223 13dc April ankom der udenfor Bergen en Flaade, hvis Størrelse angives meget sorskjellig, mellem fire og atten Skibe, og som skal have været bemandet med nihundrede Skytter, under Anførsel af en Slægtning af Kong Albrecht, der gaar under det besynderlige Navn „C–nis“, og en anden, som kun kaldes „Mecklenburg.“ Sandsynlig- vis have disse først rettet en Opfordring til Fehirden, Jon Darre, om at overgive dem Kongsgaarden og Staden, idet de paastode, at Kong Albrecht, for hvis Sag de kjæmpede, skulde være Norges ret- mæssige Herre. Hermed maa der være hengaaet nogen Tid, som formodentlig fra norsk Side er bleven anvendt til at træffe enkelte Forsvarsanstalter; men da Vitalinerne maa have faaet bestemt Af- slag paa sine Fordringer, stred de, sandsynligvis 17de April, til Angreb paa Byen, idet de gjorde Landgang indenfor Nordnes. Jon Dane havde væbnet Bymændene, med hvem formodentlig ogsaa mange af de tydske Kjøbmænd ved Kontoret havde gjort fælles Sag imod Voldsmændene, der ikke gjorde Forskjel paa Ven og Fiende. Kampen blev meget voldsom, idet Bymændene forsvarede sig med megen Tapperhed, og sornemlig nævnes Jon Darre og Merkesmanden, Henrik Aslakssøn, med Berømmelse Forsvarerne rammedes imid- lertid af det Uheld, at deres tapre Høvedsmand blev fangen af Bitalinerne, medens Merkesmanden blev dræbt af et Skud gjennem Hovedet, idet han løftede paa sin Staalhue for at afkjøle sig lidt. Paa Angribernes Side faldt derimod den ene af deres Høvedsmænd, den omtalte „Mecklenburg“, der blev fældet af en Nordfarer, ved Navn C–rik. Under dette bleve Nordmændeue, der sandsynligvis hverken have været saa krigsvante eller saa godt udrustede som deres Mod- standere, stadig trængte tilbage og efter en sidste heftig Kamp inden- for Olafskirken i Vaagsbunden fuldstændig oprevne, hvormed Byen var i Voldsmændenes Magt. Det heder derom i „Bergens Rim- krønike““: Der monne først Kirker og Klostre røves, Dernæst de og Bergen monne prøve. . De tog dem deres Gods og Penninge fraa, Splv, .lklenodier, og hvis de kunde faa. Saa sætte de Ild paa deres Hus for sandt, Og sloge Borgerne ihjel paa Stand, Og gjorde en Honning for Bytte, de vandt. Intet skaanedes under denne Plyndring, hvorunder ogsaa store Dele af Byen gik op i Luer, og heller end at lade noget blive til- bage, foretrak Nøverne at nedsænke paa Baagen, hvad de“ikke kunde
