Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/278

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


266 verkere, Guldſmede, Skræddere og Bødkere, knyttede han dertil det Forbehold, at denne Tilladelſe kun ſkulde gjælde, indtil han derom kunde nærmere faa forhandlet med Hanſeſtæderne og ordnet For- holdet paa en anden Maade.!) J Virkeligheden var altſaa denne Kongens tilſyneladende Imødekommen lidet lovende for Kontorets Jnteresſer, hvilket end mere viſte ſig, da han om Sommeren 1509 atter beſøgte Bergen og udſtedte et Privilegium for Stadens norſke Borgere, der meget beſtemt indſkjærpede de ældre, egentlig aldrig ophævede Beſtemmelſer om Smaahandelen. Det blev ſaaledes nu- tvært imod den Praxis, ſom var iſtandbragt af Bryggens tydſke Kjøbmand – atter faſtſat, at ingen maatte handle med Bønder eller andre fremmede Mænd, ſom ſøgte til Bergen, uden paa Stadens Torv, hvor dens egne Borgere føVſt ſkulde have Ret til at kjøbe, hvad de lyſtede,– at ingen paa Bryggen maatte ſtaa ude og drive Kramhandel, og at Borgerne ſkulde have Ret til at kjøbe af de engelſke og ſkotſke Kjøbmænd, ſom kom til Bergen, i fjorten Dage, forinden det ſamme blev tilladt de tydſke Kjøbmænd.2) En ſaadan Optræden fra Kongemagtens Side kom ſaavel Kontoret, ſom de med dette nær forbundne tydſke Haandverkere hel ubelejlig; men de vare dog fremdeles ſaa grundfæſtedeiBergen, at der ſkulde mere til, end den blotte Udſærdigelſe af nye eller Gjenoplivelſe af ældre Lovbud for at rokke dem i deres Magt. Deres Misfornøjelſe med Kongens Optræden foranledigede endog et Optrin, ſom yderligere maatte viſe denne, at han havde at gjøre med Folk, ſom ikke vare ſynderlig nøjeregnende med, hvad de gjorde, lige overfor dem, ſom vilde true deres Jndflydelſe, og at den ſamme Aand, der i 1455 havde foranlediget det Opløb, ſom endte med Mordet paa Hr. Olaf Nilsſøn, fremdeles fandtes hos Medlemmerne af det tydſke Kontor og de „fif Amten“. Under Kongens førſte OpholdiBergen om Høſten 1507 hændte det ſig, at nogle af hans og Erkebiſkopens Folk ſad ſammen og drak i Erkebiſkopsgaarden paa Stranden, hvorved „en galen Karl“, ſom var Kongens Hofnar og var meget afholdt af denne, blev dræbt. Rygtet herom kom meget ſnart over til Kongsgaarden, men i en overdreven og forvanſket Form, ſom om det var Kongens Kansler, der var bleven myrdet. Strax Kongen hørte dette, begav han ſig med alle dem, der i Øjeblikket vare hos ham, afſted for at -

1) I)ipl. Nor-v. V1I, No. 527. 9lllen, anf. St. 4S0. “) Paus, Forordninger, S. 280 flg. Allen, anſ. St. 481–