Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/239

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

227 – Kongen skulde overvinde sine slesvigske Fiender, idet det Overtag, som han saaledes syntes at skulle faae strax kaldte Hanseforbundets Skinsyge til Live og drev dette. over paa den anden Side, saaledes at fra da af Hanseaterne og Vitalinerne bleve allierede. Denne Sammenslutning havde vigtige Følger for de nordiske Riger, og nu varede det ikke længe, forinden det gik ud over disse, fremfor alt over Bergen, der blev et af de nye forbundnes første Ofre. J den Tid, som var hengaaet siden Plyndringen i 1395, havde for øvrigt denne By været hjemsøgt af en anden, meget stor Ulykke, idet den i 1413 var saagodtsom fuldstændig afbrændt. Denne Ildebrand udbrød i den saakaldte Engelskmandsgaard to Dage før Allehelgensmesse og forplantede sig videre nordover til „Garpestrædet“, som blev ødelagt tillige med syv Kirker, (formodentlig Korskirken, Halvards- kirken, Martejnskirken, Nikolaskirken, Peterskirken, Mariakirken og Lafrantskirken). Da derhos Apostelkirken brændte, maa sandsynlig- vis ogsaa Kongsgaarden være bleven ødelagt ved samme Lejlighed.t) Bruddet mellem Hanseforbundet og den nordiske Konge kom meget ubelejlig for Kjøbmændene ved KontoretiBergen, som derved atter saa sig udsatte for en ny Stansning i sin Handel. Da der saaledes fra Lübecks Borgermestere og Raad indløb Meddelelse til Oldermændene for Kontoret om, at nogle af Søstæderne vare komne i Krig med Kong Erik, foretrak disse for det første at blive liggende i Bergen og tiltrods for Krigen at fortsætte med sin Handelsvirk- somhed. De sluttede i den Anledning i Begyndelsen af 1427 en Overenskomst med den kongelige Besalingsmand, Herr Ejndride Erlendssøn, hvoraf de selv oversendte en Kopi til Lübeck, idet de foreholdt de hjemmeoærende, hvor meget baade de selv og deres Forfædre havde nedlagt paa dette Sted.2) Imidlertid er det dog sandsynligt, at de senere hen have faaet streng Ordre til at forlade Bergen, og at der her under de følgende Overfald saa godtsom ikke har været tydske Kjøbmænd tilstede, saa at Kontoret nu altsaa for anden Gang efter sin Grundlæggelse har været aldeles opløst. Stad- ens udenlandske Handel var saaledes nu indskrænket til de engelske og hollandske Kjøbmænd, af hvilke de sidste efter sine Hjemstæders Udskillelse af Hanseforbundet, der omtrent var foregaaet til samme Tid havde faaet Tilladelse til at drive Handel paa Bergen. Dette var ogsaa Tilfældet med Bremens Borgere, som i 1427 bleve for- -j:j:–:–:::– “) J1debranden henføres ogsaa til 1411. Annales Islandioi, S. s90. C) 1)ipl. Norv-., Vll, No. 382. Id-