267 “ faa Sagen undersøgt og for at straffe dem, der havde foranlediget Drabet. Han tog Vejen ind over Bryggerne, og derfra gjennem disses Fortsættelse, Skræddergaden eller Stadens Adelgade, hvorfra han vilde gaa gjennem Skostrædet hen til den anden Side af Vaagen og derfra bøje udover Stranden. Heri blev han imidlertid forhindret af Skomagerne, der havde asspærret Skoftrædet med en Port, som de nu vilde lukke og derved tvang ham til atter at gaa tilbage og gaa endnu længere sydover, til Olafsklosteret, for derfra om Alle- helgenskirken at komme over paa Stranden. Da han nu kom ud til Erkebiskopsgaarden, blev ogsaa denne lukket for ham af Erkebiskopens Svende, som ikke vilde slippe nogen ind, og derover truede det nu med at blive et Qpløb, som dog blev forhindret af Hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve). Han havde nemlig faaet Underretning om, hvad der foregik paa Erkebiskopsgaarden, og var ilet til for at forhindre alle Voldsomheder, og navnlig fore- bygge, at Kongen blev altfor stærkt ophidset. Dette lykkedes ogsaa, og da Kongen havde faaet Besked om, at det ikke var hans Kansler, men kun hans Hofnar, som var dræbt, lod han sig formilde. Der blev saaledes ikke denne Gang foretaget videre i den Anledning Under et af disse Ophold i Bergen i 1507 eller i 1509, var det, at Kristian gjorde sit første Bekjendtskab med Dyveke og hendes Moder Sigbrit. Det skal have været hans Kansler, Erik Valken- dorf, som senere blev Erkebiskop i Throndhjem, der havde indledet denne Forbindelse Kansleren var nemlig rejst i Forvejen til Bergen for at undersøge, hvorvidt der var noget i det udbredte Rygte om, at der i denne Stad var forefaldt Uroligheder Han fandt imidlertid, at dette ikke havde medført Sandhed, hvorimod han forbausedes meget ved at se det Liv og den Handelsvirksomhed, som her fandtes. En Dag, som han færdedes omiByen for at se paa dens Rørelse, traf han i en Bod –— formodentlig iHollændergaden eller paa Stranden – to Kvinder, af hvilke den yngste aldeles slog ham ved sin sjeldne Skjønhed. Han gav sig i Tale med den ældre Kvinde, der var hendes Moder og erfarede derved deres Livsvilkaar: at de vare fra Holland, og at de vare komne til Bergen i Haabet om der at kunne finde bedre Udkomme, end det var dem muligt under de knappe TideriHjemmet. Moderen hed Sigbrit, medens Datteren bar Navnet Dyveke (v: den lille Due), og af dem, som Erik Valk- endorf nærmere udspurgte, erfarede han, at de begge ansaaes for at være skikkelige og anstændige Folk, og at Datterens Rygte ikke havde nogen Plet. “ “
