Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/255

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


24“3 han dels med egne Øjne havde ſeet enkelte af dem, dels ſelv havde talt med Folk, der havde gjennemgaaet dem, er denne ſandſynligvis aldeles paalidelig. Den danner ogſaa – ved Siden af de for- holdsvis korte Notitſer, der findes i „Bergens Fundats“ – Hoved- kilden for, hvad man nu ved derom, og deraf have alle øſt, ſom have ſkrevet om disſe Spil, lige fra Holberg af. Vi ſkulle derfor ogſaa her efter den levere en Fremſtilling af disſe gamle kon- torſke Spil. 1. Røgſpillet (das Rauchſpiel) begyndte omtrent Kl. 10 om Aftenen, naar de fleſte Folk vare gaaede i Seng. Da gik de, ſom ſkulde ſpille, førſt i en Proeesſion til Skomagernes StarvhusiSkoſtrædet, med Gjækken, Bonden og Siggen (o: Kvindfolket), Spillets tre ſtaaende Figurer. I Starvhuſet fyldte de ſine medbragte tomme Smørløber, ſom de havde hængende ved Siden i Baand, med hvad de der kunde finde, Oxehaar, gammelt Træ og alſkens Urenlighed, og vendte ſaa tilbage, idet de paa Vejen kaſtede disſe Ting paa dem, ſom løbe til for at ſe paa. Den, ſom ſkulde gjennemgaa Prøven, blev derpaa ophængt under Taget i Jldhuſet, medens der under ham blev gjort op en Ild af de fra Starvhuſet medbragte Sager. For at han rigtig ſkulde faa Røgen nediHalſen, maatte han ſvare paa de Spørgsmaal, ſom de omſtaaende gjorde ham. Naar han ſaa var røget nok, havde de andre i Beredſkab udenfor Ildhnſet ſex Tonder Vand, ſom de ſtyrtede over ham for at –faa Nogen ſkyllet af ham. I Svendsgaarden ſkal det en Gang være hændt, at en Mand blev røget ihjel ved dette Spil. 2. Vaterſpillet (das Wasſerſpiel) varidet Hele af en mere lempelig Sort end det foregaaende, idet der har været Overdrivelſer i, hvad derom har været berettet.t) Det ſkaldog, ligeſom Røgſpillet en Gang have koſtet et Menneſke Livet. Vaterſpillet holdtes hvert Aar den anden Onsdag efter Pintſe. Dagen før bleve de, ſom ikke

“) Edvard Gdvardsſpn ſiger ſaaledes, at den Skildring, ſom findes i Carolus Alfteds Sllmanak for 1673, er aldeles overdreven For Reſten berettes det om den i ſin Tid meget bekjendte retslærde, Henrik Huſanus (ſ. 1536 -ſ-1587), at han i ſin Ungdom „ward anfangs nach Bergen in Norwegen anf die Handlnng gethan, jedoch wieder znrück beruſen und den stnc1iis gewidmet.“ Chr. G. Jøcher, Compendioſes Gelehrten-Lexicon (3te Aufl. 1733) S. 1586. Smlgn. Holberg, Bergens Beſkrivelſe, S. 260 og N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, II, 585, hvor det op- lyſes, at Grunden til denne Hjemſendelſe var hans Klager over de Mis- handlinger, hvorfor han havde været udſat under Spillene. 16““