Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/258

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


246 ſom Tjener Disſe trættede ſig imellem om ſin Forretning og ſkulde aflægge en Prøve paa denne; men idet de ikke kunde blive enige om Byttet, lode de, ſom om de komiKlammeri De bleve imidlertid atter forligte, idet de gave Narren Skylden og trak ham med ſig ind i Borgen, hvor han for det Tilfatlde, at han ikke tidligere havde „udſtaaetſin Pligt“, fik „en temmelig Produkt“. Medens dette ſtod paa, bleve alle uvedkommende fjcernede, hvorimod Nykommeme for- ſamledes i en Stue, forat man kunde have dem alle paa et Sted. De fik der Lov til at holde ſig lyſtige, ja, endog at tage ſig en dygtig Rus, forat de ſenere ſkulde have vanſkeligt ved at mcerke, hvem det var, der ſlog dem. Dette var da de før udvalgte ſtcerke Karle, ſom dels havde den Forretning at holde Vedkommende faſt, dels at ſlaa ham, medens en af dem ved at ſlaa paa et Bcekken gav Tegn til, hvor længe Pryglingen ſkulde vedvare; denne ſtandſede nemlig, ſaaſnart han holdt inde „i vis Tal og Menſur“. Naar Narren, der, ſom før er meldt, var den førſte, der blev trukken ind i Borgen, igjen kom ud, beklagede han ſig bitterlig over den Be- handling, der var bleven ham til Del derinde af Bønderne, men trøftede ſig dog med, at han ſkulde faa fat paa en anden, hvem det ſkulde gaa’ligeſaa galt, og løb ſaa hen til Stuen, hvor Nykommerne vare indeſpoerrede, og udtog den ældſte af dem. Denne fik førſt et Glas Vin af Natten og Bonden og blev derefter ført ind i Skyt- ningsſtuen, hvor Borgen eller Paradiſet var, og hvor Narren ſagde til ham: Ehr ſey Gott,IEhr“ ſey Gott: Dal reedt ich wahrlich ſonder Spott: Ey krupp in dat heilige Paradies, Dar ſchalt Du ſchmecken Barckenries, Barckenries mit Hupen, Als 24“ Barm op Din Stert konnen ſtupen. Derpaa modtoges han af fire Karle, ſom bandt et Tæppe om hans Hoved og lagde ham paa-Bcenken, hvor de andre bearbejdede hans blotte Bagdel, medens en ſtod udenfor og ſlog paa Tromme for at hindre den pintes Skrig fra at høres udenfor, hvor nu atter de indbudne Gjceſter kunde komme ind. Efterſom enhver var fcerdig, blev han fort ned i en anden Stue og der indelukket, indtil endelig den ſidſte Nykommer var foerdig, da Narren tog ham paa ſine Skuldre for at aftakke Spillet, idet han udtalte det Ønſke, at det fremdeles maatte vedblive „til Handelens Flor og Tiltagelſe.“ Derefter bleve de fremmede igjen fjcernede, forat Bønderne kunde komme ud af Borgen uden at blive bemrerkede af nogen, og Nykommerne