Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/271

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


259 indfandt Hr. Olaf ſig i Bergen, da Kongen ſelv kom til denne By. Kong Kriſtian, ſom paa denne Rejſe ledſagedes af ſin Dronning, fordlev ialfald en ſtørre Del af den følgende Vinter i Norge, hvor han gjorde alt for at tilvejebringe et venſkabeligt Forhold til Hanſe- aterne, med hvem det paa denne Tid var ham af ſtørſte Vigtighed at ſtaa paa en god Fod for at kunne gjøre Regning paa deres Hjælp under Spoendingen med Sverige. Af Henſyn hertil fik han 2den Oktober 1453 iſtandbragt en Overenskomſt mellem Hr. Olaf Nilsſøn med hans Broder og de tydſke Kjøbmænd og gik derpaa endnu videre, idet han fratog Hr. Olaf hans Forleninger og i hans Sted ſatte en ſvenſk Mand, Magnus Gren, ſom Befalingsmand paa Bergens Kongsgaard (capitanen8 Bol-gev8i8, ſom han kaldes iOktober 1454.) 1) Men dermed var Sagen ingenlunde bragt i Orden, da Hr. Olaf i den følgende Tid optraadte paa egen Haand ſaavel imod Kongen, ſom Hanſeaterne, og, ſom det fortcelles, ſkal have omgaaets med Tanker paa Oprør. Om hans Huſtru be- rettes det ialfald, at hun paa ſine Skibe havde et purpurfarvet Sejl, hvori den norſke Løve var anbragt. Hr. Olaf blev ogſaa en farlig Fiende for Kongen, da han paa en eller anden Maade (mit Listicheyt) havde ſat ſig i Beſiddelſe af Slottet Elfsbotg ved Gøtaelvens Munding. Som Herre over dette vigtige Punkt kunde han ſtille ſine Fordringer, idet han kunde true med at over- levere det i Svenſkernes Hoender, ſaafremt disſe ikke bleve opfyldte, og Kong Kriſtian blev nu nødſaget til at give Kjøb og indgaa paa det af Hr. Olaf fremſatte Vilkaar, at han atter ſkulde komme i Be- ſiddelſe af ſine tidligere Forleninger og faa Bergens Kongsgaard tilbage. Efter dette begav Hr. Olaf ſig til Bergen for der af Magnus Gren at faa ſig dennes Forleninger overleverede, men ſynes, da han indfandt ſig der, at have mødt Modſtand, idet Magnus Gren maaſke har ſtolet paa, at Kongen ikke vilde have noget imod, at han forhindrede en Mand, ſom Hr. Olaf Nilsſøn, fra at komme i Be- ſiddelſe af et ſaa vigtigt Punkt, ſom Bergens Kongsgaard. Efter for Kontorets Privilegier. 1)ipl. Nor-v. I1, No. 812. – Efter Detmar (ved Grautoff, II, S. 147) var der allerede i 1451 ført Forhandlinger om den Uret, ſom ſkulde være tilføjet Kjøbmcendene i Be-rgen, uden at dog Hr. Olafs Navn derved omtales. – “)1)ipl. Nor-v. l1I,No.824. Hos Detmar ved Grautoſſ, lI, 178 heder det om denne nye Befalingsmand: „de den Kopman wol liden mochte.“ 17’k