L10 Land, som Norge var, kun vanskelig erstatte, og det maatte derfor sætte det mere tilbage, end det allerede i Forvejen var bragt. Navnlig kunde dette ikke vel undgaa at vise sine Følger i Rigets Handelssamkvem med andre Lande. Thi uagtet disse ogsaa vare stærkt medtagne under den sorte Død, havde de dog lettere for igjen at komme til Kræfter end de smaa indfødte Handelssamfnnd, der fandtes i de norske Stæder, og som ikke taalte mange Ødelæggelser af denne Sort. Saasnart de nordtydske Stæder havde overstaaet Farsotten og atter begyndte at komme til Belmagt, maa de vistnok strax have ikke alene fortsat, men ogsaa i en ganske betydelig Grad udvidet sine Forbindelser med Norge, fornemlig med Bergen, hvor de nu kunde indtage en endnu mægtigere Stilling end før, og som en Følge deraf optraadte med meget Overmod i sit Forhold til Landets egne Børn Det er allerede omtalt, hvorledes de bare sig ad, og navnlig er det mærkeligt at se, hvorledes de i 135o, altsaa umiddelbart efter Sygdommens Ophør, laa i Strid med de norske Bymænd. Man kunde i den Anledning næsten formode, at de til- bageværende af disse have villet benytte Anledningen paa en Tid, da der neppe heller kan have været mange Tydskere i Bergen, og Forbindelsen med deres Hjemland endnu led under Sortedødens Vil-kninger, til at tvinge dem aldeles bort. Dette mislykkedes imid- lertid, da Kongen ydede Tydskerne sin Understøttelse; men heller ikke da Regjeringen var begyndt efter Evne at søge at gjøre Lovgiv- ningens Bud til Virkelighed, var man derved heldigere. De Volds- gjerninger, som i disse Aar øvedes af TydskerneiNorge, vise, hvor sikre de følte sig, og i samme Retning gaa i Grunden ogsaa de Klager, som de fremsatte over formentlige eller virkelige Foruret- telser. Kontoret var nu indrettet og gav de tydske Vintersiddere i Bergen en forøget Modstandskraft mod alle norske Forsøg paa at indskrænke dem. Det var en Indretning, som var i fuldstændig Overensstemmelse med Tidens Aand, og havde deri en af de væ- sentligste Betingelser for sin fremtidige Trivsel.1) Men det havde dog endnu meget tilbage, forinden det naaede til det uindskrænkede Herredømme over det vesten- og nordenfjeldske Norges Handel, som det senere erhvervede. Først og fremst havde det at kjæmpe med en j-H–:jjj. !) Dunte (Geschichte der freien Stadt Bremen, ll, 149) opfattet- selve Privilegiet af 1343, som om deri laa en formelig Anerkjendelse fra norsk Side af Kontoret; men dette kan dog ikke lægges der-i.
