231 Og satte Ild paa Bergens By. Der laa fire engelske Skib paa Bergens Vaag, Det Folk løb af dem i Skoug. Dennem toge de Tydske til Bytte, Monne de mellem sig partere al Bytte. For Bergens fremtidige Udvikling bleve de Ødelæggelsen hvor- for Byen paa denne Maade gjentagne Gange var udsat i Løbet af en kortere Tid end firti Aar, af en epokegjørende Betydning, idet de fuldendte, hvad der allerede var begyndt for mere end hundrede Aar tilbage. Den indfødte Handelsstand var efter disse tunge Slag at betragte som aldeles lamslaaet, medens de fremmede Kjøbmænd enten havde kunnet trække den største Del af sine Kapitaler og Varebeholdninger bort i Tide, eller ogsaa, forsaavidt de ligesom de norske vare blevne rammede af Plyndring og Brand, let kunde erstattes af ny tilkomne Landsmænd Da Fredsslutningen i 1435 atter gjenoprettede det venskabelige Forhold mellem de nordiske Riger og Hansestæderne, og de tydske Kjøbmænd som en Følge deraf atter uforstyrret kunde gjenoptage sin Handel paa Bergen, kan det neppe have varet længe, forinden de atter havde organiseret sin Koloni i denne By, der ogsaa fra nu af optraadte med en langt større Magt end tidligere. Det nyindrettede Kontor var uindskrænketHerre over alle de Handelsgrene, som havde sit naturlige Knudepunkt og Stavel- plads i Bergen, og optraadte som den eneste Arvetager efter det tidligere Kontor og dettes norske Medbejlere, der nu ikke mere kunde tænke paa at gjøre nogen Modstand imod en Tingenes Orden, der støttedes af det samlede Hansesorbunds Magt og opretholdtes af Nordeuropas intelligenteste Handelssamfund. Det var saaledes efter denne Tid, at Kontoret kom i fuldstændig Enebesiddelse af Gaardene paa Bryggen, fra Rotmansgaarden og nordover, ialfald til og med Dreggen, men sandsynligvis endnu længere, lige til Apostelkirken Allerede efter Byloven var det, som tidligere (S. 172) omtalt, tilladt Udlændinge at eje Gaarde i Bergen, men uden at dette endnu paa lange Tider synes at være bleven almindeligt. Først efter Vitalinernes Angreb i 1393 og 1395 høres der om, at tydske Kjøbmænd ejede Gaarde i Bergen, idet bl. a.Kontoret i 1408 skjænkede tre Gaarde til Marialirken, der sam- tidig med Biskopens Samtykke blev dets Sognekirke. Hvorledes Tydskerne vare komne i Besiddelse af disse Gaarde, af hvilke ganske sikkert de to, Søstergaarden og Engelgaarden, og maaske ogsaa den tredie laa ved Bryggerne, haves ingen bestemte Oplysninger; men det kan dog med Rimelighed antages, at det er skeet gjennem
