Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/205

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


19S deltage i Skibsdrætteu, følge dødsdømte Misdædere til Retterſtedet o. ſ.v., foranledigede i 1309 Kong Edvard ll. af England til derom at henvende ſig til Kong Haakon, idet han tillige erklærede ſig villig til at afhjælpe alt, hvorover Nordmændene kunde have at klage i England Det ſynes imidlertid, ſom om den norſke Konge her ikke har villet gjøre Englænderne lignende Indrømmelſer, ſom de, der allerede vare tilſtaaede Tydſker-ne, og Følgen heraf viſte ſig ogſaa i et meget ſpændt Forhold, ſom bl. a. i 131’2 ſkal have foranlediget et blodigt Slagsmaal i Bergen mellem Kongens Folk og de engelſke Kjøbmænd.1) Formodentltg have de Kjøbmænd fra den engelſke Stad, Lynn, om hvem man i 1313 hører, at de vare holdte tilbage eller arreſterede i Bergen, været indviklede i dette Opløb. Spænd- ingen var overhovedet paa denne Tid meget ſtor, og tiltrods for de hiſtoriſke Kilders Magerhed findes der Beretninger i Mængde om de Boldſomheder, man fra begge Sider tillod ſig imod hver- andre. De norſke Embedsmænd beſlaglagde hyppig engelſke Kjøb- mænds Gods og Skibe, medens disſe paa ſin Side ikke undſaa ſig for at tage Represſalier af enhver Sort, ja endog at myrde for- nemme Nordmænd, ſom uden at ane ondt kunde komme ombord paa deres Skibe Dog fremkaldte ikke dette, ſom man ſkulde tro, nogen fuldſtændig Afbrydelſe af Handelsforbindelſen mellem begge Lande, ſom ſremdeles, om end med mange Indſkrænkninger, vedblev at ſinde Sted, og da der atter indtraadte roligere Fohold, paa ny blev mere levende og længe ſenere var i Gang, ifle alene med Bergen, men ogſaa med andre norſke Steder. I 1340 nævnes der ſaaledes atter igjen Borgere fra LynniBergen, hvis Gods da var bleven beſlaglagt, i hvilken Anledning Stadens Mayor og Borgerſkab tilſkrev Bergens Raad.2) Den Maade, hvorpaa Kong Haakon optraadte under disſe for- ſkjellige Brydninger med de fremmede Kjøbmænds Jnteresſer, var i nøje Overensſtemmelſe med de Grundſætninger, ſom han altid efter ſin Thronbeſtigelſe i 1299 havde fulgt med Henſyn til dem, men ſom han netop i ſine ſenere Aar med meſt Beſtemthed ſøgte at hævde, for derved, om det endnu var muligt, at holde de ſelvraadige frem- mede inden de ved den norſke Lovgivning foreſkrevne Grænſer, ſaa- ledes ſom disſe nu vare nærmere beſtemte ved de ſærlige Overens- - “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I., 29 flg. og 521. En udførlig Fremſtilling af hele denne Tviſt findes i P.’A. Munchs Norſke Folks Hiſ torie, IV, 2, 566–578, hvor tillige Kilderne ere angivne. 2) 1)ipl. Nor-v. Vl, No. 160. ungt-. Rlelſm: derom 13