Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/270

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


258 bragte for Kong Kriſtofer. Foreløbig fik de ikke nærmere Beſked herpaa, og da Sagen var bleven underſøgt, gav Kongen Hr. Olaf Ret i alle Punkter, hvorover der var ført Klage.!) Der ved- blev ſaaledes ogſaa i den følgende Tid at være et ſpændt Forhold mellem Hr. Olaf og Kontoret, hvorunder der fra dettes Side ikke manglede paa Klager over ham til Kongen, da Hr. Olaf og hans Broder, Hr. Peder Nilsſøn, vilkaarlig ſkulle have paalagt Tydſkerne Skatter og uden videre kapret deres Skibe. Ligeledes ſkulle Hu Olafs Forſøg paa at tvinge Tydſkerne paa Bryggen til at betale den nu i mange Aar forglemte Tiende have vakt deres Raſeri. Hans Huſtru, Fru Eliſabeth Eſkildsdatter, tog ogſaa en virkſom Del i denne Kamp mod Tydſkerne og ſkal navnlig have drevet Kaperi mod deres Skide.2) I det hele taget viſer det ſig af alle Beretninger om disſe Begivenheder, at Hr Olaf og hans Tilhængere langt fra have holdt ſig indenfor Lovlighedens Grænſer, men uden Betænkeligheder anvendt ethvert Middel, ſom kunde ſkade Tydſkerne Dette kunde gaa, ſaalænge Kong Kriſtofer levede, da denne Fyrſte ſelv var en afgjort Modſtander af det hanſeatiſke Handels- herredømme. Men da Kriſtian I kom til Regjeringen, forandredes ogſaa Hr. Olafs Stilling, da han ikke nu længere kunde gjøre Regning paa at finde Underſtøttelſe hos Kongen, uagtet han fort- ſatte paa ſamme Maade ſom ſør. Hanſeaternes Klager over Hr Olaf foranledigede omſider Kongen til i 1453 at foretage en ny Rejſe til Bergen, og de Underſøgelſer, ſom han nu paa Stedet ſelv fik Anledning til at foretage, bleve ikke meget gunſtige for Hr. Olaf Nilsſøn. Da derfor Kongen nu indſtævnede ham til at mødei Bergen og ſtande til Rette, ſandt han det bedſt at unddrage ſig enhver Dom og tog ſin Tilflugt til et paa en Ø liggende Munke- klofter (in een devloten Monnekekloſter), formodentlig Halsnø eller Utftejn – ſandſynligvis nærmeſt det ſidſte –- hvor han blev, indtil Kongen gav ham Lejde.3) Førſt da han havde modtaget dette, “) C–hronik des Franciscaner Leſemeiſters Detmar, herausgege- den von Dr. F. H. Grautoff, l, 105. „Alſo““, heder det her, „en wart de vrygheit des kopmans nicht vele van der claghe ghebetert“. 2) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin,I,544. 1)jp1. Nor-v. V1l, No.4–50. “) Detmar ved Grautoff, 1l, S. 159 flg. – Fra denne Tid, maaſke dog noget tidligere, haves en Erklæring, der er udſtedt af en Kloſtergejſtlig i Bergen, hvori han ſralægger ſig et om ham udſpredt Rygte, hvorefter han ſkulde have ſkrevet falſke Breve til Kongen for Hr. Olaf, til Skade