Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


L73 nogle af dennes Skibe kom helt ind til Sandviken, hvor de fangede Biſkopen, Abbeden i Lyſe og nogle Preſter, og ligeledes ventedes der ſamme Aars Høſt et Beſøg af Klaus Kniphofſ, ſom dog ikke kom- Under Frygten for dette ſatte Byens Borgere, Skomagerne og’nogle af Kontorets Kjøbmænd ſig faſt i Munkeliv, medens de fleſte af Tydſkerne toge ſin Tilflugt til Vincentius paa Kongsgaarden.!) De kunde ſaaledes ikke mere anſe ſig for tilſtrækkelig betryggede ved de Arbejder, ſom de i 1523 havde paabegyndt til at befæſte Bryggen, dels ved Anlæg af et Blokhus udenfor Kjøbmandsſtuen, dels ved at opføre en Mur langs med Øvregaden. Med den ſidſte ere de neppe nogenſinde komne ſynderlig langt, medens Blokhuſet ſynes at være bleven aldeles færdigt; men begge Dele maatte i ethvert Fald allerede faa Aar efter nedrives paa Eſke Bildes Forlangende.2) Dette er det eneſte Forſøg, ſom vides at være gjort paa at om- danne Tydſkebryggen til et fra den øvrige By fuldſtændig afgrænſet Kvarter Under disſe Forhold nærmede ſig ogſaa Tidspunktet for en ſtor Omvæltning i Norges indre Forhold, idet Reformationen alle- rede begyndte at nærme ſig til Norges Grænſer og netop i Bergen førſt fandt Indgang Dette var ganſke naturligt, da Byen gjennem de kontorſke Kjøbmænd ſtod i en livlig og ſtadig Forbindelſe med Nord- tydſklands Handelsſtæder, hvor Reformatorernes Lære fandt villige Bekjendere. Den tidligere Agtelſe for den katholſke Tro og den blinde Hengivenhed for denne Religions Dogmer var i den førſte Del af det ſextende Aarhundrede allerede forlængſt forſvunden, og havde maaſke ikke en Gang i Løbet af hele det femtende Aarhund- rede været ſynderlig levende, iſær da de i Bergen boſatte Tydſkere i denne Henſeende aldrig havde foregaaet de indfødte-med noget godt Exempel og paa mange Maader trodſet Kirkens Anſeelſe. Hos Mængden var ſandſynligvis en gjennemgaaende Ligegyldighed traadt i Stedet for den tidligere blinde Tro paa de katholſke Lære- ſætninger, medens der dog ogſaa maa have været adſkillige, hos hvem der var vaagnet en Trang til at blive bekjendt med den nye Lære, der nu forkyndtes i Tydſkland. Saaledes forenede ſig baade religiøs Ooerbevisning, vantro Tvivl og egennyttige Henſigter om iBergen, ſom paa mange andre Stæder, at undergraoe den beſtaaende

!) C. F.Al1en, Breve og Aktſtykker etc., 333 flg. og N. Nicolayſen, Norſke Magaſin’, l, 549 flg. 2) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 548 flg. lagt Mellem snsen. L 18