271 Kjøbmændene, at de skulde komme ham til Hjælp, saafremt det blev nødvendigt Om Aftenen 8de November 1523, lod Bincentius, som da op- holdt sig paa Erkebiskopsgaarden, give det aftalte Signal for, at han behøvede deres Hjælp imod Besætningen paa Bergenhus. Tydskerne, saavel Kjøbmænd som Haandværkere, samlede sig strax, men ilede ikke til Vincentius eller mod Kongsgaarden, men benyttede i det Sted Anledningen til at kaste sig over sine Handelsrivaler. Ingen i Bergen anede, at de tre Skud, der var det mellem Vincentius og Tydskerne aftalte Tegn, skulde give Signalet til et Optrin, til hvis Mage Byen ikke havde været Vidne siden Vitalinernes Overfald eller Olaf Nilssøns Mord. Tydskerne vareiOjeblikket atter Byens Herrer, og hverken fra Hans Knutsføns eller fra Vincentius Lunges Side kunde der være Tale om at gjøre dem Modstand. Intet Hus var sikkert under den almindelige Forvirring, som nu tog sin Be- gyndelse. Overalt stormede de vilde, løsslupne Skarer ind og mis- handlede de fredelige Beboere, som midt om Natten dreves ud af sine Senge og ud paa Gaden i Høstnattens Kulde, medens deres Ejendom blev plyndret og røvet.!) Mange bleve herunder faarede, men dog kun en Borger dræbt. Tydskerne passede ogsaa under Opløbet paa at sætte sig i Besiddelfe af alle de Fribreve, som tid- ligere vare givne Stadens norske Borgere, hvilke de formodentlig have bemægtigetsig paa Raadhuset. Fornemlig gik det under denne Plyndring udover de mange Kjøbmænd fra Skotland, men fornemlig fra de norsk-skotske Øer, som paa denne Tid havde nedsat sigiBergen og derved paadraget sig Tydskernes Skinsyge.2) Mange af de over- faldne toge sin Tilflugt til Kirkerne i Haabet om der at finde Be- skyttelse, men bleve skuffede, da Voldsmændene ogsaa fulgte dem derhen og under Mishandlinger trak dem med sig til Kjøbmands- stuen, hvor de bleve lagte iIern. De maatte derefter med oprakte Hænder sværge, at de aldrig vilde klage over det, som nu var skeet, og at de skulde have forladt Bergen inden førstkommende 3die Maj. “) Efter hvad Jørgen Hanssøn i 1524 meddelte .kkriftian II, var der i Am- sterdam en Mand, som ved dette Overfald havde mistet over 4000 rhinske Gylden. I)iI)1. Nor-v. V’l, No. 691. 2) Hulen har (De tre nordiske Rigers Historie 1497–1536, IV, 2, 222) opfattet Forholdene, som om Byens Borgere „meft bestode af Skatter-“. udførlige Oplysninger om det hele Opløb hos N. Nicolaysen, Norske Magasin, 1, 548 og Norske –Samlinger, ll, 481y-492. Smlgn. Slllen, ans. Sted, IV, 2, 261–269.
