Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
12

vare af Træ. Om disſe gejſtlige Bygninger haves der kun i de færreſte Tilfælde Oplysninger, der viſe, naar de omtrent vare opførte, og naar de nævnes i de hiſtoriſke Beretninger, da er dette kun tilfældigvis, fornemlig ved Skildringen af de Kampe, ſom ere forefaldne inden Byens Omraade.

Ogſaa om Forholdene i Byen haves der fra denne Tid enkelte interesſante Beretninger, de ældſte, ſom kjendes Den ene af disſe er, hvad den normanniſke Munk, Ordrik Vitalis (f. 1075) i ſin bekjendte Kirkehiſtorie fortæller om Norges Stæder, mellem hvilke han førſt nævner Bergen, at de beſøgtes af Folk fra alle Verdens Kanter, ſom bragte Rigdomme til Landet, — en Beretning, ſom fortrinlig ſtemmer med, hvad Sagaerne fortælle om Bergens hurtige Opkomſt i de førſte Aar efter dens Anlæg. Endnu mere oplyſende er dog, hvad Orkneyingaſaga fortæller om Kale Kolsſøns, den ſenere Ragnvald Orknøjarls Beſøg i Bergen, af hvilke det ſidſte indtraf i 1127. Ved hans førſte Beſøg heder det udtrykkelig, at „da de kom til Byen, var der mange Menneſker baade nordifra Landet og ſydfra, og mange Folk fra andre Lande, ſom havde ført mange gode Varer derhen“. Baade ved dette og hans ſidſte Ophold tales der om, at han jævnlig holdt til i en Skytningsſtue, der tilhørte en Kvinde ved Navn Unn, ſom formodentlig har været en fornem Enke, og det ſiges udtrykkelig, at Skibets Folk gik op i ſaadanne Stuer for at more ſig.

I Bergen var det ogſaa, omtrent paa ſamme Tid, det bekjendte Optrin mellem Sigurd Jorſalafarer og Biſkop Magne foregik, da hin, ſom var bleven kjed af ſin Dronning Malmfrid, vilde holde Bryllup med Cecilia, en fornem Mands Datter, ſom formodentlig hørte hjemme paa denne Kant af Landet. Kongen havde allerede ladet træffe Forberedelſer til at fejre dette Bryllup med et ſtort og pragtfuldt Gjæſtebud, da Magne, den ovenfor omtalte Bernhards Efterfølger paa Bergens Biſpeſtol, erfarede, hvad der ſkulde ſke, og beſluttede at advare Kongen. Ledſaget af en Preſt Sigurd, der ſenere ſelv blev Bergens Biſkop og paa denne Tid formodentlig har været Preſt ved den lille Kriſtkirke, gik Biſkopen hen til Kongehallen, og bad Kongen komme ud. Denne kom, rigtignok med draget Sværd men modtog for Øvrigt Biſkopen vel og bad ham komme ind og drikke med ſig. Men Magne ſvarede, at han havde et andet Ærinde, og ſpurgte, om det var ſandt, at Kongen vilde tage ſig en ny Huſtru og forlade Dronningen. Da Kongen, ſom allerede herover var bleven vred, ſvarede, at dette var ſaa, ſagde Biſkopen videre,