ud Skibet 1) Dertil kom endnu forskjellige andre Bestemmelsen som bleve indtagne i Voldgiftskjendelsen, bl. a. vedkommende Stæderne Kampen, Stavern og Groeningens Ret til, saasremt derom fremkom Onske, at blive indesluttede i det samme Forlig Uagtet Norges fuldstændige Ligeberettigelse med de tydske Handelsftæder ved denne Kjendelse af den svenske Konge i Formen var opretholdt, var det dog meget langt fra, at den havde en til- svarende virkelig Betydning. Navnlig havde den nu atter opstillede Sætning om Gjenfidighed mellem begge Parter i Henseende til Handelsrettigheder i hinandens Lande saa godt som intet at sige. Denne havde i Grunden bestandig kun været til i Traktaterne uden at have reel Gyldighed, idet de tydske Stæders Forfatning og hele Ind- retning lagde store Hindringer i Vejen for at give de norske Hand- elsmænd, der kom til Tydskland, en Stilling, der svarede til den, Tydskerne indtoge i de norske Stæder. Men selv om dette ikke havde været Tilfældet, var det dog under den hensygnende Til- stand, hvori den norske Handel paa denne Tid befandt sig, blot tomme Ord at tale om en saadan Gjensidighed. Derfor blev den nu afsluttede Overenskomst med dens i temmelig almindelige Ud- tryk affattede Bestemmelser kun et nyt Led i den Kjæde af Privi- legier, som lidt efter lidt grundlagde de tydske Stæders Herredømme over den norske Handel Saasremt den norske Styrelse virkelig havde været Situationens Herre i den Grad, som det skulde synes efter de Udtryk, hvori Kjendelsen var asfattet, kunde den vel heller ikke have gaaet saa vidt i sine Indre-mmelser, som den nu gjorde. For de tydske Stæder blev denne Kamp af en Betydning, der ikke kan maales efter Ordlyden af de Bestemmelser, der indeholdtes i det Dokument, der betegnede dens Afslutning. Ikke at tale om de Handelsrettigheder, som de havde opnaaet fra nyt af, eller hvor- paa de havde faaet fornyet Bekræstelse, havde de fælles Interesser, for hvilke de nu i Forening havde kjæmpet, knyttet dem nøjere sammen og lært dem, hvilken Styrke der laa i Enighed Det var denne, de slyldte det Held, hvormed de vare gaaede ud af Kam- pen, og om de ogsaa i det ydre maatte bøje sig for det norske Kongedømme, kunde dette ikke opveje de Fordele, hvoraf de nu kom iBesi,ddelfe. Begivenhederne i 1283 til l285 blive saaledes ogsaa “) Originalen bruger om de norske Embedsmænd kun Benævnelsen baIljvus, der efter sin almindelige Anvendelse skulde betegne Sysselmand Paa dette Sted maa det dog være brugt om Gj,aldkeren, hvorimod det neppe er befejet paa et andet Sted at gjengive det med Fehirde, som L. X Munch (No1–ske Folks Historie, IV, 2, 114)
