Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/237

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

9L5 faldet. Derimod fortælles det af en tydsk Krønikeskriver, at de baade plyndrede de norske Borgere og de tydske Kjøbmænd, og at de sik en Mængde Gods, Klenodier i Guld og Sølv, dyrebare Klæder, Husgeraad og Fisk, hvormed de sejlede tilbage til Rostock og Wismar og der afsatte det altsammen med stor Fordel, idet de to Stæders Borgere, som det heder, ikke bekymrede sig stort om, enten Godset var erhvervet paa en retfærdig eller uretfærdig Maade. Om der i Bergen blev ydetSørøverne, hvis Anførere formodentlig have været de paa den Tid meget berygtede Pirater, Godeke Michels, Wichman Wigbolt, en forløben Magister fra Rostock, og Klaus Størtebeker, nogen synderlig Modstand, eller om de saa godt som uden Kamp ere komne i Besiddelse af sit Bytte, erfares der intet. Derimod er der af den lübeckske Krønikeskriver, Detmar, bevaret en lang fabel- agtig Beretning om, hvorledes Vitalinernes Tog ikke gjaldt Bergen, men Rusland, og at de paa Vejen derfra endog kom helt til det hellige Land og „Kaspien“ (under dat hilghe lant to den berghete to kaspien), hvor de saa en Mængde Folk, som de antoge for at være „røde Iøder.“ De sejlede saa længe omkring i Verden, for- tæller Detmar, at de tilsidst fandt en Tydsker, som kunde vise dem Vejen hjem; saaledes kom da den ene Halvdel af dem efter lang Tids Forløb tilbage, medens den anden Halvdel var død i Kampe eller af Sult.l) – Uagtet de politiske Forhold i de nærmest paafølgende Aar under- gik meget betydelige Forandringer, bl. a. ved den i 1397 mellem de tre nordiske Riger afsluttede Forening, vedbleve dog Sørøverne fremdeles at drive sit Uvæsen saavel i Nordsøen som i Østersøen, til stort Hinder for Handelen Som „Guds Venner og al Verdens ’) Detmar ved Grautoff, l, 370 slg. Formodentlig er denne Beretning kun en Misforstaaelse af det samme, som hos en anden Kronist (smstds.) fortælles om Vitalinernes videre Farter. Maaske kan ogsaa den af L. A– Munch (Norske Folks Historie, 02den Afdeling, Il, 374) fremsatte Formodning være rigtig, hvorefter nogle Bitalinere kunde have deltaget i de af Nieolo Zeno omtalte Tog til det sjærne Veften. –- Detmar selv omtaler ikke det andet Oversald, heller ikke noget Haandskrift af de island- ske Annaler; men derimod Rejmar Kort (Udgaven af Detmar,I, S.–t97 flg.) og Rufus (smstds. I, 370.) Bergens Rimkrøntke kjender kun et Over-fald, som der henføres til 1397, paa en Tid, da Otte Rømer, som da var Fe- hirde i Bergen, ikke var ttlstede. J det hele taget hersker der megen Uklar- hed over disse Begivenheden og det er vanskeligt at asgjøre, hvorvidt der virkelig har været to Overfald, eller om der kun er et, som man har henført til de to jorskjellige Tiden Dog er det første maaske det, som har størst Sandsynlighed for slg. – Ongv. fuelses: Orm-e. 15