L03 ’ Friheder.1) Tydskerne optraadte imidlertid ogsaa nu ogi den paa- følgende Tid med det samme Overmod, som tidligere. Under et af Kong Magnus’s Ophold i Bergen, sandsynligvis i 1365, klages der saaledes over, at de tiltrods for de gjældende Lovbud havde gaaet med Vaaben og tilladt sig allehaande Voldsomheder af den mest oidtgaaende Sort, for hvilke ikke engang den kongelige Be- falingsmand, .5err Sigurd Hasthorssøn, gik fri. Da saaledes Kjøb- mændene indbildte sig at haveenFordring paa ham, brøde de over Kongsgaardens Mur og tvang Herr Sigurd, uagtet han tilbød sig at staa dem til Rette efter lovlig Dom, til at indgaa paa, hvad de forlangte. Dagen efter brøde de paa samme Maade ind i et Klofter, hvor de grebe en af hans Tjenere, som havde taget sin Tilflugt dertil, og halshuggede ham, hvorpaa de ved Trudsel om at opbrænde Biskopsgaarden og den hele By, tvang Biskopen til at give dem Absolution for deres Gjerning og Raadmændene til at fælde en saadan Dom over denne, som de selv vilde have. At Folk bleve dræbte ved Nattetid, uden at Gjerningsmændene bleve opdagede eller afstrasfede, ssynes allerede paa denne Tid at have været en i Byen almindelig Ting.2) De tydske Kjøbmænd kunde paa sin Side optræde med saa me- get større Hensynsløshed lige over for NordmændeneiBergen, som de paa denne Tid endelig havde naaet det Maal, hvorimod de længe havde arbejdet, idet de nu havde sluttet sig sammen til et formelig organiseret Samsund, der aldeles beherskede Byen. Naar dette er skeet, vides ikke med Bestemthed; men al Sandsynlighed taler dog for, at det er skeet ved Midten af det sjortende Aarhund- rede. Den første Gang, der synes at forekomme en Antydning-af, at der i Bergen har været et hanfeatisk Kontor, er i Recessen af Lübeck af 20 Januar 1358,O) i hvis anden Paragraf det bl. a. heder: „Og ligeledes, hvo som kommer til England eller til Skot- land eller til Norge med sit Gods, de skulle bringe med sig aabne ’) Norges gamle Love, 1II, S. 179–181.– I 1358 tog Kong Magnus alle Stralsundere, som besøgte hans Riger og bragte Levnetsmidler der- hen, under sin særlige Beskyttelse Sartorius ved Lappenberg, II, 446. De to Breve om denne Stads og dens Bod-geres Forhold til Norge, der ere trykte i Hanserecesse, I, 147 flg., sættes der i Forbindelse med denne Sag. 2) Sartorius ved Lappenberg, II, 696. Smlgn. L. A. Munch, Det norske Folks Historie, (2den Afdelins), I, 774 flg. “) Sartorius ved Lappenberg, lI, 444. Hansereeesse, I,136–
