236 Kontoret bestod i Virkeligheden som en særegen Kommune inden det norske Samfund, der aabent trodsede dettes Love og i Tillid til sin satt- iske Besiddelse af Bergens vigtigste Bydel, saavelsom til den Magt, der kunde udsoldes af det Forbund, hvorunder de hørte, havde organiseret sig i Overensstemmelse dermed, uden at ænse de norske Love. Vi have allerede forhen, ved Midten af det fjortende Aarhundrede seet, hvorledes paa den Tid de første Spor af denne ejendommelige Organisation vise sig, og skulle nu her nærmere kaste et Blik paa den, forsaavidt den kjendes af de gamle Kilder Det almindelige Navn paa de Tydskere, der levede ved det hanseatiske KontoriBergen, var „Hansebrødre“, et Navn, der allerede forekommer i den anden Halvdel af det fjortende Aarhundrede og ligeledes blev benyttet ved de øvrige Kontorer. Derhos gik de ogsaa under Benævnelsen „G arp er“, som senere hen blev den mest brugte om alle Tydskere i Bergen, og som første Gang findes i de islandske Annaler for 1411, hvor de omtale den Brand, hvorved i dette Aar det hele „Garpestræde“ blev lagt i Aske. I 1429, da den danske Flaade belejrede Stralfund, fortælles det ogsaa, at dens Besætning til Haan havde kaldt Indbyggerne „Garper“. Da Ordet saaledes øjensynlig har havt en spottende Betydning, er det vel neppe rimeligt, at det er det samme, som det gamle norske garpr, der betyder et uforfcerdet, stridbart Menneske, med det deraf afledede Adjektiv garp1jgr; den Betydning, Ordet nu undertiden har, af „en stortalende Person“, hvortil ogsaa Verber „garpe“ slutter sig, er formodentlig afledet af dets Brug om Tydskerne paa Bryggen. Som ovenfor (S. 207) omtalt, maa saavel Sommerfarerne som Vintersidderne have været Medlemmer af Kontoret. Dog er Forholdet noget dunkelt, og navnlig har det sine Vanskeligheder at afgjøre, hvorvidt Vintersidderne i Regelen have været selvstændige Kjøbmænd eller kun Faktorer. Den Maade, hvorpaa Kontoret op- traadte i det fjortende Aarhundrede, dels i sit Forhold til det hele Forbund, som i 1368, dels ligeoverfor den londonske Stahlhof, som i 1383, synes at antyde, at det var i Besiddelse af en større Selv- stændighed, end der vel kunde tænkes muligt, saasremt dets Medlem- mer mest have været Faktorer. Paa den anden Side er det heller ikke let at forstaa, hvorledes disse udelukkende skulde have kunnet været selvstændige Kjøbmænd, der paa samme Tid dreve Handel i sine Hjemstæder. Af de faa Efterretningen der haves om Maaden, hvor- paa Kontorets Handel blev dreven i den ældre Tid, sees saaledes, at de, som ejede HuseiBergen, vare Kjøbmand i de tydske Stæder, !) Hansische Geschichtsbltitter, 1874, S. 52–-74.
