Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/197

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


.185 allerede blev bilagt om Sommeren 1293, da fem Raadmænd fra de vendiſke Stæder indfandt ſig iBergen og der afſluttede en fore- løbig Overenskomſt, hvorefter der paa et nyt Møde i det følgende Aar ſkulde træſſes en ny og endelig Aftale om Opgjøret af alt Mellemværende mellem Norge og Stæderne. Dette andet Møde kom virkelig ogſaa iſtand, dog ikke, ſom op- rindelig beſtemt, i Bergen, men i Tunsberg, hvor der til faſtſat Tid, Pintſe 1294, indfandt ſig Udſendinge fra Stæderne Lübeck, Riga, Visby, Wismar, Roſtock, Stralſund, Greifswalde, Stettin, Anklam, Stavern og Kampen, ſom med Kong Erik og de tilſtede- værende Udſendinge fra Bremen, der nu endog optraadte ſom Norges forbundne imod de øvrige tydſke Stæder, afſluttede en ny. Overenskomſt, der end mere forøgede de Nettigheder, ſom allerede forud vare blevne tilſtaaede Tydſkerne. Disſe vare viſtnok fremdeles ligeſom ved de tidligere Forhandlinger, efter Ordene byggede paa Forudſætningen om Gjenſidighed; men dennes virkelige Betydning var nu, om muligt, endnu mindre end forhen, idet enhver Fornyelſe var ſaa godt ſom enstydig med en Udvidelſe af de erhvervede Rettigheder At denne Overenskomſt aldeles ikke var til Norges Fordel, kan vel heller neppe nu længere have undgaaet den norſke Styrelſes Opmærkſomhed, uagtet den fremdeles optraadte paa en Maade, ſom om det udelukkende var en Naadesgave, naar Tydſkerne fik nye Handelsrettigheder. Indholdet af dette nye F–ril)edsbrev1) var i det væſentlige følgende- 1) Naar de tydſke Kjøbmænd kom til norſke Byer (ad civitate8 vel vi11a8 f0I’SU8SS regnj), kunde de der uhindret lægge til Bryggen uden at indhente Gjaldkerens Tilladelſe (ba11ivi 1icencia von petjta); dog burde de enten paa den ſamme Dag eller paa den nærmeſte, efterat de havde lagt til ved Bryggen, meddele denne Embedsmand, hvilke Varer de medbragte, og anholde om Tilladelſe til at bringe dem i Hus, hvilket han da ikke burde negte dem. Dertil føjede-s fremdeles den gamle Beſtemmelſe om Kongens Forkjøbsret: at Gjald- keren ſkulde have Ret til i tre Dage for en billig Betaling at kjøbe de Tins, ſom han anſaa nødvendige –for Kongens Brug, og til rette Tid give dem den herfor tilkommende Betaling; ſaafremt han ikke inden Udløbet af de tre Dage havde benyttet ſig af denne Ret, kunde de frit ſælge ſine Varer til, hvem de vilde, Naar de vare komne inden en norſk Stads Omraade (j11tra eivite.tis vel vj1lotz !)1)jp1. Nor-v. V, No. 23.