Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/271

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

259 indfandt Hr. Olaf sig i Bergen, da Kongen selv kom til denne By. Kong Kristian, som paa denne Rejse ledsagedes af sin Dronning, fordlev ialfald en større Del af den følgende Vinter i Norge, hvor han gjorde alt for at tilvejebringe et venskabeligt Forhold til Hanse- aterne, med hvem det paa denne Tid var ham af største Vigtighed at staa paa en god Fod for at kunne gjøre Regning paa deres Hjælp under Spoendingen med Sverige. Af Hensyn hertil fik han 2den Oktober 1453 istandbragt en Overenskomst mellem Hr. Olaf Nilssøn med hans Broder og de tydske Kjøbmænd og gik derpaa endnu videre, idet han fratog Hr. Olaf hans Forleninger og i hans Sted satte en svensk Mand, Magnus Gren, som Befalingsmand paa Bergens Kongsgaard (capitanen8 Bol-gev8i8, som han kaldes iOktober 1454.) 1) Men dermed var Sagen ingenlunde bragt i Orden, da Hr. Olaf i den følgende Tid optraadte paa egen Haand saavel imod Kongen, som Hanseaterne, og, som det fortcelles, skal have omgaaets med Tanker paa Oprør. Om hans Hustru be- rettes det ialfald, at hun paa sine Skibe havde et purpurfarvet Sejl, hvori den norske Løve var anbragt. Hr. Olaf blev ogsaa en farlig Fiende for Kongen, da han paa en eller anden Maade (mit Listicheyt) havde sat sig i Besiddelse af Slottet Elfsbotg ved Gøtaelvens Munding. Som Herre over dette vigtige Punkt kunde han stille sine Fordringer, idet han kunde true med at over- levere det i Svenskernes Hoender, saafremt disse ikke bleve opfyldte, og Kong Kristian blev nu nødsaget til at give Kjøb og indgaa paa det af Hr. Olaf fremsatte Vilkaar, at han atter skulde komme i Be- siddelse af sine tidligere Forleninger og faa Bergens Kongsgaard tilbage. Efter dette begav Hr. Olaf sig til Bergen for der af Magnus Gren at faa sig dennes Forleninger overleverede, men synes, da han indfandt sig der, at have mødt Modstand, idet Magnus Gren maaske har stolet paa, at Kongen ikke vilde have noget imod, at han forhindrede en Mand, som Hr. Olaf Nilssøn, fra at komme i Be- siddelse af et saa vigtigt Punkt, som Bergens Kongsgaard. Efter for Kontorets Privilegier. 1)ipl. Nor-v. I1, No. 812. – Efter Detmar (ved Grautoff, II, S. 147) var der allerede i 1451 ført Forhandlinger om den Uret, som skulde være tilføjet Kjøbmcendene i Be-rgen, uden at dog Hr. Olafs Navn derved omtales. – “)1)ipl. Nor-v. l1I,No.824. Hos Detmar ved Grautoss, lI, 178 heder det om denne nye Befalingsmand: „de den Kopman wol liden mochte.“ 17’k