Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/260

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


248 Endnu var der en Del Spil, hvoraf man dog kun kjender Navnene: 12. Vinckenfangen, 13. Kreuzenftechen, 14. Aelltreeden, 15. Schinckenſchniden, 16. Anckerſchmieden, 17. Kabelſchlaen, 18. Schwineckenbraüen, 19. Endicken- ſtrichen og 20. Kuelpumpen, foruden forſkjellige andre Skikke, der havde meget tilfælles med Spillene, og ſom tildels holdt ſig endnu længere end disſe. Spillene ophørte lidt efter lidt af ſig ſelv i Løbet af det 16de og det 17d„e Aarhundrede; ſaaledes ſkal „das Schufterſpiel“ allerede være afſkaffet kort efter Reformationen, og da Skomagerne nogle Aar ſenere hen forlode Bergen, maa ogſaa de øvrige af deres Spil være ophørt. Da Kriſtian den Fjerde i 1599 var i Bergen, vare de vigtigſte af de kontorſke Spil endnu i fuld Gang, og blandt det øvrtge, ſom han der faa, var ogſaa et Borgfpil i Søſtergaarden. Det ſortælles, at der, før Spillet tog ſin Begyndelſe, blev fpillet en Komedie, hvorved formodentlig ikke menes andet end det ovenfor omtalte Qptrin mellem de to Fugleſkydere, der gik forud for det egentlige Spil. Kongen, der „med Velbehag“ ſaa paa det hele, lod ogſaa en af ſine Lakejerſpille med, uagtet denne bad om at maatte blive befr-let for en ſaadan Skam. Men intet hjalp, og Kongen raabte endog ind til Bønderne i Borgen, at de ikke ſkulde ſkaane ham, men kun ſlaa tappert til. Da han igjen kom ud, bød Kongen ham en Roſenobel, om han igjen vilde gaa ind, men dertil ſvarede han, at ſkjønt han vel trængte til Penge, vilde han ikke gjøre det om igjen, ſelv om han derfor kunde faa hundrede Daler. Dette har formodentlig været den eneſte Gang, en fremmed har taget Del i Spillet, da det ellers nøje blev paaſeet, at kun Kontorets egne Medlemmer deri toge Del.1) – Efterat det tydſke Kontor i den anden Halvdel af det fjortende og i den førſte Halvdel af det femtende Aarhundrede havde ſamlet iſine Hænder det meſte af den Handel, for hvilken Bergen fra gammel Tid af havde været Hovedſædet, fik det end yderligere Hjælp til at ſikre ſig dennes for-ſatte Bevarelſe gjennem den norſke mindre klogt beregnede Handelspolitik, der idet den gik ud paa at ſamle -j:j-H– “) Det berettes i 2llmindelighed, at man med Spillenes Indførelſe havde havt til Henſigt at forhindre, at altfor mange rige Folks Børn trængte ſig ind ved Kontoret og rev den derværende Handel til flg. Wille b randt, Hanfiſche Chronik, Köhleriſche Sammlung, 273 flg. Holder-g, Bergens Befkrivelfe, S. 256 ſlg.“ Dog er dette viſtnok meget tvivlſomt