Eſke Bilde ſelv Tilladelſe til at beholde til Opførelſen af et Vaaningshus, ſom formodentlig har været højſt nødvendigt Det gik dog ikke hurtigt med Nedrivningen, og endnu i 1531 ſtode flere Partier af Kirkens Mure over Jorden Meget af dens Mure vil formodentlig endnu den Dag idag kunne gjenfindes dels i Bergenshus’s nyere Bygninger, dels paa Gottorps Slot. Med Apoſtelkirken havde man ikke behøvet at iagttage mange Formaliteter, da den, ſom et kongeligt Kapel ikke henhørte under Biſkopen, men umiddelbart under Kongen. Helt anderledes ſtillede Forholdet ſig med Kriſtkirken, der var Biſkopens egen Kirke, og ſom tiltrods for den Vending, der var indtraadt i de kirkelige Forhold, dog ikke uden videre kunde røres. Eſke Bilde havde alleredei1529 kaſtet ſine Øjne paa denne Kirke og da erhvervet Kongens Be- myndigelſe til at indlede Underhandlinger med Biſkopen om at faa ſig den overladt til Nedrivning. Dermed hengik imidlertid hele Aaret 1530, og førſt 15de Februar 1531 blev deriKirkens Sakriſti af C–ſke Bilde og Biſkop Olaf med flere Gejſtlige afſluttet en Over- enskomſt, hvorved det blev tilladt at nedtage Kriſtkirken, mod at Biſkopen i det Sted ſik ſig overdraget Munkeliv til Bolig. Umiddel- bart efter ſkred man til Murenes Nedtagelſe, hvorved Bønderne fra den hele Veſtkyſt, lige fra Hardanger til Søndfjord maatte udføre Arbejdet, der lededes af en Mand, ved Navn Hans Prydtz, .,der H– “) 1)iI)l. NO1’V– V, No. 1059. - 2) Begge disſe Breve ere trykte i Danſke Magaſin, VI, 342 flg. Smlgn. forøvrigt N. Nicolayſen, Norſke Fornlevninger, S. 426 flg.