Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/238

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


226 Fiender“, plyndrede de, hvor de kunde komme til, de fredelige Handelsſkibe, og paa alle de nordiſke Have vare „Ligedelerne“ al- mindelig frygtede. Fra norſk, ſvenſk eller danſk Side var der liden Udſigt til, at der ſkulde kunne foretages Skridt imod dem, med Haab om varig Virkning; alle ſaadanne maatte under de daværende Om- ſtændigheder udgaa fra Hanſeforbundet, der ogſaa for ſit Vedkom- mende var interesſeret i at kue delte Uvæſen. Efter at Uſikker- heden i de ſidſte Aar af det fjortende Aarhundrede var ſteget til en uudholdelig Højde, blev der ogſaa omſider fra Hamburg, Bremen og Lübeck taget alvorlig ſat, og allerede i 1400 lykkedes det disſe Stæders Orlogsſkibe at renſe Farvandet og gjøre mange Fanger, ſom bagefter maatte lade Livet til Straf for ſine Bedrifter. Sørøv- erne kom imidlertid paa ny frem fra ſine Smuthuller,– og der maatte i 1402 atter udruſtes nye Expeditioner, hvilke det lykkedes at fælde Størtebeker og fange de to andre af de ovenfor nævnte Røver- l)øvdinger. De fangne Røvere bleve ogſaa denne Gang henrettede, og Bøddelen i Hamburg ſkal alene paa en Dag have ladet otti Hoveder falde. Men ikke en Gang denne Strenghed hjalp, og i de følgende Aar kom der nye Bander i de gamles Sted, der atter gjorde Sejladſen uſikker. Hvad Roſtock og Wismar angik, da ſlut- tede de ſenere Fred med de norſke Riger og fik ved et af Kong Erik i Vadſtena 27de Juni 1404 udſtedt Brev til Kongens „Foged og Embedsmænd og alle Nordmænd, ſom bygge og bo i Bergen“, de ſamme Rettigheder, ſom de før Krigen havde nydt i denne Stad Begyndelſen af det femtende Aarhundrede var for øvrigt ogſaa inden ſelve Hanſeforbundet en betydningsfuld Tid gjennem de for- ſkjellige Rivninger, ſom da begyndte at ytre ſig, og omſider ledede til den ſtore Spaltning, hvorved „Veſterlingerne“ eller de neder- landſke Stæder ſkilte ſig ud fra „Oſterlingerne“. Ligeledes forefaldt der paa den Tid i flere af Stæderne, bl. a. i ſelve Lübeck indre Uroligheder, ſom ogſaa gjorde det ſaa meget vanſkeligere for det ſamlede Forbund at optræde med den nødvendige Kraft udad, da Sørøveruvæſenet fra 1416 paa ny havde begyndt at antage et ligeſaa betydeligt Omfang, ſom i det foregaaende Aarhundrede Dette blev fornemlig Tilfældet efter 1416, da de ſlesvigſke H“ertuger under Krigen mod Kong Erik af Pomern kaldte Vitaliebrødrene til Hjælp. Dog gik deres Plyndringer endnu for det førſte ikke ud over de norſke Stæder, ſaalænge der var et venſkabeligt Forhold mellem Kongen og Hanſeforbundet, ſom paa Hanſedagen i Lübeck 14l8 atter havde ſluttet ſig nærmere ſammen. Heri indtraadte der imidlertid en afgjørende Forandring, da det i 1426 ſaa ud, ſom om