Bergen, hvor Kongen kunde opholde sig under sine Besøg paa disse Kanter, har dermed ogsaa Aalreksstad ophørt at være kongelig Residents og er formodentlig meget snart sunket ned til blot at være en Ladegaard under den nye Kongsgaard. Denne laa, ligesom de to Kristkirker og formodentlig den ældste Biskopsresidents paa Holmen, som maaske først ved denne Tid er bleven virkelig landfast. I den nærmeste Forbindelse med sin nye Kongsgaard opførte Kong Eystejn desuden et særskilt kongeligt Kapel, Apostelkirken, der til Adskillelse fra de senere Kirker af samme Navn kaldes den ældste Apostelkirke. Det heder udtrykkelig, at han byggede den „i Kongsgaarden i Bjørgvin“, og den er vistnok ogsaa paa det nærmeste opført samtidig med dennes øvrige Bygninger. Ligesom den lille Kristkirke var den sandsynligvis af Træ. Den stod derhos i Forbindelse med Kongsgaardens store Hal ved en Trappe, som førte ned fra Svalgangen omkring denne, der havde en betydelig Højde over Jorden. For Bergens Kongsgaard havde Apostelkirken den samme Betydning, som Mariakirkerne i Nidaros og Oslo for de derværende kongelige Residentser, hvilke vistnok ogsaa begge to opførtes samtidig og i umiddelbar Forbindelse med disse. Den var saaledes Kongens private Kapel, hvad den siden altid blev og efter den de senere Apostelkirker, medens den store Kristkirke blev den biskoppelige Kathedralkirke og den lille Kristkirke sandsynligvis Bergens ældste Sognekirke.
Kong Eystejns Byggeforetagender paa Østsiden af Vaagen vare saaledes hovedsagelig beregnede paa at tilvejebringe et værdigt Opholdssted for Kongerne. Derimod opførte han paa den vestlige Side, paa det den Gang endnu for Øvrigt ubebyggede Nordnes en større gejstlig Bygning, Mikaelskirken, i Forbindelse med hvilken han tillige paabegyndte Opførelsen af et Kloster, hvortil han ialfald gav det fornødne Gods, om han ikke ogsaa selv naaede at fuldføre andre af dets Bygninger end Kirken. Denne beskrives som en storartet Stenbygning (steinmustari), en af de pragtfuldeste i Norge. Klosteret selv har sandsynligvis kun tildels været af Sten, af hvilken Grund det ogsaa senere hen i Tiden led saa meget ved de Ildebrande, der overgik det. Den Tegning, som findes paa dets Segl, synes ogsaa at antyde, at det, ialfald for en Del, har været opført af Træ. At Kirken indviedes til den hellige Mikael, var ingen Tilfældighed, men har sin Grund i dens Beliggenhed paa det høje, bjergfulde Nordnes, idet denne Helgen fortrinsviis dyrkedes paa Højder og i Huler. Saaledes laa en anden bekjendt norsk Kirke, der var viet til ham, ligeledes paa et Fjeld, nemlig
