202 Gang til noget formeligtBrud, og fra norsk Side synes det navnlig, som om man ikke er gaaet videre end til en saavidt muligt nøjagtig Overholdelse af de indskrænkede Regler, som fremdeles skulde være gjældende for de fremmedes Handel Men selv dette maatte paa den Tid have sine store Vanskeligheder, ikke mindst paa Grund af den lidet tydelige og udtømmende Maade, hvorpaa disse Bestemmelser vare affattede. Et saadant Forsøg kunde desuden ikke gjennemføres, uden at man i mange Tilfælde maatte nedlade sig til en Smaalighed, der under de daværende Forhold blot virkede udfordrende, men ikke vel kunde gjøre varig Nytte Fra 1354 haves saaledes et tydsk Klageskrift over de Forurettelser, hvorfor Kjøbmændene troede at være udsatte i Oslo og andensteds i Rigets østlige Egne, maaske nærmest i Tunsberg og Marstrand;I) men netop de Punkter, hvor- over der nu klages, vise i tilstrækkelig Grad, at det kun har været den Strenghed, hvormed de ældre Bestemmelser ere blevne over- holdte, som denne Gang har vakt deres Uvilje, og at de norske Embedsmænd for det meste stode paa Lovens Grund, skjønt de rig- tignok synes at have drevet sin Kontrol videre, end det vel kunde forsvares, naar der endog gjordes Forsøg paa at drive alle Vinter- siddere overhovedet bort fra Landet. . Paa denne Maade gik det i længere Tid under stadig Misfor- nøjelse, medens Tydskernes Overmod bestandig forøgedes De norske Embedsmænd, som skulde hævde sit Lands Værdighed og Interesser imod dem, maatte sandsynligvis stadig finde sig i, at disse bleve krænkede paa en meget haanlig Maade, medens det maaske ogsaa i enkelte Tilfælde kunde lykkes for en kraftig Sysselmand at holde de fremmede i Tømme. Regjeringens Politik vedblev at være den samme, ogsaa efterat Kong Haakon VI Magnussøn i 1355 havde overtaget Styrelsen, som myndig. Herom vidner saaledes bl. a. den i Tunsberg 5te Februar 1360 udstedte Retterbod, der skulde indskjærpe de ældre Bestemmelser om Kongens ForljøbsretiBergen. Aaret efter bleve ligeledes de ældre Retterbøder for Bergen be- kræftede under Kong Haakons Ophold i denne By, 15de Juni 1361, hvorved dog tillige bestemtes, „at de udenlandske Kjøbmænd fra Søstæderne i Tydskland, som komme til Staden eller her ere Vinter- siddere og .5ansebrødre“, skulde nyde fine gamle Privilegier og - s) Sartorius ved Lappenberg, Il, S. 434. Hanserecesse, I, S. 122 flg. Smlgn. P. L. Munch, Det norske Folks Historie, (2den Afdelins), I, S. 575.
