Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/198

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


1ss koren8iS tjj8trietum, qui ’l’a,lcmarlc (1iaitur), ſkulde de der ſælge fine medbragte Varer, medens de for øvrigt maatte føre dem, hvorhen de vilde inden eller udenfor Riget, dog ikke længere nordover end til Bergen, med mindre det af en ſærdeles Naade blev tilſtaaet en eller anden. D 2) Af ethvert Skib, ſom kom til en norſk Stad med Korn, ſkulde der i Told gives et Pund (ta1entutn) af den bedſte Sort Korn, ſom fandtes ombord, og ſom den kongelige Ombudsmand ſkulde udvælge, undtagen Hvede, „ſom i Norge kaldes klar-.“ 3) De tydſke Kjøbmænd ſkulde i norſke Havne være fritagne for Skibsdræt, undtagen af de kongelige Skibe. 4) Efterladenſkaberne efter tydſke Kjøbmænd, ſom døde inden Norges Grænſer, ſkulde ſikres deres Arvinger 5) De ſkulde ogſaa være fritagne for at give Møde paa Vaabenthinget og for at følge de dødsdømte Misdædere til Retter- ſtedet, hvilket ellers var en Pligt, der paalaa alle Byens Folk. 6) De ſkulde være fritagne for at yde Leding, naar de vare ſejlfcerdige før Jul og da havde afſat ſine Varer, ſamt ligeledes, hvis de ſenere bleve opholdte ved Uvejr, naar de blot i den Tid afholdt ſig fra at drive Handel 7) De ſkulde have Ret til at oplægge ſine Varer i Byernes Huſe, hvor det faldt dem bekvetnt, men maatte ikke ſælge dem uden paa de dertil beſtemte Steder. 9) I mindre Gjælds- eller andre Sager ſkulde det være til- ſtrækkeligt, naar de ſtillede Borgen (ta1c) ved ſin Husvært og to Landsmænd, der havde eget Skib, ſom ikke var ſejlfærdigt ved Bryggen. Foruden disſe Rettigheder fik de tydſke Kjøbmænd ved ſamme Lejlighed endnu forſkjellige andre af ſtørre eller mindre Betydning, ſom dog alle vare lige deri, at de begrundede en ſæregen Stilling for dem i de norſke Kjøbſtæder, medens noget Tilſvarende ikke kunde opnaaes for de norſke Kjøbmænd, der kom til Tydſkland, uagtet, ſom omtalt, den tidligere Grnndſcetning om Gjenſidighed var udtrykkelig udtalt i det nye Frihed-sbrev, og ligeledes bl. a. blev bekræftet ved de fra tydſk Side udfærdigede Gjenbreve!). To Aar ſenere, iIuli 1296, blev der end yderligere, ogſaa i Bergen, af Kong Erik ud- ſærdiget et lignende Frihedsbrev for Hamburg, hvis Indbyggere

–-

1) P. A.Munch, det norſke Folks Hiſtorie, lV, L S. 237 flg. Smstds. S. 239 om deni Oktober 1296 i Bergen afſluttede Overenskomſt med Kampens Borgere