258 bragte for Kong Kristofer. Foreløbig fik de ikke nærmere Besked herpaa, og da Sagen var bleven undersøgt, gav Kongen Hr. Olaf Ret i alle Punkter, hvorover der var ført Klage.!) Der ved- blev saaledes ogsaa i den følgende Tid at være et spændt Forhold mellem Hr. Olaf og Kontoret, hvorunder der fra dettes Side ikke manglede paa Klager over ham til Kongen, da Hr. Olaf og hans Broder, Hr. Peder Nilssøn, vilkaarlig skulle have paalagt Tydskerne Skatter og uden videre kapret deres Skibe. Ligeledes skulle Hu Olafs Forsøg paa at tvinge Tydskerne paa Bryggen til at betale den nu i mange Aar forglemte Tiende have vakt deres Raseri. Hans Hustru, Fru Elisabeth Eskildsdatter, tog ogsaa en virksom Del i denne Kamp mod Tydskerne og skal navnlig have drevet Kaperi mod deres Skide.2) I det hele taget viser det sig af alle Beretninger om disse Begivenheder, at Hr Olaf og hans Tilhængere langt fra have holdt sig indenfor Lovlighedens Grænser, men uden Betænkeligheder anvendt ethvert Middel, som kunde skade Tydskerne Dette kunde gaa, saalænge Kong Kristofer levede, da denne Fyrste selv var en afgjort Modstander af det hanseatiske Handels- herredømme. Men da Kristian I kom til Regjeringen, forandredes ogsaa Hr. Olafs Stilling, da han ikke nu længere kunde gjøre Regning paa at finde Understøttelse hos Kongen, uagtet han fort- satte paa samme Maade som sør. Hanseaternes Klager over Hr Olaf foranledigede omsider Kongen til i 1453 at foretage en ny Rejse til Bergen, og de Undersøgelser, som han nu paa Stedet selv fik Anledning til at foretage, bleve ikke meget gunstige for Hr. Olaf Nilssøn. Da derfor Kongen nu indstævnede ham til at mødei Bergen og stande til Rette, sandt han det bedst at unddrage sig enhver Dom og tog sin Tilflugt til et paa en Ø liggende Munke- klofter (in een devloten Monnekekloster), formodentlig Halsnø eller Utftejn – sandsynligvis nærmest det sidste –- hvor han blev, indtil Kongen gav ham Lejde.3) Først da han havde modtaget dette, “) C–hronik des Franciscaner Lesemeisters Detmar, herausgege- den von Dr. F. H. Grautoff, l, 105. „Also““, heder det her, „en wart de vrygheit des kopmans nicht vele van der claghe ghebetert“. 2) N. Nicolaysen, Norske Magasin,I,544. 1)jp1. Nor-v. V1l, No.4–50. “) Detmar ved Grautoff, 1l, S. 159 flg. – Fra denne Tid, maaske dog noget tidligere, haves en Erklæring, der er udstedt af en Klostergejstlig i Bergen, hvori han sralægger sig et om ham udspredt Rygte, hvorefter han skulde have skrevet falske Breve til Kongen for Hr. Olaf, til Skade
