Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

L73 nogle af dennes Skibe kom helt ind til Sandviken, hvor de fangede Biskopen, Abbeden i Lyse og nogle Prester, og ligeledes ventedes der samme Aars Høst et Besøg af Klaus Kniphofs, som dog ikke kom- Under Frygten for dette satte Byens Borgere, Skomagerne og’nogle af Kontorets Kjøbmænd sig fast i Munkeliv, medens de fleste af Tydskerne toge sin Tilflugt til Vincentius paa Kongsgaarden.!) De kunde saaledes ikke mere anse sig for tilstrækkelig betryggede ved de Arbejder, som de i 1523 havde paabegyndt til at befæste Bryggen, dels ved Anlæg af et Blokhus udenfor Kjøbmandsstuen, dels ved at opføre en Mur langs med Øvregaden. Med den sidste ere de neppe nogensinde komne synderlig langt, medens Blokhuset synes at være bleven aldeles færdigt; men begge Dele maatte i ethvert Fald allerede faa Aar efter nedrives paa Eske Bildes Forlangende.2) Dette er det eneste Forsøg, som vides at være gjort paa at om- danne Tydskebryggen til et fra den øvrige By fuldstændig afgrænset Kvarter Under disse Forhold nærmede sig ogsaa Tidspunktet for en stor Omvæltning i Norges indre Forhold, idet Reformationen alle- rede begyndte at nærme sig til Norges Grænser og netop i Bergen først fandt Indgang Dette var ganske naturligt, da Byen gjennem de kontorske Kjøbmænd stod i en livlig og stadig Forbindelse med Nord- tydsklands Handelsstæder, hvor Reformatorernes Lære fandt villige Bekjendere. Den tidligere Agtelse for den katholske Tro og den blinde Hengivenhed for denne Religions Dogmer var i den første Del af det sextende Aarhundrede allerede forlængst forsvunden, og havde maaske ikke en Gang i Løbet af hele det femtende Aarhund- rede været synderlig levende, især da de i Bergen bosatte Tydskere i denne Henseende aldrig havde foregaaet de indfødte-med noget godt Exempel og paa mange Maader trodset Kirkens Anseelse. Hos Mængden var sandsynligvis en gjennemgaaende Ligegyldighed traadt i Stedet for den tidligere blinde Tro paa de katholske Lære- sætninger, medens der dog ogsaa maa have været adskillige, hos hvem der var vaagnet en Trang til at blive bekjendt med den nye Lære, der nu forkyndtes i Tydskland. Saaledes forenede sig baade religiøs Ooerbevisning, vantro Tvivl og egennyttige Hensigter om iBergen, som paa mange andre Stæder, at undergraoe den bestaaende

!) C. F.Al1en, Breve og Aktstykker etc., 333 flg. og N. Nicolaysen, Norske Magasin’, l, 549 flg. 2) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 548 flg. lagt Mellem snsen. L 18