Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/253

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


241 lignende Stilling i Bergen og ligeſom Kontoret havde ſine egne Old ermænd og ſin „Morgenſprache“. Det Navn, hvorunder disſeiAlmindelighed gik, var de „fif Amten“, o: de fem Haand- verkslaug, da;,Amt“ eller „Embede“ gjerne benyttedes om Haandverk, og disſes Udøvere kaldtes „Embedsmænd“. Deres indre Organiſation var ſandſynligvis en ligefrem Efterdannelſe af de tydſke Laug, med- ens deres Forhold til Kontoret var nærmere beſtemt ved tre Over- enskomſter af 1379, 1408 og 1412, hvorved de vare forpligtede til at ſtaa dette bi imod de Norſke. Nogen ſtørre Indflydelſe paa Kontorets Anliggender, have de dog neppe havt, da de dertil vare for faa, ligeſom deres Stilling i et fremmed Land maatte gjøre det meget betænkeligt for dem at gjøre Forſøg i denne Retning og indlade ſig paa noget, der kunde ſplitte den tydſke Koloni og formindſke dens Styrke. Men den ſelvſtændige Stilling, ſom LaugeneiTydſk- land vidſte at erhverve ſig, maa dog have havt nogen Be- tydning for deres Forhold til Kontoret, og man hører derfor ogſaa om Stridigheder mellem dem og Kontoret, der endog foranledigede det lübeckſke Raads Indſkriden i dettes Egenſkab af Hoved for ſamtlige Hanſeſtæder. Saaledes holdtes der i Januar 1475 en Samling i Lübeck af Fuldmægtige for Kontoret og for Skræddere og Skomagere, hvorved Raadet ſkulde dømme imellem begge Parter- Dettes Kjendelſe er endnu bevaret og faſtſætter forſkjellige Beſtem- melſer om Forholdet mellem Kontoret og Haandverkerne paa Grundlag af de ældre Overenskomſter af 1379 og ſenere, hvorefter paa den ene Side de „fif Amten“ ſkulde være Kontoret underordnede og navnlig ikke fik Tilladelſe til imod dettes Villie at give ſig „egne Vedtægter eller ny Ret“, men ogſaa ſikredes imod egenraadig Jndblanding fra Kontorets Side; ſom Haandverkernes Overordnede ſkulde Kontoret føre Kontrol med, at deikkeiſit„Selſkab“ optoge nogen uberettigede, eller at de ikke dreve ſelvſtændig Handel, medens det til Gjengjæld blev forbudt Kjøbmændene at lade andre Haandverkere nedſætte ſig paa Bryggen. Hvad man forøvrigt ved om disſe „fif Amten“, er ikke meget og indſkrænker ſig fornemlig til, hvad derom berettes, da de bleve opløſte i det ſextende Aarhundrede. Hvad man bedſt kjender til, er det ejendommelige ſaakaldte „Eventyr.“ Herved forſtodes den Værdi, ſom var ſat paa enhver til disſe Laug hørende Udſalgsbod, med den dertil hørende Handelsvirkſomhed og Udſalg, altſaa en ſtaaende Taxtſum paa deres Forretning. Da der kun var et beſtemt Antal Boder inden hvert Laug, kunde ſaaledes ingen ny Meſter komme ind, undtagen han afkjøbte en af de foregaaende hans Ret. sncv. Melſen: Oetsen. W