Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/198

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1ss koren8iS tjj8trietum, qui ’l’a,lcmarlc (1iaitur), skulde de der sælge fine medbragte Varer, medens de for øvrigt maatte føre dem, hvorhen de vilde inden eller udenfor Riget, dog ikke længere nordover end til Bergen, med mindre det af en særdeles Naade blev tilstaaet en eller anden. D 2) Af ethvert Skib, som kom til en norsk Stad med Korn, skulde der i Told gives et Pund (ta1entutn) af den bedste Sort Korn, som fandtes ombord, og som den kongelige Ombudsmand skulde udvælge, undtagen Hvede, „som i Norge kaldes klar-.“ 3) De tydske Kjøbmænd skulde i norske Havne være fritagne for Skibsdræt, undtagen af de kongelige Skibe. 4) Efterladenskaberne efter tydske Kjøbmænd, som døde inden Norges Grænser, skulde sikres deres Arvinger 5) De skulde ogsaa være fritagne for at give Møde paa Vaabenthinget og for at følge de dødsdømte Misdædere til Retter- stedet, hvilket ellers var en Pligt, der paalaa alle Byens Folk. 6) De skulde være fritagne for at yde Leding, naar de vare sejlfcerdige før Jul og da havde afsat sine Varer, samt ligeledes, hvis de senere bleve opholdte ved Uvejr, naar de blot i den Tid afholdt sig fra at drive Handel 7) De skulde have Ret til at oplægge sine Varer i Byernes Huse, hvor det faldt dem bekvetnt, men maatte ikke sælge dem uden paa de dertil bestemte Steder. 9) I mindre Gjælds- eller andre Sager skulde det være til- strækkeligt, naar de stillede Borgen (ta1c) ved sin Husvært og to Landsmænd, der havde eget Skib, som ikke var sejlfærdigt ved Bryggen. Foruden disse Rettigheder fik de tydske Kjøbmænd ved samme Lejlighed endnu forskjellige andre af større eller mindre Betydning, som dog alle vare lige deri, at de begrundede en særegen Stilling for dem i de norske Kjøbstæder, medens noget Tilsvarende ikke kunde opnaaes for de norske Kjøbmænd, der kom til Tydskland, uagtet, som omtalt, den tidligere Grnndscetning om Gjensidighed var udtrykkelig udtalt i det nye Frihed-sbrev, og ligeledes bl. a. blev bekræftet ved de fra tydsk Side udfærdigede Gjenbreve!). To Aar senere, iIuli 1296, blev der end yderligere, ogsaa i Bergen, af Kong Erik ud- særdiget et lignende Frihedsbrev for Hamburg, hvis Indbyggere

–-

1) P. A.Munch, det norske Folks Historie, lV, L S. 237 flg. Smstds. S. 239 om deni Oktober 1296 i Bergen afsluttede Overenskomst med Kampens Borgere