Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/241

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


229 lomæus Voets Anførſel Denne Gang forlod han Wismar Søndagen før Palmeføndag med en Styrke af 400 Mand og kom Fredagen efter Paaſke til Bergen, hvor Indbyggerne nu ſamlede ſig paa Kongsgaarden og Biſpegaarden for at forſvare ſig mod Vitaliner- ſkarens Angreb Da Kampen begyndte, holdt de ogſaa længe kjækt Stand, uagtet flere af dem bleve dræbte af Angribernes langt- rækkende Vaaben. Imidlertid kom en ung Tydſker, der boedei Bergen,!) til Bartolomæus Voet og underrettede ham om, at den norſke Befalingsmand, der i flere Dage havde været underrettet om deres Komme, havde ladet Budſtikken gaa for at tilkalde Hjælp, og at han ſelv med alle Byens Indbyggere forberedede et Angreb, hvorved Vitalinerne vilde komme imellem en dobbelt Ild. Han gav derfor det Raad, at de ſkulde ſøge ud tilhavs, for blot at ſaa med en af ſine Angribere at beſtille. Bartolomæus Voet fulgte dette Raad, lod ſine Folk paa ny indſkibe ſig og ſejlede foreløbig bort den ſamme Vej, ad hvilken han var kommen. Da ſaa han en Mængde Skibe (eſter enKrønike endog hundrede), beſatte med Nord- mænd, komme ſtyrende imod ſig, – formodentlig Ledingsſkibene fra Hørdeland og Hardanger, der vare tilkaldte ved Budſkabet om, at Vitalinerne paa ny vare komne til Landet. Røverhøvdingen blev i Begyndelſen ikke lidet beſtyrtſet, da han ſaa disſe Skibe; men han fattede dog ſnart nyt Mod og opmuntrede ſine Folk, hvorpaa Striden tog ſin Begyndelſe. Vitalinerne havde kun ſyv Skibe og vare for- ſaavidt, ſelv om de norſke Skibes Antal var betydelig overdrevet, ſandſynligvis ſine Fiender ikke lidet underlegne. Men dette er viſt- nok bleven mere end opvejet ved deres bedre Udruſtning og Be- væbning, mod hvilken de norſke Ledingsſkibe ikke paa nogen Maade kunde taale Sammenligning, ligeſom disſe ſandſynligvis maa have været forholdsvis ſmaa ved Siden af de ſvære tydſke Fartøjer Imidlertid vovede dog Nordmændene et Angreb og vare ogſaa i Begyndelſen ſaavidt heldige, at de erobrede et af de tydſke Skibe og derombord gjorde nitten Fanger. Men dermed ophørte ogſaa Lykken at ſtaa dem bi, og da Vitalinerne atter gjorde et Angreb paa dem for at tage Hævn over ſit førſte Uheld, erobrede de to norſke Skibe, paa hvilke de dræbte alle ombordværende, og ſom de derefter beſatte med ſine egne Folk. Ved et nyt Angreb kom de j-H–.–-3:–H “) I Detmars Fortſættelſe ved Aar 1429 kaldes han kun „en dudeſch Iunge, de dar wonde“, medens han hos Herman Corner omtales ſom „juvenjs ka1m11us cu„josc1am men-atoris ’l’outconioi.“