27L Denne Ed afholdt imidlertid ikke de paa en saadan Maade mis- handlede Skotter fra at klage over den Behandling, hvorfor de havde været ndsatte. Da imidlertid paa denne Tid det norske Rigsraads selvstændige Magt var svundet hen i den Grad, at der fra den Kant neppe kunde ventes nogen Indskriden mod Tydskerne i Bergen, vendte de sigiStedet til det danske Rigsraad, som ogsaa tog sig af deres Sag. Af Skotternes Klagemaal fremgik tillige, at Bincentius selv skulde have givet Tydskerne Befaling til at oversalde dem, og at han bagefter skulle have bifaldt, hvad der var skeet. Skjønt dette rigtignok ikke er bevist, kan det dog være muligt, og i ethvert Fald er det rimeligt, at han i Øjeblikket har følt sig for svag til at vove noget mod Voldsmændene og endog, for at und- gaa ethvert Brud med Hanseaterne, har seet sig nødsaget til at gjøre gode Miner til slet Spil. Om nogen Oprejsning for de skade- lidte Skotter, hvis Tab efter deres egen Opgave endog skal have udgjort ikke langt fra 40,000 Mark, blev der foreløbig, saalænge Bincentius Lunge var i Besiddelse af Bergen, ikke Tale, og skjønt Sagen senere hen optoges, sidste Gang endog saa langt ned iTiden, som ved Herredagen i 1604 – opnaaede hverken de eller deres Arvinger at faa sig tilkjendt nogen Erstatning for det store Tab, de havde lidt ved Tydskernes hensynsløse .Adfærd. Bincentius Lunge forblev foreløbig den hele Vinter 1523–24 i Bergen og fik den følgende Vaar som stadig Forlehning Bergenhus med en betydelig Del af det norden- og vestenfjeldske Norge. Om Sommeren 1524 var han derhos i sin Egenskab af norsk Rigsraad tilstede ved den Herredag (Rigsraad“smøde), som fra Juli til September blev afholdt i Bergen, hvor den havde sine Sammen- komster i Prædikebrødrenes Kloster. Her opsagde det norske Rigs- raad den landflygtige Konge Huldskab og Troskab, og her affattedes ligeledes den Haandfæstning, som skulde sorelægges den nye Konge, Frederik den Første Fra nu af var Bincentius Lunge, som Be- falingsmand over Bergenhus Slot med de dertil henlagte vidtstrakte Forleninger, og som „Kongens Statholder nordenfjelds“, den mæg- tigste Mand i Norge, indtil han om Høsten 1528 pludselig blev frataget Bergenhus, der i hans Sted blev overdraget til en anden dansk Adelsmand, Eske Bild e. Vincentius beholdt dog flere af sine største Forleninger, og fik sig endog til samme Tid overdraget Nonneseter Kloster til fuld Ejendom (S. 106). Det var en urolig Tid, hvori Vincentius havde Bergenhus inde, og navnlig maatte han stadig være forberedt paa Besøg af den fordrevne Konges Folk. I 1H25 hændte det virkelig ogsaa, at
