264 Handelslovgivningen, Mord og Drab, Forhaanelser af Norges Højhedsret paa dets egne Havne ved, at de hanseatiske Skibe sejlede ind uden at nedtage sit Mers, Negtelse af at erkjende Kongens Forkjøbsret, o. s. v. Hvor langt disse Tøjlesløsheder kunde drives, viser sig deraf, at naar de hanseatiske Skibe kom ind paa Vaagen, morede de sig med at skyde med „Busser“ efter Kristkirken og Kongs- gaarden, ligesom Hanseaterne paa egen Haand havde nedrevet Sverresborgs Mure.!) J det hele taget giver denne Klage et sørge- ligt Indblik i Forholdene i Bergen og viser, til hvilke Yderligheder man nu var kommen gjennem Hanseaternes Overmod paa den ene Side og det norske Borgerskabs Afmagt paa den anden, der ikke tillod at gjøre noget kraftigt Forsøg paa at afryste det sorhadte Handelsaag. Fra de følgende Aar ere de mærkeligste Aktstykker, som ere be- varede til vor Tid fra Kontoret i Bergen, de af dette til Hanse- dagen indgivne Klager Af saadanne har man to meget udførlige, en fra 1487 og en fra 1506,2) der begge opregne de sorskjellige Punkter, over hvilke Kontoret troede at kunne besvære sig. Bl. a. klagedes der i 1506 over, at Bremens og Hamburgs Kjøbmænd paa egen Haand vilde besejle Hetland, Orknøerne og Færøerne til stor Skade for Kontoret. J 1489 indtraf der atter en af de Ulykker, somiMiddelalderen ligesaa hyppig, som i den nyere Tid have hjemsøgt Bergen, idet den hele Strandside blev lagt i Aske. OmdennestoreIlde- brand savnes for øvrigt alle nærmere Efterretninger; men den maa dog i ethvert Tilfælde have været til stor Skade for de paa Stranden bosatte norske Smaahandlende og have sat dem meget tilbage,“) hvilket igjen maatte være til Fordel for Kontoret, især da ogsaa de andre fremmede Kjøbmænd, som havde faaet Ret til at handle paa Strandsiden, ligeledes bleve rammede afden samme Ødelæggelse. Forsaavidt var Strandsidens Brand i 1489 paa en Maade en Erstatning sor, hvad Tydskerne havde lidt ved Bryggens Brand tretten Aar iForvejen. Dog maa ogsaa Kontorets egne Kjøbmænd være blevne noget rammede af denne Ulykke, idet de tiltrods for de i Privilegierne af 1444 og atter senere gjentagne Forbud mod at bygge og holde til paa Stranden, dog nu virkelig ogsaa vare i -
j
“) I)ipl. N01’V. Vll, No. 482. 2) 1)ip1. Nor-v. V, No. 932 og Vl, No. 644. – “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, 1, 545.
