Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
11

Mikaelskirken paa Slotsbjerget ved Tunsberg; paa samme Maade var ogsaa Hulekirken ved Nordsjø i Thelemarken vier til ham, for ikke at tale om de mange Hulekirker og Bjergkirker, som ellers paa forskjellige Steder i Europa bære denne Erkeengels Navn.

Naar Klosteret har faaet sine første Beboere vides ikke. Kirken nævnes i de nærmest følgende Aar efter sin Grundlæggelse kun en enkelt Gang, i 1135; men der tales ved denne Lejlighed ikke et Ord om, at der ved den har været noget Konvent eller Samfund af Munke.[1] Derimod var dette fuldstændig organiseret elleve Aar efter, da Pave Eugenius den Tredie i Januar 1146 udstedte sit Beskjærmelsesbrev for Abbed Orm i den hellige Erkeengel Mikaels Kloster i Bergen og dettes Brødre, hvorved han tog dem under den hellige Peters og sin egen Beskyttelse.[2] Sandsynligvis har netop et saadant Privilegium været noget af det første, som Munkene have søgt at opnaa for sit Kloster, ligesom det ogsaa udtrykkelig siges i Indledningsformelen, at det er udstedt efter Anmodning af Abbeden og Brødrene, og det er derfor rimeligt, at dette er skeet umiddelbart efter Konventets Organisation. Abbedens Navn viser, at han var en Nordmand, og formodentlig er han kommen til Bergen fra Albanusklosteret paa Sælø, som var anlagt noget tidligere, og altid bevarede en Forbindelse med det nye Konvent; maaske ogsaa de første Munke have været hentede fra Sælø og ikke, som ved enkelte andre norske Klostre, der bleve stiftede paa samme Tid, fra England Senere hen forekommer Klosteret paa Nordnes under Navn af Munkeliv (Múnkalíf) ɔ: Munkenes Bolig, et Navn, der kunde passe paa ethvert Kloster, men dog i Norge fortrinsvis brugtes om dette, som det største og mest anseede. Foruden Munkeliv blev der ogsaa i den nærmest følgende Tid og senere hen i Løbet af det tolvte Aarhundrede opført flere forskjellige Kirker og Klostre, dels inde paa den bebyggede Del af Byens Grund, dels søndenfor denne og dels paa Nordnessiden, af hvilke dog flere blot

  1. Af den Omstændighed, at der i Sagaernes Beretning om Kampen i 1135 (se nedenfor) omtales en „Munkebrygge“ ved Nordnes, kan der ikke udledes noget Bevis for, at der allerede da var bosat Munke paa dette Sted, idet Sagaforfatterne kun have benyttet det Navn, som paa deres Tid var almindeligt for den omtalte Lokalitet. Naar Holberg i sin Bergens Beskrivelse, S. 58, anfører, at Munkeliv først tilhørte „St. Nicolai“ Orden, da er maaske den ældste Kilde for denne Beretning Redaktionen B af „Bergens Rimkrønike“, som ogsaa synes at kalde Munkelivs Kirke „Nikolauskirken“. N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 16.
  2. Codex diplomaticus monasterii Munkalivensis, S. 14 flg.