Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/209

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


for det ſynes Sysſelmanden, Fehirden og Raadmændene at være pas- ſende.“ Derhos blev det nu forbudt alle udenlandſke Kjøbmænd at kjøbe Malt, Korn, Smør eller andre norſke Barer, undtagen det Badmaal, ſom blev dem betalt i deres Tilgodehavende, og ſom de ikke ſtrax igjen kunde faa afſat paa Stedet. Ligeledes blev det forbudt de Udlændinge, ſom ſadiByen, at opkjøbe ſaadanne Barer, ſom indførtes fra Udlandet for atter at ſælge dem ud i Smaat, med Undtagelſe af Pyntſager og Kramvarer. Endelig maatte de heller ikke ude paa Landet opkjøbe ſtort og ſmaat Kvæg, Høns eller andre Levnetsmidler, da ſaadant udelukkende maatte kjøbes paa Torvet. I nærmeſte Forbindelſe med disſe Beſtemmelſer ſtaa to lidt ældre Retterbøder, den ene af 3die September 1329, hvorved det ſorbødes alle, ſom ikke havde Raadmændenes Tilladelſe eller et ſærſkilt Kongebrev, at udtappe Bin i Bergen, den anden af 12te December 1329, der forbød den hidtil iBergen ſtedfundne Forfalſk- ning af Barer.!) Begge ſigtede, ligeſom Retterboden af 1331, til at hemme de Misbrug, ſom vare foranledigede ved det ſtore Ind- pas, ſom Tydſkerne havde vundet i denne By, og vilde ogſaa, hvis deres Bud havde kunnet gjennemføres, have knækket disſes Over- legenhed fuldſtændig Saaledes ſkulde der efter Retterboden af 1331 overhovedet ikke længere have kunnet gives Vinterſiddere i Ordets egentlige Betydning Men den norſke Styrelſe var fremdeles alt- for afmægtig til her at kunne ftemtvinge nogen Forandring i For- hold, ſom allerede vare altfor dybt rodfæſtede. Saa meget havde man imidlertid opnaaet, at Norge kom paa en ſpændt Fod med de nordtydſke Stæder, ligeſom det i Bergen kom til Rivninger mellem de to Nationaliteter, der maa have været meget voldſomme. Det heder endog i en af de yderſt magre Beretninger, ſom ere bevarede om disſe Forhold, at den ſtore Ildebrand, ſom i 1332 hjemſøgte Bergen, ſkulde være paaſat af Tydſkerne Sammenhængen hermed er dog ikke klar. For-modentlig har den gjenſidige Uvilje mellem de indfødte og de fremmede Kjøbmænd givet ſig Luft i et Opløb, der har endt med, at de ſidſte ſtak Ild paa et Hus, hvorfra Branden forplantede ſig til andre og ødelagde en ſtor Del af Byen. Og ikke nok hermed, ſaa tales der ogſaa i det følgende Aar om en Kamp mellem Bergens Gejſtlighed og Suterne, der endog endte med, at to Gejſtlige (Klerke) bleve dræbte. Naar det kom til ſaadanne Yderligheder, maa der have herſket en voldſom Forbitrelſe iBergen !) Norges gamle Love, I1I, S.155–157.