Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/209

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

for det synes Sysselmanden, Fehirden og Raadmændene at være pas- sende.“ Derhos blev det nu forbudt alle udenlandske Kjøbmænd at kjøbe Malt, Korn, Smør eller andre norske Barer, undtagen det Badmaal, som blev dem betalt i deres Tilgodehavende, og som de ikke strax igjen kunde faa afsat paa Stedet. Ligeledes blev det forbudt de Udlændinge, som sadiByen, at opkjøbe saadanne Barer, som indførtes fra Udlandet for atter at sælge dem ud i Smaat, med Undtagelse af Pyntsager og Kramvarer. Endelig maatte de heller ikke ude paa Landet opkjøbe stort og smaat Kvæg, Høns eller andre Levnetsmidler, da saadant udelukkende maatte kjøbes paa Torvet. I nærmeste Forbindelse med disse Bestemmelser staa to lidt ældre Retterbøder, den ene af 3die September 1329, hvorved det sorbødes alle, som ikke havde Raadmændenes Tilladelse eller et særskilt Kongebrev, at udtappe Bin i Bergen, den anden af 12te December 1329, der forbød den hidtil iBergen stedfundne Forfalsk- ning af Barer.!) Begge sigtede, ligesom Retterboden af 1331, til at hemme de Misbrug, som vare foranledigede ved det store Ind- pas, som Tydskerne havde vundet i denne By, og vilde ogsaa, hvis deres Bud havde kunnet gjennemføres, have knækket disses Over- legenhed fuldstændig Saaledes skulde der efter Retterboden af 1331 overhovedet ikke længere have kunnet gives Vintersiddere i Ordets egentlige Betydning Men den norske Styrelse var fremdeles alt- for afmægtig til her at kunne ftemtvinge nogen Forandring i For- hold, som allerede vare altfor dybt rodfæstede. Saa meget havde man imidlertid opnaaet, at Norge kom paa en spændt Fod med de nordtydske Stæder, ligesom det i Bergen kom til Rivninger mellem de to Nationaliteter, der maa have været meget voldsomme. Det heder endog i en af de yderst magre Beretninger, som ere bevarede om disse Forhold, at den store Ildebrand, som i 1332 hjemsøgte Bergen, skulde være paasat af Tydskerne Sammenhængen hermed er dog ikke klar. For-modentlig har den gjensidige Uvilje mellem de indfødte og de fremmede Kjøbmænd givet sig Luft i et Opløb, der har endt med, at de sidste stak Ild paa et Hus, hvorfra Branden forplantede sig til andre og ødelagde en stor Del af Byen. Og ikke nok hermed, saa tales der ogsaa i det følgende Aar om en Kamp mellem Bergens Gejstlighed og Suterne, der endog endte med, at to Gejstlige (Klerke) bleve dræbte. Naar det kom til saadanne Yderligheder, maa der have hersket en voldsom Forbitrelse iBergen !) Norges gamle Love, I1I, S.155–157.