240 blev sunget tre eller fire Psalmer. Disse Skikke kunne dog først være indførte efter Reformationstiden Af de ovenfor omtalte Societeter kunde der i hver Gaard være femten eller flere; men efterat Kontorets Blomstringstid var forbi, aftog dette Tal betydelig. Da hvert Societet hørte til et særskilt Handelshus, der i Regelen ejede dets Lokale, har man her Oprind- elsen til Gaardenes Inddeling i „Stuer“. Ifølge en Bestemmelse af 1442. skulde de Tydskere, som ejede Huse, ikke have Tilladelse til at udleje disse til andre tilrejsende Kjøbmænd, inden- eller uden- landske.1) Denne Bestemmelse er sandsynligvis ogsaa i Regelen bleven overholdt, da det maatte ligge i de Tydskeres Interesse, som en Gang vare komne i Besiddelse af Hus og optagne i Kontoret, at udestænge andre derfra. Med endnu større Strenghed paasaa de tydske Kjøbmænd imidlertid, at Medlemmerne af deres Samfund ikke fæstede sig ved det Land, hvortil de vare udsendte, og derigjennem bleve fremmede for de hjemmeværende Interesser Saalænge det for en større Del var de selvstændige Kjøbmænd, som i egen Person dreve Handel paa Bergen, var det vel ikke nødvendigt at lægge dem Hindringer i Vejen for at gifte sig i Norge eller slaa sig ned der. Men da Handelen hovedsagelig begyndte at drives ved Faktorer, var dette ikke længer overflødigt. Det var da iRegelen ikke tilladt nogen at blive mere end ti Aar ved Kontoret, og endnu mindre maatte de gifte sig. Naar det en enkelt Gang hændte, at en af Kontorets Medlemmer ægtede en norsk Kvinde og derigjennem skaffede sig Ret til at træde ind i det norske Borgersamfund, fremkaldte dette altid et almindeligt Raseri mellem de øvrige, og de Beretninger, som man har om den Maade, hvorpaa de hævnede sig for slige Frafald, vise, hvor voveligt det var at gjøre et saadant Skridt. Voldsomhed og Raahed var nemlig i det hele taget stærkt frem- trædende Træk hos Kontorets Tydfkere, uagtet de oftere hjemmefra fik Paalæg om at holde sig i No. Ved Siden deraf ere ogsaa alle Beretninger om deres Liv enstemmige i at skildre dette som højst usædeligt, hvortil det omtalte Giftermaalsforbud i høi Grad bidrog. Nabolaget ved Kontoret vrimlede derfor af berygtede Fruentimmer. I nærmeste Forbindelse med Kontoret stod den Koloni af tydske Haandverkere, som i dets Ly havde forstaaet at opnaa en -:–..–-js-–-:– o O !) N. Nicolaysen, Norske Magasin, 1, 569. Smlgn. den tilsvarende Bestemmelse i Privilegiet af 1444, at de udenlandske Mænd, som ikke havde „Selskab“ i Bergen, kun skulde leje Hus af Nordmænd 1)iI)l. Nor-v. VIII, No. 324.
