.185 allerede blev bilagt om Sommeren 1293, da fem Raadmænd fra de vendiske Stæder indfandt sig iBergen og der afsluttede en fore- løbig Overenskomst, hvorefter der paa et nyt Møde i det følgende Aar skulde træsses en ny og endelig Aftale om Opgjøret af alt Mellemværende mellem Norge og Stæderne. Dette andet Møde kom virkelig ogsaa istand, dog ikke, som op- rindelig bestemt, i Bergen, men i Tunsberg, hvor der til fastsat Tid, Pintse 1294, indfandt sig Udsendinge fra Stæderne Lübeck, Riga, Visby, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswalde, Stettin, Anklam, Stavern og Kampen, som med Kong Erik og de tilstede- værende Udsendinge fra Bremen, der nu endog optraadte som Norges forbundne imod de øvrige tydske Stæder, afsluttede en ny. Overenskomst, der end mere forøgede de Nettigheder, som allerede forud vare blevne tilstaaede Tydskerne. Disse vare vistnok fremdeles ligesom ved de tidligere Forhandlinger, efter Ordene byggede paa Forudsætningen om Gjensidighed; men dennes virkelige Betydning var nu, om muligt, endnu mindre end forhen, idet enhver Fornyelse var saa godt som enstydig med en Udvidelse af de erhvervede Rettigheder At denne Overenskomst aldeles ikke var til Norges Fordel, kan vel heller neppe nu længere have undgaaet den norske Styrelses Opmærksomhed, uagtet den fremdeles optraadte paa en Maade, som om det udelukkende var en Naadesgave, naar Tydskerne fik nye Handelsrettigheder. Indholdet af dette nye F–ril)edsbrev1) var i det væsentlige følgende- 1) Naar de tydske Kjøbmænd kom til norske Byer (ad civitate8 vel vi11a8 f0I’SU8SS regnj), kunde de der uhindret lægge til Bryggen uden at indhente Gjaldkerens Tilladelse (ba11ivi 1icencia von petjta); dog burde de enten paa den samme Dag eller paa den nærmeste, efterat de havde lagt til ved Bryggen, meddele denne Embedsmand, hvilke Varer de medbragte, og anholde om Tilladelse til at bringe dem i Hus, hvilket han da ikke burde negte dem. Dertil føjede-s fremdeles den gamle Bestemmelse om Kongens Forkjøbsret: at Gjald- keren skulde have Ret til i tre Dage for en billig Betaling at kjøbe de Tins, som han ansaa nødvendige –for Kongens Brug, og til rette Tid give dem den herfor tilkommende Betaling; saafremt han ikke inden Udløbet af de tre Dage havde benyttet sig af denne Ret, kunde de frit sælge sine Varer til, hvem de vilde, Naar de vare komne inden en norsk Stads Omraade (j11tra eivite.tis vel vj1lotz !)1)jp1. Nor-v. V, No. 23.
