246 som Tjener Disse trættede sig imellem om sin Forretning og skulde aflægge en Prøve paa denne; men idet de ikke kunde blive enige om Byttet, lode de, som om de komiKlammeri De bleve imidlertid atter forligte, idet de gave Narren Skylden og trak ham med sig ind i Borgen, hvor han for det Tilfatlde, at han ikke tidligere havde „udstaaetsin Pligt“, fik „en temmelig Produkt“. Medens dette stod paa, bleve alle uvedkommende fjcernede, hvorimod Nykommeme for- samledes i en Stue, forat man kunde have dem alle paa et Sted. De fik der Lov til at holde sig lystige, ja, endog at tage sig en dygtig Rus, forat de senere skulde have vanskeligt ved at mcerke, hvem det var, der slog dem. Dette var da de før udvalgte stcerke Karle, som dels havde den Forretning at holde Vedkommende fast, dels at slaa ham, medens en af dem ved at slaa paa et Bcekken gav Tegn til, hvor længe Pryglingen skulde vedvare; denne standsede nemlig, saasnart han holdt inde „i vis Tal og Mensur“. Naar Narren, der, som før er meldt, var den første, der blev trukken ind i Borgen, igjen kom ud, beklagede han sig bitterlig over den Be- handling, der var bleven ham til Del derinde af Bønderne, men trøftede sig dog med, at han skulde faa fat paa en anden, hvem det skulde gaa’ligesaa galt, og løb saa hen til Stuen, hvor Nykommerne vare indespoerrede, og udtog den ældste af dem. Denne fik først et Glas Vin af Natten og Bonden og blev derefter ført ind i Skyt- ningsstuen, hvor Borgen eller Paradiset var, og hvor Narren sagde til ham: Ehr sey Gott,IEhr“ sey Gott: Dal reedt ich wahrlich sonder Spott: Ey krupp in dat heilige Paradies, Dar schalt Du schmecken Barckenries, Barckenries mit Hupen, Als 24“ Barm op Din Stert konnen stupen. Derpaa modtoges han af fire Karle, som bandt et Tæppe om hans Hoved og lagde ham paa-Bcenken, hvor de andre bearbejdede hans blotte Bagdel, medens en stod udenfor og slog paa Tromme for at hindre den pintes Skrig fra at høres udenfor, hvor nu atter de indbudne Gjcester kunde komme ind. Eftersom enhver var fcerdig, blev han fort ned i en anden Stue og der indelukket, indtil endelig den sidste Nykommer var foerdig, da Narren tog ham paa sine Skuldre for at aftakke Spillet, idet han udtalte det Ønske, at det fremdeles maatte vedblive „til Handelens Flor og Tiltagelse.“ Derefter bleve de fremmede igjen fjcernede, forat Bønderne kunde komme ud af Borgen uden at blive bemrerkede af nogen, og Nykommerne
