Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/237

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


9L5 faldet. Derimod fortælles det af en tydſk Krønikeſkriver, at de baade plyndrede de norſke Borgere og de tydſke Kjøbmænd, og at de ſik en Mængde Gods, Klenodier i Guld og Sølv, dyrebare Klæder, Husgeraad og Fiſk, hvormed de ſejlede tilbage til Roſtock og Wismar og der afſatte det altſammen med ſtor Fordel, idet de to Stæders Borgere, ſom det heder, ikke bekymrede ſig ſtort om, enten Godſet var erhvervet paa en retfærdig eller uretfærdig Maade. Om der i Bergen blev ydetSørøverne, hvis Anførere formodentlig have været de paa den Tid meget berygtede Pirater, Godeke Michels, Wichman Wigbolt, en forløben Magiſter fra Roſtock, og Klaus Størtebeker, nogen ſynderlig Modſtand, eller om de ſaa godt ſom uden Kamp ere komne i Beſiddelſe af ſit Bytte, erfares der intet. Derimod er der af den lübeckſke Krønikeſkriver, Detmar, bevaret en lang fabel- agtig Beretning om, hvorledes Vitalinernes Tog ikke gjaldt Bergen, men Rusland, og at de paa Vejen derfra endog kom helt til det hellige Land og „Kaspien“ (under dat hilghe lant to den berghete to kaspien), hvor de ſaa en Mængde Folk, ſom de antoge for at være „røde Iøder.“ De ſejlede ſaa længe omkring i Verden, for- tæller Detmar, at de tilſidſt fandt en Tydſker, ſom kunde viſe dem Vejen hjem; ſaaledes kom da den ene Halvdel af dem efter lang Tids Forløb tilbage, medens den anden Halvdel var død i Kampe eller af Sult.l) – Uagtet de politiſke Forhold i de nærmeſt paafølgende Aar under- gik meget betydelige Forandringer, bl. a. ved den i 1397 mellem de tre nordiſke Riger afſluttede Forening, vedbleve dog Sørøverne fremdeles at drive ſit Uvæſen ſaavel i Nordſøen ſom i Øſterſøen, til ſtort Hinder for Handelen Som „Guds Venner og al Verdens ’) Detmar ved Grautoff, l, 370 ſlg. Formodentlig er denne Beretning kun en Misforſtaaelſe af det ſamme, ſom hos en anden Kroniſt (ſmſtds.) fortælles om Vitalinernes videre Farter. Maaſke kan ogſaa den af L. A– Munch (Norſke Folks Hiſtorie, 02den Afdeling, Il, 374) fremſatte Formodning være rigtig, hvorefter nogle Bitalinere kunde have deltaget i de af Nieolo Zeno omtalte Tog til det ſjærne Veften. –- Detmar ſelv omtaler ikke det andet Overſald, heller ikke noget Haandſkrift af de island- ſke Annaler; men derimod Rejmar Kort (Udgaven af Detmar,I, S.–t97 flg.) og Rufus (ſmſtds. I, 370.) Bergens Rimkrøntke kjender kun et Over-fald, ſom der henføres til 1397, paa en Tid, da Otte Rømer, ſom da var Fe- hirde i Bergen, ikke var ttlſtede. J det hele taget herſker der megen Uklar- hed over disſe Begivenheden og det er vanſkeligt at aſgjøre, hvorvidt der virkelig har været to Overfald, eller om der kun er et, ſom man har henført til de to jorſkjellige Tiden Dog er det førſte maaſke det, ſom har ſtørſt Sandſynlighed for ſlg. – Ongv. fuelſes: Orm-e. 15