Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/196

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


j84 af Betydning ſom et Mærkepunkt i det hanſeatiſke Forbunds Hiſtorie i Almindelighed og ikke alene for Handelen mellem Norge og Stæderne. En egen Stilling havde Bremen indtaget under disſe Urolig- heder. Uagtet den ogſaa ved Opnaaelſen af Fribrevet af 1279 var ſtillet paa lige Fod med de vendiſke Stæder og ſaaledes af Fælles- fkabet i Interesſer ſkulde være draget over paa disſes Side, holdt den ſig dog den hele Tid neutral. Saaledes gjaldt Overenskomſten af 1285 ikke egentlig for Bremen, ſkjønt den naturligvis dog maa have været af megen Betydning for dens Borgeres fremtidige Stilling i de norſke Stæder. Staden var imidlertid ved denne ſin Optræden kommen paa en ſpændt Fod med de vendiſke Stæder, hvilket dog kan være opvejet ved de forøgede Friheder, ſom de bre- miſte Kjøbmænd fik i 1292, naar de beſøgte de norſke Sildeſifkerier hvorved formodentlig nærmeſt menes de, der foregik under Vikens Kyſter, i hvilke paa den Tid mange tydſke Byer vare inter- esſerede!). Den norſke Styrelſe har maaſke ved at nærme ſig til Bremen ſøgt at danne en Modvægt mod de vendiſke Stæders ſtore Indflydelſe og at lade dem gjenſidig holde hinanden Stangen, medens Bremen har ſpeknleret i det ſpændte Forhold mellem Norge og de øſterſøiſke Handelsſtæder for derigjennem at grundlægge ſin egen Enehandel med Norge. Handelsinteresſerne vare her det for Politiken afgjørende Med Møder i Kalmar og den der afgivne Voldgiftskjendelſe vare for øvrigt ingenlunde alle Vanſkeligheder udjævnede, idet der endnu ſaa langt ned ſom i 1298 haves Dolumenter, ſom viſe, at man da endnu ikke fra norſk Side havde betalt hele den Sum, ſom var tilkjendt de tydſke Handelsmænd i Skadeserſtatning. J det hele taget trak den endelige Opgjørelſe af denne Sag ſtærkt i Langdrag, ſaa meget mere ſom Norge faa Aar efter det førſte Forlig atter kom paa en meget ſpændt Fod med de vendiſke Stæder, med hvem nu ogſaa to af de veſtlige Stæder, Kampen og Stavern vare i Forbund 2). Det gode Forhold mellem begge Parter led dog ikke herved nogen varigere Aſbrydelſe, idet Striden denne Gang !)1)iI)l. Nat-v. V, No. 17, 19 og 20. Duntze, Geſchichte der freien Stadt Bremen, I, S. 526 flg. Smlgn. ogſaa Lübecks Urkunden- buch, I.s, No. 1)C1l og P. A. Munch, Det norſke Folks Hiſtoria IV, 2, S. 209, Note 1. ’) Forbundstraktaterne mellem de fem vendiſke Stæder paa den ene Side og Kampen og Stavern paa den anden ere trykte i 1)iI)1.No1–v. V, No. M og 22 og i Liiberks Urkundenbuch, I, No. I)CI og 1)Clll.