Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/249

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

237 og at de, om de ogsaa stadig og for længere Tid besøgte Bergen, dog aldrig havde aldeles fast Ophold her, men efter sine Besøg altid vendte hjem.!) Naar disse Kjøbmænd vare fraværende, maa de ialfald have havt sine Faktorer eller „Ombudsmænd“ i Bergen, som der varetoge deres Interesser og navnlig førte Tilsyn med deres Gaarde. Saadanne forekomme alleredei13422) og ere sand- synligvis senere, eftersom det blev mere sjeldent, at Kjøbmændene selv rejste til Bergen, blevne mere almindelig anvendte, saaledes at det tilsidst endog var Regelen, at kun Faktorer boede ved Kontoret, hvilke da der besørgede Handelen for sine hjemmeværende Herrer Sandsynligvis er det disse Faktorer, der gaa under Navn af „Kop- gesellen“,8) medens de selvstændige Kjøbmænd formodentlig menes ved desaakaldte „Kopmans“ eller „Koplude“.3) Derimod vare de saakaldte Kopenoten ikke Tydskere, men de Nordmænd, med hvilke Kjøbmændene stode i Handelsforbindelse, og som formodentlig alle paa Grund af Gjæld befandt sig i en meget stor Afhængighed af dem. Ordet er en ligefrem Forvanskning af det oldnorske 1caupnautr, men bruges dog allerede i 1412 i et norsk Diplom i sin fortydskede For-m.“) Det bruges dog ogsaa om de tydske Kjøbmænd i Forhold til de Nordmænd, som dreve Handel med dem.5) Kjøbmændene havde sin egen Forsamling, den saakaldte „Morgenfprache“, der allerede omtales i en Skrivelse fra 1369.3) De indbefattedes under detfælles Navn „der gemeine Kaufmann“ eller„der ehrsame Kaufmann.“ Af dem udvalgtes igjen et snevrere Raad, bestaaende af to Oldermænd og atten andre Medlemmer, som kaldtes „die Achtzehner“, eller som Navnet senere gjennem Forvanskninger kom til at lyde, die Achteinen. Dette Raad, der paa det nærmeste svarede til det, der fandtes i de tydske Stæder, var en Repræsenta- tion for samtlige Kjøbmænd og fungerede tillige som det hele Kontors Øvrighed og Domstol. Det heder derfor hyppig i For- skrifter, som udgik til dette fra Forbundet: „Kjøbmændene eller de, “) I)ipl. Norv. V, No. 158. “ 2) l)jpl. Nor-v. V1ll, No. 508. “) I)ipl. Nor-v. VlI, No. 431 og 4Z9. De underordnede gik under det fælles Navn „Kopmans Knechte“ (VII, No. 431). “) Codex diplom.M1n11ca1jv. S.39. Hansische Geschichtsblittter, S. 72. Smlgn. ovenfor S. 129. 3) 1)jpl. Norv-. VIlI, No. 324. Ej Sartorius ved Lappenberg, I1, S. 667. Smlgn. G. L. von Maurer,– Geschichte der Städteverfassung in Deutschland, ll. S. 261, hvor dog ikke Bergen nævnes mellem de Kontorer, som havde en saadan Forsamling Som nedenfor vil blive omtalt, havde ogsaa de tydske Haandværkere i Bergen sin „Morgensprache“.