Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/284

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


27L Denne Ed afholdt imidlertid ikke de paa en ſaadan Maade mis- handlede Skotter fra at klage over den Behandling, hvorfor de havde været ndſatte. Da imidlertid paa denne Tid det norſke Rigsraads ſelvſtændige Magt var ſvundet hen i den Grad, at der fra den Kant neppe kunde ventes nogen Indſkriden mod Tydſkerne i Bergen, vendte de ſigiStedet til det danſke Rigsraad, ſom ogſaa tog ſig af deres Sag. Af Skotternes Klagemaal fremgik tillige, at Bincentius ſelv ſkulde have givet Tydſkerne Befaling til at overſalde dem, og at han bagefter ſkulle have bifaldt, hvad der var ſkeet. Skjønt dette rigtignok ikke er beviſt, kan det dog være muligt, og i ethvert Fald er det rimeligt, at han i Øjeblikket har følt ſig for ſvag til at vove noget mod Voldsmændene og endog, for at und- gaa ethvert Brud med Hanſeaterne, har ſeet ſig nødſaget til at gjøre gode Miner til ſlet Spil. Om nogen Oprejsning for de ſkade- lidte Skotter, hvis Tab efter deres egen Opgave endog ſkal have udgjort ikke langt fra 40,000 Mark, blev der foreløbig, ſaalænge Bincentius Lunge var i Beſiddelſe af Bergen, ikke Tale, og ſkjønt Sagen ſenere hen optoges, ſidſte Gang endog ſaa langt ned iTiden, ſom ved Herredagen i 1604 – opnaaede hverken de eller deres Arvinger at faa ſig tilkjendt nogen Erſtatning for det ſtore Tab, de havde lidt ved Tydſkernes henſynsløſe .Adfærd. Bincentius Lunge forblev foreløbig den hele Vinter 1523–24 i Bergen og fik den følgende Vaar ſom ſtadig Forlehning Bergenhus med en betydelig Del af det norden- og veſtenfjeldſke Norge. Om Sommeren 1524 var han derhos i ſin Egenſkab af norſk Rigsraad tilſtede ved den Herredag (Rigsraad“smøde), ſom fra Juli til September blev afholdt i Bergen, hvor den havde ſine Sammen- komſter i Prædikebrødrenes Kloſter. Her opſagde det norſke Rigs- raad den landflygtige Konge Huldſkab og Troſkab, og her affattedes ligeledes den Haandfæſtning, ſom ſkulde ſorelægges den nye Konge, Frederik den Førſte Fra nu af var Bincentius Lunge, ſom Be- falingsmand over Bergenhus Slot med de dertil henlagte vidtſtrakte Forleninger, og ſom „Kongens Statholder nordenfjelds“, den mæg- tigſte Mand i Norge, indtil han om Høſten 1528 pludſelig blev frataget Bergenhus, der i hans Sted blev overdraget til en anden danſk Adelsmand, Eske Bild e. Vincentius beholdt dog flere af ſine ſtørſte Forleninger, og fik ſig endog til ſamme Tid overdraget Nonneſeter Kloſter til fuld Ejendom (S. 106). Det var en urolig Tid, hvori Vincentius havde Bergenhus inde, og navnlig maatte han ſtadig være forberedt paa Beſøg af den fordrevne Konges Folk. I 1H25 hændte det virkelig ogſaa, at