Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

248 Endnu var der en Del Spil, hvoraf man dog kun kjender Navnene: 12. Vinckenfangen, 13. Kreuzenftechen, 14. Aelltreeden, 15. Schinckenschniden, 16. Anckerschmieden, 17. Kabelschlaen, 18. Schwineckenbraüen, 19. Endicken- strichen og 20. Kuelpumpen, foruden forskjellige andre Skikke, der havde meget tilfælles med Spillene, og som tildels holdt sig endnu længere end disse. Spillene ophørte lidt efter lidt af sig selv i Løbet af det 16de og det 17d„e Aarhundrede; saaledes skal „das Schufterspiel“ allerede være afskaffet kort efter Reformationen, og da Skomagerne nogle Aar senere hen forlode Bergen, maa ogsaa de øvrige af deres Spil være ophørt. Da Kristian den Fjerde i 1599 var i Bergen, vare de vigtigste af de kontorske Spil endnu i fuld Gang, og blandt det øvrtge, som han der faa, var ogsaa et Borgfpil i Søstergaarden. Det sortælles, at der, før Spillet tog sin Begyndelse, blev fpillet en Komedie, hvorved formodentlig ikke menes andet end det ovenfor omtalte Qptrin mellem de to Fugleskydere, der gik forud for det egentlige Spil. Kongen, der „med Velbehag“ saa paa det hele, lod ogsaa en af sine Lakejerspille med, uagtet denne bad om at maatte blive befr-let for en saadan Skam. Men intet hjalp, og Kongen raabte endog ind til Bønderne i Borgen, at de ikke skulde skaane ham, men kun slaa tappert til. Da han igjen kom ud, bød Kongen ham en Rosenobel, om han igjen vilde gaa ind, men dertil svarede han, at skjønt han vel trængte til Penge, vilde han ikke gjøre det om igjen, selv om han derfor kunde faa hundrede Daler. Dette har formodentlig været den eneste Gang, en fremmed har taget Del i Spillet, da det ellers nøje blev paaseet, at kun Kontorets egne Medlemmer deri toge Del.1) – Efterat det tydske Kontor i den anden Halvdel af det fjortende og i den første Halvdel af det femtende Aarhundrede havde samlet isine Hænder det meste af den Handel, for hvilken Bergen fra gammel Tid af havde været Hovedsædet, fik det end yderligere Hjælp til at sikre sig dennes for-satte Bevarelse gjennem den norske mindre klogt beregnede Handelspolitik, der idet den gik ud paa at samle -j:j-H– “) Det berettes i 2llmindelighed, at man med Spillenes Indførelse havde havt til Hensigt at forhindre, at altfor mange rige Folks Børn trængte sig ind ved Kontoret og rev den derværende Handel til flg. Wille b randt, Hanfische Chronik, Köhlerische Sammlung, 273 flg. Holder-g, Bergens Befkrivelfe, S. 256 slg.“ Dog er dette vistnok meget tvivlsomt