Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/252

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


240 blev ſunget tre eller fire Pſalmer. Disſe Skikke kunne dog førſt være indførte efter Reformationstiden Af de ovenfor omtalte Societeter kunde der i hver Gaard være femten eller flere; men efterat Kontorets Blomſtringstid var forbi, aftog dette Tal betydelig. Da hvert Societet hørte til et ſærſkilt Handelshus, der i Regelen ejede dets Lokale, har man her Oprind- elſen til Gaardenes Inddeling i „Stuer“. Ifølge en Beſtemmelſe af 1442. ſkulde de Tydſkere, ſom ejede Huſe, ikke have Tilladelſe til at udleje disſe til andre tilrejſende Kjøbmænd, inden- eller uden- landſke.1) Denne Beſtemmelſe er ſandſynligvis ogſaa i Regelen bleven overholdt, da det maatte ligge i de Tydſkeres Interesſe, ſom en Gang vare komne i Beſiddelſe af Hus og optagne i Kontoret, at udeſtænge andre derfra. Med endnu ſtørre Strenghed paaſaa de tydſke Kjøbmænd imidlertid, at Medlemmerne af deres Samfund ikke fæſtede ſig ved det Land, hvortil de vare udſendte, og derigjennem bleve fremmede for de hjemmeværende Interesſer Saalænge det for en ſtørre Del var de ſelvſtændige Kjøbmænd, ſom i egen Perſon dreve Handel paa Bergen, var det vel ikke nødvendigt at lægge dem Hindringer i Vejen for at gifte ſig i Norge eller ſlaa ſig ned der. Men da Handelen hovedſagelig begyndte at drives ved Faktorer, var dette ikke længer overflødigt. Det var da iRegelen ikke tilladt nogen at blive mere end ti Aar ved Kontoret, og endnu mindre maatte de gifte ſig. Naar det en enkelt Gang hændte, at en af Kontorets Medlemmer ægtede en norſk Kvinde og derigjennem ſkaffede ſig Ret til at træde ind i det norſke Borgerſamfund, fremkaldte dette altid et almindeligt Raſeri mellem de øvrige, og de Beretninger, ſom man har om den Maade, hvorpaa de hævnede ſig for ſlige Frafald, viſe, hvor voveligt det var at gjøre et ſaadant Skridt. Voldſomhed og Raahed var nemlig i det hele taget ſtærkt frem- trædende Træk hos Kontorets Tydfkere, uagtet de oftere hjemmefra fik Paalæg om at holde ſig i No. Ved Siden deraf ere ogſaa alle Beretninger om deres Liv enſtemmige i at ſkildre dette ſom højſt uſædeligt, hvortil det omtalte Giftermaalsforbud i høi Grad bidrog. Nabolaget ved Kontoret vrimlede derfor af berygtede Fruentimmer. I nærmeſte Forbindelſe med Kontoret ſtod den Koloni af tydſke Haandverkere, ſom i dets Ly havde forſtaaet at opnaa en -:–..–-js-–-:– o O !) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, 1, 569. Smlgn. den tilſvarende Beſtemmelſe i Privilegiet af 1444, at de udenlandſke Mænd, ſom ikke havde „Selſkab“ i Bergen, kun ſkulde leje Hus af Nordmænd 1)iI)l. Nor-v. VIII, No. 324.