Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/251

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


239 „ Fremtiden kun ſkulde have en tydſk Menighed; men dette maa dog have været Tilfældet, og den har ſaaledes fra 1408 været Kontorets Sognekirke. Da ſenere hen Kontoret ogſaa kom i Beſiddelſe af Martejnskirken, blev Menigheden delt ſaaledes, at Mariakirken kun beholdt tilbage det Strøg, ſom laa udenfor Nikolaiskirkens Almenning Paa Reformationstiden tiltog Kontoret ſig paa egen Haand at be- ſætte Preſteembederne ved begge Kirker, men beholdt dog ikke længe denne ſelvtagne Rettighed. Ligeſom Kontoret overfor Udenverdenen dannede en ſamlet Gnhed, var dette ogſaa indenfor dets lille Verden Tilfældet med de enkelte Gaarde. Samlingsſtedet for disſes Beboere var Skvtnings- ſtuen, hvoraf der ialfald for de ſtørre Gaardes Vedkommende var en i hver. Gaardenes Beboere vare igjen inddelteiHandelsſamfund (Gefellſchaften, Societeter), hvis Forſtander eller Husbonde i den ældre Tid ſandſynligvis har været Kjøbmanden felv, i den ſenere derimod var den fra Hanſeſtæderne anſatte Faltor, der for ſitHand- elshns var anſvarlig for den hele Handel og ſærlig for Regnſkabs- førſelen, ligeſom han foreſtod Husholdningen for ſine underordnede- Disſe vare ſig imelleminddelte i flere Grader, af hvilke den øverſte var de ſaakaldte Geſeller, der havde at tage Vare paa ſin Herres Gods og føre Tilſyn med de yngre Drenge. De ſaakaldte Skute- junger, hvoraf der gjerne i hvert Societet var S eller 4, pasſede dels Skuderne og hjalp dels til ved det ellers forefaldende Arbejde De yngſte vare endelig de ſaakaldte Stuejunger, der under Tilſyn af den ældſte Geſel forrettede Kjøkken- og Kjeldertjeneſte. Det blev meget ſtrengt overholdt, at ingen rykkede op til en højere Grad uden at have pasſeret de lavere. Om Sommeren boede alle Kontorets Medlemmer enkeltvis for ſig i ſine Stuer og Klever, og der var da ikke Ild paa andre Steder end i Ildhnſene, hvor Maden tilberededes. De havde da ſin ſær- ſkilte „Ret“, der ſkal have været forſkjellig fra den, ſom gjaldt om Vinteren, omtrent fra Mortensdag, da alle Gaardens Beboere flyttede ind i Skytningsſtuen, hvor den ſaakaldte „Naboers Bog“ blev op- læſt, og til Faſten, da de atter flyttede ud. Der foregik i denne Tid, da der ved Bryggen ſaagodtſom ikke var Forretninger, mange- haande Løjer i Gaardene, der alle havde et tydſk Præg, og navnlig var der megen Moro, naar den ſaakaldte „Meiſter Huns“ kom for at ſtraffe dem, der havde overtraadt Stuen-s „Ret“. I den ſidſte Tid af Kontorets Beſtaaen blev der ogſaa vaaget over, at de nnge Drenge bleve oplærte i Katechisme og i at ſkrive og regne, ligeſom der i den Tid, man levede i Skytningsſtuen, hver Aften