Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/225

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


- “2I3 af dem anrettede Skade blev ſenere af den norſke Konge i en der- over ſærſkilt opſat Fortegnelſe anſlaaet til henimod 60,000 Mark rent Sølv Under disſe Plyndringer gik heller ikke Bergen aldeles ſri, da ti tydſke Skibe (liduruj) uden videre løbe ind paa Vaagen og lagde til ved Kongsgaarden, paa hvilken de dernæſt forſøgte at ftikke Ild. Dette lykkedes dem dog ikke, uagtet de virkelig fik ned- brudt en Del af Kongsgaardens Ringmur.1) Den kraftige Maade, hvorpaa det hanſeatiſke Forbund i det hele førte Krigen, bragte meget ſnart den norſke Konge paa andre Tanker og lode ham ønſke at ſe det gode Forhold gjenoprettet til en Magt, med hvilken det faldt hans Rige vanſkeligt, om ikke umu- ligt at optage Kampen Allerede i Løbet af Aaret 1369 blev der ſaaledes foreløbig aabnet Underhandlinger, ſom den ſamme Sommer ledede til Afſlutningen af en Stilſtand mellem Norge og Hanſefvr- bundet,2) og i Henhold hertil udgik der under Hanſedagen i Stralſund, hvor Repræſentanter for Stæderne Lübeck, Roſtock, Mis- mar, Stralſund, Greifswalde, Zütphen og Deventer tillige med de preusſiſke og liflandſke Stæder vare ftemmødte, en Skrivelſe til de Kjøbmænd, ſom plejede at drive Handel paa Bergen, om at de nu uhindret kunde ſejle derhen i to Aar Men ved Siden deraf blev det dem meddelt, at der var kommet Klager til Stæderne over de Optøjer, ſom de tidligere havde foranlediget, og at alt ſaadant for Fremtiden ſkulde være forbudt; ſaafrentt derfor nogen i dette Punkt forbrød ſig, ſkulde han lide, hvad Landets Ret tilſagde. Tillige indſkjærpedes forſkjellige Beſtemmelſer, ligeſom det forbødes „Kjøb- mænd og Skippere, Kjøbmænds Knegte og Skibmænd“ at bære Vaaben i Bergen under en Bod af 20 Shilling Engelſk, medmindre de ſærdeles behøvede det, i hvilket Tilfælde de ſkulde henvende ſig til Oldermændene (de yene, de vor den Kopman raden) og anholde om Tilladelſe dertil, hvilket disſe da ikke vilde negte dem.“) Den “) Sartorius ved Lappenberg, II, S. 699. Paa den foregaaende Side omtales, at Suterne (sartoros) i Bergen havde dræbt en Broder af Erke- biſkop Olaf. Saafremt dette er ſkeet, medens Krigen ſtod paa, maa ſaa- ledes disſe være blevne tilbage, da Kjøbmændene rejſte. 2) Sartorius ved Lappenberg, II,671ſlg. Hanſerecesſe, l, 460flg. “) Sartorius ved Lappenberg, II, 664 og 666 flg. Hanſerecesſe, I, 468 og 471 flg. og llI, s3, hvor der er trpkt en Skrlvelſe af W October 1s69 vm, at der nu var givet Kjøbmændene Tilladelſe til at rejſe til Lergen, og at disſe agtede at benytte ſig heraf og ſejle otte Dage før Naturti-