Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/236

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


2L4 føre med ſig. Selv Skibe bleve tagne med; dog fortælles det, at de ikke kunde faa tolket et Anker, ſom kaldtes Langbejn, og ſkulde have tilhørt Kong Olaf (den Hellige). Biſkopen og Lagmanden med flere andre Mænd maatte paa egne og Borgerfkabets Vegne ſværge Kong Albrecht Huldſkab og Troſkab, hvilket de dog kun ſynes at have gjort under Forbehold af, at han var Konge „med Rette.“ De faldne Sørøveres Lig bleve nedſænkede ude paa Vaagen, medens „Mecklenburg“ med megen Højtidelighed blev jordfæſtet i eller ved Olafskirken i Vaagsbunden. Inden otte Dages Forløb droge Vitalinerne bort fra Bergen, hvor de paa Kongsgaarden efterlade en Beſætning, medens de medtoge ſine Fanger, deriblandt Jon Darre ſelv, der førſt i det følgende Aar atter kom paa fri Fod. Et af Vitalinernes Skibe ſkal dog ſtrax efter været bleven erobret, formodentlig af et af de Krigsſkibe, ſom Dronning Margrete havde lejet i England, og ſom paa den Tid maa have været paa Vejen til Danmark. Den ombordværende Beſætning, der ſkal have udgjort otti Mand, blev uden Naade henrettet ſom Sørøvere Ikke bedre gik det den paa Kongsgaarden efterladte Beſætning, da Fehirden i Nidaros, Otte Rømer, ſom formodentlig da netop var paa Vejen til det ſøndenfjeldſke med Ledingstropperne fra ſit Diſtrikt, kort efter kom til Bergen, hvor han førſt gjorde et Forſøg paa at indhente de bortdragne Røverſkibe, ſom imidlertid da havde vundet et altfor ſtort Forſprang. Han maatte nu i det Sted nøjes med at vende ſig mod den tydſke Beſætning, der ikke kunde holde ſig imod ham, og, ſom det heder, blev dræbt ſkarevis. Otte Rømer ſynes ſenere hen at være bleven i Bergen ſom Fehirde, medens Jon Darre, ſelv efter ſin Løsladelſe fra Fangenſkabet, ikke vendte tilbage dertil.!) Saa ødelæggende end den Hjemſøgelſe havde været, hvorfor Bergen ſaaledes i 1393 var udſat, blev den dog ikke eneſtaaende; thi allerede to Aar efter, i 1395, kom Vitalinerne tilbage for at plyndre, hvad de ved ſit førſte Beſøg havde levnet.2) De afbrændte Strøg af Byen kunne paa den Tid endnu ikke have været fuldſtændig gjenopførte, og ere ſandſynligvis nu paa ny lagte i Aſke, uagtet dette ikke udtrykkelig ſiges i de Beretninger, ſom man har om Over- “) Som ovenfor omtalt (S. 222 Note) er Detmar i ſin Beretning om dette Vitalinernes førſte Overfald meget kortfattet og Hovedkilden bliver derfor Annales Islandjci, S. 360 flg. og I–’l8tey8rböl:, III, S. 579 flg., ſamt Bergens RimkrønikeiN. Nicolayſens Norſke Magaſin,I,33 flg. 2) En enkelt Oplysning om Vitalinernes Plyndringer udenfor Norge findes i I)iI)l. Nor-v. V, No. 366. .