Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/210

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


198 mod Tyſkerne, ſom gjennem ſin overmodige Optræden længe havde udæſket Byens Borgere.!) Samme Aar blev der ogſaa gjort Forſøg fra Lübeck, Roſiock, Stralſund og Greifswalde paa atter at knytte det venſkabelige For- hold til Norge og opnaa forøgede „Friheder“ i Bergen;2) dette mislylledes foreløbig, hvorimod der ſenere atter maa have fundet en Tilnærmelſe Sted, ſaaledes at Tydſkerne, ſandſynligvis ved Kongens Kroning have faaet en lignende Bekræftelſe paa ſine Privilegier for Norge, ſom det ialfald vides blev udſtedt for Lübecks Borgere i det da med“Sverige forenede Skaane. Men under dette vedblev der imidlertid i Bergen at herſke en meget ſtærk Ophidſelſe mellem de indfødte Bymænd og de fremmede Kjøbmænd, og det ſynes atter iLøbet af Vinteren 1340–1341 at være kommet til voldſomme Qptrin, der foranledigede den kongelige Sysſelmand (o.c1voeatu8) til at ſkride ind, hvilket naturligvis igjen fremkaldte Klager fra Lübeck.“) I Anledning af disſe ſvarede Kong Magnus i Maj 1341, at ſaa- fremt denne Stad til førſtkommende St. .5ansdag vilde ſende to Mænd til Bergen, ſkulde han give .5r. Erling Vidkunnsſøn og den derværende Fehirde Bemyndigelſe til at underhandle med disſe og med dem træffe en endelig Afgjørelſe om alle de Punkter, hvorover der var ført Klage, deriblandt om Tolden og de øvrige Afgifter, ſom de tydſke Kjøbmænd havde at ſvare, naar de kom til Norge. Denne hans Opfordring blev ogſaa efterkommet af Lübecks Raad,““) ſom endnn, inden en Maaned var hengaaet, lod afgaa til Norge to Sendebud, en Preft, ved Navn Her-r Albrecht, og en Kjøbmand, Engelbrecht van Werſten, hvilke bleve anbefalede til Biſkop .5aakon, der ogſaa ſenere tog ſig af dem, da de ved ſin Ankomſt til Bergen

1) Annales Islandiei, S. 240. 2) Detmar ved Grantoff, I, S. 234. “) J 1340 holdtes i Bergen et Møde af Fehirden, Gunnar Thoraldesſøn, Herr Erling Bidknnnsſpn, Grkebiſkopen, Biſkop Haakon af Bergen m. fl. hvorved man traf Beſtemmelſer om Myntens Gehalt Smlgn. L. I Mnnch, Det norſke Folks Hiftorie, (2den llfdelins), I, S. 247 flg. “) P.ll. Munch antager (Norſke Folks Hiſtorie, L Afdeling, 1, S. 269), at Kongens „alvorlige Sprog“ har gjort Litbeclerne „noget ængftelige“. Det ſynes dog rimeligere, at disſes Henſigt med at aabne Underhand- linger ſnareſt har været at vinde Tid, da Lübeck paa den Tid viſtnok altfor godt kjendte Norges Svaghedstilftand til, at det ſkulde nære nogen alvorlig Frygt for dets Konge og hans Magt, ſelv om han tillige herſkede pper Sverige.