230 ligeledes i Besiddelse af to af de største norske Skibe, som bleve behandlede paa samme Maade, og dermed synes Kampens Udfald at have været afgjort. Af de tilbageværende norske Fartøjer bleve mange borede isænk af de fiendtlige Skibe og sank med sin hele Besætning, medens andre kom paa Grund og bleve tagne af Fienderne, og de øvrige skyndsomft maatte søge sin RedningiFlugten. Neder- laget var fuldftændigt, og det Tab, som Nordmændene derved havde lidt baade af Skibe og Folk, overmaade stort. Alene ombord paa de fire store Skibe skal der have været trehundrede Mand, deriblandt mange Medlemmer af Landets fornemste Slægter, hvilke nu alle bleve dræbte. Paa dem, der omkom paa de sænkede smaa Skibe, ved man intet Tal. Efter denne Sejer besluttede Vitalinerne at vende tilbage til Bergen for at for-nye Angrebet paa denne Stad. Medens de ruftede sig hertil, modtoge de en Forstærkning af ti Skibe, som tidligere vare blevne tilbage i Wismar, og først nu kom efter. Da de der- efter viste sig udenfor Bergen, vovede ingen der at gjøre dem Mod- ftand. Alle Forsvarere vare flygtede, og Byen laa aaben for An- griberne, som nu uden at hindres gik iland og stak Ild paa Kongs- gaarden og Bispegaarden, hvormed tillige den største Del af Byen gik op i Luer. Først havde de dog plyndret saavel Byens Huse og Søboder, som de paa Havnen liggende Nordfarjægter. Et umaade- ligt Bytte faldt ogsaa denne Gang i deres Hænder, Sild, Kjød, Smør, Klenodier af Sølv, Vadmel og Penge, og dermed sejlede Bartolomæus Voet og hans Ledsagere tilbage til Tydskland, hvor de nu landede i Hamburg, ikke i sit sædvanlige Ti1holdssted, Wis- mar.1) Bergens Rimkrønike, der henfører begge Overfald til det samme Aar, skildrer dem i følgende Ord: De monne og to Rejser paa en Sommer Her i Bergen gjøre Sorrig og Kummer. De Borgere, igjen oore, toge de ifra deres Gods, Svarede og spytted’ dem i deres Ros- Anden Gang søgte de til af ny, “) Detmar ved Grautoff, ll, 52 flg. og Herman Corners Krønike, hvoraf det Brudstykke, der omhandler dette Vitalinernes sidste Overfald, er trykt i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, V, S.635flg.–Smlgn. L.Daae, Historiske Skildringer, S. 27 flg. N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 37.
