Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11

Mikaelskirken paa Slotsbjerget ved Tunsberg; paa ſamme Maade var ogſaa Hulekirken ved Nordſjø i Thelemarken vier til ham, for ikke at tale om de mange Hulekirker og Bjergkirker, ſom ellers paa forſkjellige Steder i Europa bære denne Erkeengels Navn.

Naar Kloſteret har faaet ſine førſte Beboere vides ikke. Kirken nævnes i de nærmeſt følgende Aar efter ſin Grundlæggelſe kun en enkelt Gang, i 1135; men der tales ved denne Lejlighed ikke et Ord om, at der ved den har været noget Konvent eller Samfund af Munke.[1] Derimod var dette fuldſtændig organiſeret elleve Aar efter, da Pave Eugenius den Tredie i Januar 1146 udſtedte ſit Beſkjærmelſesbrev for Abbed Orm i den hellige Erkeengel Mikaels Kloſter i Bergen og dettes Brødre, hvorved han tog dem under den hellige Peters og ſin egen Beſkyttelſe.[2] Sandſynligvis har netop et ſaadant Privilegium været noget af det førſte, ſom Munkene have ſøgt at opnaa for ſit Kloſter, ligeſom det ogſaa udtrykkelig ſiges i Indledningsformelen, at det er udſtedt efter Anmodning af Abbeden og Brødrene, og det er derfor rimeligt, at dette er ſkeet umiddelbart efter Konventets Organiſation. Abbedens Navn viſer, at han var en Nordmand, og formodentlig er han kommen til Bergen fra Albanuskloſteret paa Sælø, ſom var anlagt noget tidligere, og altid bevarede en Forbindelſe med det nye Konvent; maaſke ogſaa de førſte Munke have været hentede fra Sælø og ikke, ſom ved enkelte andre norſke Kloſtre, der bleve ſtiftede paa ſamme Tid, fra England Senere hen forekommer Kloſteret paa Nordnes under Navn af Munkeliv (Múnkalíf) ɔ: Munkenes Bolig, et Navn, der kunde pasſe paa ethvert Kloſter, men dog i Norge fortrinsvis brugtes om dette, ſom det ſtørſte og meſt anſeede. Foruden Munkeliv blev der ogſaa i den nærmeſt følgende Tid og ſenere hen i Løbet af det tolvte Aarhundrede opført flere forſkjellige Kirker og Kloſtre, dels inde paa den bebyggede Del af Byens Grund, dels ſøndenfor denne og dels paa Nordnesſiden, af hvilke dog flere blot

  1. Af den Omſtændighed, at der i Sagaernes Beretning om Kampen i 1135 (ſe nedenfor) omtales en „Munkebrygge“ ved Nordnes, kan der ikke udledes noget Bevis for, at der allerede da var boſat Munke paa dette Sted, idet Sagaforfatterne kun have benyttet det Navn, ſom paa deres Tid var almindeligt for den omtalte Lokalitet. Naar Holberg i ſin Bergens Beſkrivelſe, S. 58, anfører, at Munkeliv førſt tilhørte „St. Nicolai“ Orden, da er maaſke den ældſte Kilde for denne Beretning Redaktionen B af „Bergens Rimkrønike“, ſom ogſaa ſynes at kalde Munkelivs Kirke „Nikolauskirken“. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 16.
  2. Codex diplomaticus monasterii Munkalivensis, S. 14 flg.