Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/257

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ud havde Brug for, ſamt udtaget otte til tolv ſtærke Karle af dem, ſom allerede havde udſtaaetSpillet. Naar ſaa de, ſom havde været ude, kom tilbage, maatte de ſaa hurtig ſom muligt bære de medbragte L.øvbunter op tSkytningsſtuen, medens ſamtidig de øvrtge, ſaaſnart Vandene havde lagt til, kappedes om at være den førſte til at ſætte et Furutræ op paa Vippebommen udenfor Gaarden. Om Morgenen paa den beſtemte Dag, naar alle Forberedelſer vare trufne, begave Deltagerne ſig i Procesſion ind til en „.Klasbane“ eller Have i Marken, hvorved de to ſaakaldte „Reckenmeiſter“, der om- trent ſvarede til vore Kjøgemeftere, optraadte meget ſmukt klædte, medens de tre ovenfor ved Røgſptllet omtalte Per-ſoner, Narren, Bonden og Siggen, løbe om og gjorde Spektakel. Den førſte af disſe var „en formummet Mand, ſom en Gjæk med en Nat-rekappe paa, gjort af Lærred og formalet efter Gaardens Indſegl“; Bonden havde et Kalvefkind bundet bagpaa, en rød Uldſkjorte, en Straahat og et Skjæg af lange, hvide Oxehaler. Siggen var en ung Gut, der var udklædt ſom Bondekone og løb om med en Svøbe og et Vand- ſpand, med hvilket han overøſte alle, ſom ſtod i Vejen for ham. J .Klasbanen forblev den hele Procesſion en Time eller halvanden, medens Gjækken, Bonden og Siggen ſpadferede frem og tilbage og „til 8IICcl-S–t01’l1lll Lyft“ fremſagde „nogle ſære Rtm“. Derefter vendte alle tilbage til Vrpggen, hvor der paa Vinkjælderen blev ſkjænket dem et Glas Vin, og gik ſaa rundt om de paa Vryggen oprejſte Vippebommer og ind i den Gaard, hvor Spillet ſkulde fore- gaa, og hvor den ældſte .5usbonde i Skytningsſtuen talte følgende Ord til dem, der ſkulde prøves: „I ſkulle nu idag aflægge Eders Spil. Da ſer nu til, at I holde Eder ſkikkelig, tager Vare paa Eders Gjerning og drikker Eder ikke drukken, ej heller bedrtver nogen Modvillighed, om J ellers ville, at dette Spil ſkal regnes Eder. Hvo ikke har Lyſt dertil, hannem ſtaar endnu frit at undflaa ſig.“ Til disſe Ord ſvarede paa ſamtliges Vegne den ældſte „Ny- kommer“, at de gjerne vilde gjøre ſin Pligt, naar de kun maatte forundes naadige „Vønder“, (Navnet paa de Perſoner, der ſiden ſkulde ſlaa dem), hvilket da ogſaa blev dem lovet. Ved Middagstid Kl. II eller 1 ſamledes derefter de forud indbudne Gjæfter i Gaardsrummet eller iSkytntngsftuen, hvor de bleve beværtede med Mad og Ol og derved opvartede af Nykommerne, medens Narren og Bonden morede dem med ſine Rim og andre Indfald. Naar det ſaa led imod Tiden for Aftensmaaltidet, traadte der ind to Perſoner, der vare koſtelig klædte og i nogle Gaarde kaldtes „Fugle- ſkpdere“, i andre „Skorſtensfejere“, den ene ſom Herre, den anden