Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/22

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
10

Bergen, hvor Kongen kunde opholde ſig under ſine Beſøg paa disſe Kanter, har dermed ogſaa Aalreksſtad ophørt at være kongelig Reſidents og er formodentlig meget ſnart ſunket ned til blot at være en Ladegaard under den nye Kongsgaard. Denne laa, ligeſom de to Kriſtkirker og formodentlig den ældſte Biſkopsreſidents paa Holmen, ſom maaſke førſt ved denne Tid er bleven virkelig landfaſt. I den nærmeſte Forbindelſe med ſin nye Kongsgaard opførte Kong Eyſtejn desuden et ſærſkilt kongeligt Kapel, Apoſtelkirken, der til Adſkillelſe fra de ſenere Kirker af ſamme Navn kaldes den ældſte Apoſtelkirke. Det heder udtrykkelig, at han byggede den „i Kongsgaarden i Bjørgvin“, og den er viſtnok ogſaa paa det nærmeſte opført ſamtidig med dennes øvrige Bygninger. Ligeſom den lille Kriſtkirke var den ſandſynligvis af Træ. Den ſtod derhos i Forbindelſe med Kongsgaardens ſtore Hal ved en Trappe, ſom førte ned fra Svalgangen omkring denne, der havde en betydelig Højde over Jorden. For Bergens Kongsgaard havde Apoſtelkirken den ſamme Betydning, ſom Mariakirkerne i Nidaros og Oslo for de derværende kongelige Reſidentſer, hvilke viſtnok ogſaa begge to opførtes ſamtidig og i umiddelbar Forbindelſe med disſe. Den var ſaaledes Kongens private Kapel, hvad den ſiden altid blev og efter den de ſenere Apoſtelkirker, medens den ſtore Kriſtkirke blev den biſkoppelige Kathedralkirke og den lille Kriſtkirke ſandſynligvis Bergens ældſte Sognekirke.

Kong Eyſtejns Byggeforetagender paa Øſtſiden af Vaagen vare ſaaledes hovedſagelig beregnede paa at tilvejebringe et værdigt Opholdsſted for Kongerne. Derimod opførte han paa den veſtlige Side, paa det den Gang endnu for Øvrigt ubebyggede Nordnes en ſtørre gejſtlig Bygning, Mikaelskirken, i Forbindelſe med hvilken han tillige paabegyndte Opførelſen af et Kloſter, hvortil han ialfald gav det fornødne Gods, om han ikke ogſaa ſelv naaede at fuldføre andre af dets Bygninger end Kirken. Denne beſkrives ſom en ſtorartet Stenbygning (steinmustari), en af de pragtfuldeſte i Norge. Kloſteret ſelv har ſandſynligvis kun tildels været af Sten, af hvilken Grund det ogſaa ſenere hen i Tiden led ſaa meget ved de Ildebrande, der overgik det. Den Tegning, ſom findes paa dets Segl, ſynes ogſaa at antyde, at det, ialfald for en Del, har været opført af Træ. At Kirken indviedes til den hellige Mikael, var ingen Tilfældighed, men har ſin Grund i dens Beliggenhed paa det høje, bjergfulde Nordnes, idet denne Helgen fortrinsviis dyrkedes paa Højder og i Huler. Saaledes laa en anden bekjendt norſk Kirke, der var viet til ham, ligeledes paa et Fjeld, nemlig