Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/195

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ud Skibet 1) Dertil kom endnu forſkjellige andre Beſtemmelſen ſom bleve indtagne i Voldgiftskjendelſen, bl. a. vedkommende Stæderne Kampen, Stavern og Groeningens Ret til, ſaaſremt derom fremkom Onſke, at blive indeſluttede i det ſamme Forlig Uagtet Norges fuldſtændige Ligeberettigelſe med de tydſke Handelsftæder ved denne Kjendelſe af den ſvenſke Konge i Formen var opretholdt, var det dog meget langt fra, at den havde en til- ſvarende virkelig Betydning. Navnlig havde den nu atter opſtillede Sætning om Gjenfidighed mellem begge Parter i Henſeende til Handelsrettigheder i hinandens Lande ſaa godt ſom intet at ſige. Denne havde i Grunden beſtandig kun været til i Traktaterne uden at have reel Gyldighed, idet de tydſke Stæders Forfatning og hele Ind- retning lagde ſtore Hindringer i Vejen for at give de norſke Hand- elsmænd, der kom til Tydſkland, en Stilling, der ſvarede til den, Tydſkerne indtoge i de norſke Stæder. Men ſelv om dette ikke havde været Tilfældet, var det dog under den henſygnende Til- ſtand, hvori den norſke Handel paa denne Tid befandt ſig, blot tomme Ord at tale om en ſaadan Gjenſidighed. Derfor blev den nu afſluttede Overenskomſt med dens i temmelig almindelige Ud- tryk affattede Beſtemmelſer kun et nyt Led i den Kjæde af Privi- legier, ſom lidt efter lidt grundlagde de tydſke Stæders Herredømme over den norſke Handel Saaſremt den norſke Styrelſe virkelig havde været Situationens Herre i den Grad, ſom det ſkulde ſynes efter de Udtryk, hvori Kjendelſen var aſfattet, kunde den vel heller ikke have gaaet ſaa vidt i ſine Indre-mmelſer, ſom den nu gjorde. For de tydſke Stæder blev denne Kamp af en Betydning, der ikke kan maales efter Ordlyden af de Beſtemmelſer, der indeholdtes i det Dokument, der betegnede dens Afſlutning. Ikke at tale om de Handelsrettigheder, ſom de havde opnaaet fra nyt af, eller hvor- paa de havde faaet fornyet Bekræſtelſe, havde de fælles Interesſer, for hvilke de nu i Forening havde kjæmpet, knyttet dem nøjere ſammen og lært dem, hvilken Styrke der laa i Enighed Det var denne, de ſlyldte det Held, hvormed de vare gaaede ud af Kam- pen, og om de ogſaa i det ydre maatte bøje ſig for det norſke Kongedømme, kunde dette ikke opveje de Fordele, hvoraf de nu kom iBeſi,ddelfe. Begivenhederne i 1283 til l285 blive ſaaledes ogſaa “) Originalen bruger om de norſke Embedsmænd kun Benævnelſen baIljvus, der efter ſin almindelige Anvendelſe ſkulde betegne Sysſelmand Paa dette Sted maa det dog være brugt om Gj,aldkeren, hvorimod det neppe er befejet paa et andet Sted at gjengive det med Fehirde, ſom L. X Munch (No1–ſke Folks Hiſtorie, IV, 2, 114)