ud havde Brug for, samt udtaget otte til tolv stærke Karle af dem, som allerede havde udstaaetSpillet. Naar saa de, som havde været ude, kom tilbage, maatte de saa hurtig som muligt bære de medbragte L.øvbunter op tSkytningsstuen, medens samtidig de øvrtge, saasnart Vandene havde lagt til, kappedes om at være den første til at sætte et Furutræ op paa Vippebommen udenfor Gaarden. Om Morgenen paa den bestemte Dag, naar alle Forberedelser vare trufne, begave Deltagerne sig i Procession ind til en „.Klasbane“ eller Have i Marken, hvorved de to saakaldte „Reckenmeister“, der om- trent svarede til vore Kjøgemeftere, optraadte meget smukt klædte, medens de tre ovenfor ved Røgsptllet omtalte Per-soner, Narren, Bonden og Siggen, løbe om og gjorde Spektakel. Den første af disse var „en formummet Mand, som en Gjæk med en Nat-rekappe paa, gjort af Lærred og formalet efter Gaardens Indsegl“; Bonden havde et Kalvefkind bundet bagpaa, en rød Uldskjorte, en Straahat og et Skjæg af lange, hvide Oxehaler. Siggen var en ung Gut, der var udklædt som Bondekone og løb om med en Svøbe og et Vand- spand, med hvilket han overøste alle, som stod i Vejen for ham. J .Klasbanen forblev den hele Procession en Time eller halvanden, medens Gjækken, Bonden og Siggen spadferede frem og tilbage og „til 8IICcl-S–t01’l1lll Lyft“ fremsagde „nogle sære Rtm“. Derefter vendte alle tilbage til Vrpggen, hvor der paa Vinkjælderen blev skjænket dem et Glas Vin, og gik saa rundt om de paa Vryggen oprejste Vippebommer og ind i den Gaard, hvor Spillet skulde fore- gaa, og hvor den ældste .5usbonde i Skytningsstuen talte følgende Ord til dem, der skulde prøves: „I skulle nu idag aflægge Eders Spil. Da ser nu til, at I holde Eder skikkelig, tager Vare paa Eders Gjerning og drikker Eder ikke drukken, ej heller bedrtver nogen Modvillighed, om J ellers ville, at dette Spil skal regnes Eder. Hvo ikke har Lyst dertil, hannem staar endnu frit at undflaa sig.“ Til disse Ord svarede paa samtliges Vegne den ældste „Ny- kommer“, at de gjerne vilde gjøre sin Pligt, naar de kun maatte forundes naadige „Vønder“, (Navnet paa de Personer, der siden skulde slaa dem), hvilket da ogsaa blev dem lovet. Ved Middagstid Kl. II eller 1 samledes derefter de forud indbudne Gjæfter i Gaardsrummet eller iSkytntngsftuen, hvor de bleve beværtede med Mad og Ol og derved opvartede af Nykommerne, medens Narren og Bonden morede dem med sine Rim og andre Indfald. Naar det saa led imod Tiden for Aftensmaaltidet, traadte der ind to Personer, der vare kostelig klædte og i nogle Gaarde kaldtes „Fugle- skpdere“, i andre „Skorstensfejere“, den ene som Herre, den anden
