Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/261

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


24S den hele Handel i Stæderne, kun bidrog til at ftanſe al ſaadan Virkſomhed i Landdiſtrikterne, uden at kunne opelſke en indfødt og uafhængig Borgerſtand i Stæderne. Saaledes gjentoges i 1420 de ældre Beſtemmelſer om, hvad den ſkulde eje, der vilde fare om paa Handelsfærd (S. 158), og i 1490 blev det endog forbudt Alnu1en at drive andet end indenrigſk Handel og kun med ſmaa Baade.!) Det ſidſte Forbud maa have været knuſende for de ubetydelige Reſter, der paa den Tid endnu kunde være igjen af norſk Skibsfart, og om det end efter ſin Mening kunde være godt, blev det dog øde- læggende i ſine Følger. At ſamtidig al Handel paa Landet blev forbudt, kunde ikke hindre Hanſeaterne fra fremdeles at drive denne, ſom de endog fik udſtrakt til Rigets nordlige Ggne, hvilket ellers ikke var tilladt for Udlændinge. Efter Fribrevet af 1294 var det dem ſaaledes forbudt at ſejle nordenfor Bergen, og dette ſkulde og- ſaa ſenere hen gjælde. Denne Beſtemmelſe og de ſenere i 1302, 1340 og 1372 udſtedte Forbud hindrede imidlertid ikke de hanſeatiſke Kjøbmænd fra efterhaanden at tilrive ſig Nordlandshandelen, og uagtet det i 14442) blev beſtemt, at ingen Nordmand, ſom kom til Bergen, ſkulde opſkibe ſine Varer uden i de norſke Kjøbmænds Huſe, ſynes dette ialfald ikke at have fremkaldt nogen varig Forandring i de Forhold, ſom en Gang havde dannet ſig. De Nordlændinger, ſom kom til Bergen, vare allerede i de tydſke Kjøbmænds Magt og altfor gjældbundne til at kunne rive ſig løs. Det hjalp da heller ikke noget, at der ſamtidig blev truffet Beſtemmelſer til at fremkalde en mere almindelig Afbetaltng af Gjælden, og de Nordlændinger eller andre Bønder, ſom en Gang vare komne i Gjældsforhold til en udenlandſk Kjøbmand, vedbleve fremdeles at ſtaa i dette. Tyd- ſkerne tale derfor oftere i Breve fra denne Tid ligefrem om „ſine Nordfarere“.s) For øvrigt var der omtrent ſamtidig med Kontorets førſte Opkomſt foretaget en indgribende Forandring med Beſtyrelſen af Rigets nordlige Dele tillige med dets Skatlande, Finmarken, Jsland, Grønland og de ſkotſke Øer, idet disſe, ſom tidligere havde ligget under Bergens Fehirdſle, nu henlagdes til „Kongens Fadebur.“ Som en Følge deraf ſkulde heller ikke de af disſe Egne, for den ſtørſte Del in nntutn flydende Indkomſter nødvendig bringes til

!) 1)ip1. Nor-v. 1I, No. 663 –og 963. 2) 1)jp1. Nor-v. VIlI, No. 324. Norges gamle Love, III, S. 134, 170 og 1S1. s) Hanſiſche Geſchichtsblätter 1874, S. 72. 1)ipl. Nor-v.V1l, No. 434 og V11, No. 480.