Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/243

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


231 Og ſatte Ild paa Bergens By. Der laa fire engelſke Skib paa Bergens Vaag, Det Folk løb af dem i Skoug. Dennem toge de Tydſke til Bytte, Monne de mellem ſig partere al Bytte. For Bergens fremtidige Udvikling bleve de Ødelæggelſen hvor- for Byen paa denne Maade gjentagne Gange var udſat i Løbet af en kortere Tid end firti Aar, af en epokegjørende Betydning, idet de fuldendte, hvad der allerede var begyndt for mere end hundrede Aar tilbage. Den indfødte Handelsſtand var efter disſe tunge Slag at betragte ſom aldeles lamſlaaet, medens de fremmede Kjøbmænd enten havde kunnet trække den ſtørſte Del af ſine Kapitaler og Varebeholdninger bort i Tide, eller ogſaa, forſaavidt de ligeſom de norſke vare blevne rammede af Plyndring og Brand, let kunde erſtattes af ny tilkomne Landsmænd Da Fredsſlutningen i 1435 atter gjenoprettede det venſkabelige Forhold mellem de nordiſke Riger og Hanſeſtæderne, og de tydſke Kjøbmænd ſom en Følge deraf atter uforſtyrret kunde gjenoptage ſin Handel paa Bergen, kan det neppe have varet længe, forinden de atter havde organiſeret ſin Koloni i denne By, der ogſaa fra nu af optraadte med en langt ſtørre Magt end tidligere. Det nyindrettede Kontor var uindſkrænketHerre over alle de Handelsgrene, ſom havde ſit naturlige Knudepunkt og Stavel- plads i Bergen, og optraadte ſom den eneſte Arvetager efter det tidligere Kontor og dettes norſke Medbejlere, der nu ikke mere kunde tænke paa at gjøre nogen Modſtand imod en Tingenes Orden, der ſtøttedes af det ſamlede Hanſeſorbunds Magt og opretholdtes af Nordeuropas intelligenteſte Handelsſamfund. Det var ſaaledes efter denne Tid, at Kontoret kom i fuldſtændig Enebeſiddelſe af Gaardene paa Bryggen, fra Rotmansgaarden og nordover, ialfald til og med Dreggen, men ſandſynligvis endnu længere, lige til Apoſtelkirken Allerede efter Byloven var det, ſom tidligere (S. 172) omtalt, tilladt Udlændinge at eje Gaarde i Bergen, men uden at dette endnu paa lange Tider ſynes at være bleven almindeligt. Førſt efter Vitalinernes Angreb i 1393 og 1395 høres der om, at tydſke Kjøbmænd ejede Gaarde i Bergen, idet bl. a.Kontoret i 1408 ſkjænkede tre Gaarde til Marialirken, der ſam- tidig med Biſkopens Samtykke blev dets Sognekirke. Hvorledes Tydſkerne vare komne i Beſiddelſe af disſe Gaarde, af hvilke ganſke ſikkert de to, Søſtergaarden og Engelgaarden, og maaſke ogſaa den tredie laa ved Bryggerne, haves ingen beſtemte Oplysninger; men det kan dog med Rimelighed antages, at det er ſkeet gjennem