Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/277

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


265 Begreb med at ſætte ſig faſt i denne Del af Byen. De havde ſaaledes fremdeles i det ſextende Aarhundrede flere Søboder paa Stranden, hvori de oplagde ſit Gods. Men idet ſaaledes alt ſyntes at forene ſig om at begunſtige Kontorets Udvikling paa Bekoſtning ſaavel af de norſke Kjøbmænd, ſom af dets udenlandſke Rivaler, nærmede alligevel den Tid ſig,. da Modſtanden imod dets Herredømme ſkulde begynde at faa den Kraft, ſom den hidtil havde ſavnet, og ſaaledes lidt efter lidt for- berede den ſidſte afgjørende Kamp. Stødet til denne Bevægelſe udgik –imidlertid ikke fra Bergens norſke Borgere, ligeſom overhovedet ikke fra Norge, men kom udenſra. Den unge, udvalgte Konge, Kriſtian den Aud en, havde i 1506 paa ſin Fader, Kong Hans’s Vegne, overtager Styrelſen af Norge, hvor en af de Gjenſtande, hvorpaa han i fortrinlig Grad rettede ſin Opmærkſomhed, netop var Hanſeaternes StillingiBergen og den ſorkuede Stilling, hvori Stadens egne Handelsmænd befandt ſig. Han valgte herved den Politik at ſtyrke Tydſkernes fornemſte Konkurrenter for gjennem dem at byde Kontoret Spidſen og dermed forberede et Slag mod Hovedſtedet for den hanſeatiſke Handel paa de nordiſke Riger Da Kong Kriſtian ſelv om Høſten 1507 kom til Bergen,!) var ſaaledes noget af det, ſom han der foretog, at udſtede et Privilegium for Indbyggerne af Amſterdam, der paa en Gang bekræftede de ældre Rettigheder ſom vare tilſtaaede disſe med Henſyn til Handelen paa Norge, og ſkjænkede dem flere nye Be- gunſtigelſer, hvoriblandt maa mærkes en Beſtemmelſe om For- mildelſe af Strandretten og en om deiNorge afdøde hollandſke Kjøb- mænds Efterladenſkaber. Dog udſtrakte han ikke disſe nye Friheder videre end til at gjælde for den fra gammel Tid faſtſatte Periode, om Sommeren mellem de to Korsmesſer, kun med den Undtagelſe, at tre eller fire Kjøbmænd ſkulde faa Tilladelſe til at blive liggende Vinteren overiBergen for at pasſe paa deres der oplagte Varer.2) Kun faa Dage efter erholdt ogſaa Kontoret et lignende Privilegium med Henſyn til Strandretten, men paa en Maade, ſom ikke vidnede om nogen ſærlig Forkjærlighed for det. Thi idet Kongen i det ſamme Brev tillod Kontoret at beholde, ligeſom ſør, ſine egne Haand- “) Kong Hans var neppe mere end en eneſte Gang i Bergen, nemligi Juli 1486. 2) l)ipl. Nor-v. V1, No. 647. C. F. Allen, De tre nordiſke Rigers Hiſtorie 1497–1536, 1’, 477 flg. Yngvar Nielſen, Jens Bjelke til föſtraat, S. 293–298.